I en tid, hvor økonomiske diskussioner ofte domineres af tørre tal, grafer og algoritmer, zoomer…
Virksomheder der gør en forskel
Den nye publikation Virksomheder der gør en forskel – Socialøkonomiske virskomheder i Aarhus præsenterer 20 forskellige socialøkonomiske virksomheder i Aarhus-området.
Socialøkonomiske virksomheder er virksomheder, der tager et udstrakt ansvar i forhold til at bidrage med løsninger til vores store samfundsudfordringer lokalt og globalt.
Det er virksomheder som gør en forskel for mennesker og miljø. De skaber social værdi ved at skabe jobs til mennesker fjernt fra arbejdsmarkedet, og bidrager til den bæredygtige omstilling gennem udvikling af nye produkter, ydelser og forretningsmodeller. Det er virksomheder, som geninvesterer deres økonomiske overskud i det gode formål.
Der er anslået 500-600 socialøkonomiske virksomheder i Danmark, og antallet er stigende. På europæisk plan er antallet af socialøkonomiske virksomheder ca. 2,8 millioner og de beskæftiger 12 millioner mennesker. Socialøkonomiske virksomheder findes i en bred vifte af fag og brancher, og er repræsenteret i mange forskellige virksomhedsformer og størrelser.
Internationalt har både FN, ILO, OECD og EU anerkendt de socialøkonomiske virksomheders potentiale ift. at bidrage til social og miljømæssig bæredygtighed.
I Aarhus skaber de socialøkonomiske virksomheder rummelige arbejdspladser, der inkluderer udsatte mennesker i byens sociale og kulturelle fællesskaber. De tilbyder produkter og serviceydelser, som er miljømæssigt bæredygtige for lokalområdet og for vores planet.
Publikationen er blevet til på initiativ af Socialøkonomi Aarhus, der er et netværk for socialøkonomiske virksomheder i Aarhus og omegn.
Publikationen, der er støttet af Aarhus Kommune, lanceres ved et arrangement d. 20. oktober 2026 på Aarhus Rådhus.
Fakta
Titel: Virksomheder der gør en forskel – Socialøkonomiske virskomheder i Aarhus
Forfatter: Redaktion, Sociale Entreprenører i Danmark
Udgiver: Sociale Entreprenører i Danmark
Udgivelsesdato: 20. oktober 2026
ISBN: 978-87-977616-0-1
Efter udgivelsen d. 20. oktober kan publikationen downloades her
