skip to Main Content

Rethreaded

Rethreaded er en socialøkonomisk virksomhed i Jacksonville i Florida USA, som tilbyder syarbejde til kvinder, der er kommet ud af sexhandel (trafficking).

Fakta om menneskehandel også kaldet human trafficing:
Menneskehandel, er en industri som på verdensplan omsætter for over 150 milliarder dollars om året ved at udnytte kvinder, mænd og børn som arbejdskraft, til at begå kriminalitet eller til prostitution under slavelignende forhold.
90% af de kvinder der ønsker at forlade sex handel (sex trafficking) har ikke adgang til at få et job og dermed et nyt liv.

Kristin Keen, der er social entreprenør i Florida, started Rethreaded i 2012 efter at have arbejdet 5 år i bordelkvarteret i Kolkata i Indien. Efter at være flyttet til Jacksonville i Florida havde hun et ønske om at bruge virksomheddrift for at give kvinder mulighed for at komme ud af sexhandel.

Rethreaded tilbyder et 4 måneders holistisk uddannelsesprogram for kvinder som kommer fra et liv med afhængighed, vold, menneskesmugling og prostitution. Mange af disse kvinder har været straffede, hvilket skaber en store udfordringer i forhold til at finde arbejde.

Rethreaded er et trygt sted, hvor kvinder bliver betalt en løn de kan leve af for at være syersker. Deres arbejde består primært af at skabe nye produkter til salg ud fra f.eks. genbrugte T-shirts som er blevet doneret til Rethreaded.
Nogen af de produkter kvinderne fremstiller er bl.a. børnetøj og tørklæder til kvinder. Virksomheden arbejder løbende på at udvide produktsortimentet.

Siden starten har 40 kvinder gennemført Rethreaded´s syerskeuddannelsen og  har haft eller har arbejde i virksomheden nu.
Kvinderne har fået tilbudt arbejdsopgaver inden for produktion men også inden for logistik, marketing og administration.
Rethreaded fungerer også som distributionsselskab for ligesindede virksomheder, som ansætter kvinder, der er kommet ud af human trafficking. Og gennem disse Freedom Business Partners, som Retreaded kalder dem, er det lykkedes at hjælpe mere end 4.000 kvinder, der er kommet ud af sexhandel. 85 % af de kvinder Rethreaded har hjulpet er aldrig vendt tilbage til sexhandel.

Læs mere om på: www.rethreaded.com
Rethreaded´s  produkter kan købes her
Se kort introduktionsvideo om Rethreaded her

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top