Sociale Entreprenører i Danmark tilbyder i samarbejde med Social Entreprise World Forum People and Planet First verificering af danske socialøkonomiske virksomheder.
Indtil nu er 7 socialøkonomiske virksomheder blevet verificeret og flere er på vej.
Du kan finde De danske virksomheder, der er People and Planet First verificeret på SED´s liste over socialøkonomiske virksomheder i Danmark her
Jo flere danske socialøkonomiske virksomheder der er verificeret, jo mere interessant bliver det for store internationale virksomheder, med afdelinger i Danmark, at kigge på vores socialøkonomiske felt, når de skal finde mulige leverandører til deres sociale indkøb.
På siden her finder du yderligere oplysninger om People and Planet First verificeringen, og hvordan du kommer i gang med processen.
Hvis du har yderligere spørgsmål omkring People and Planet First verificering er du velkommen til at kontakte Per Bach på email per@socialeentreprenorer.dk eller tlf. 40 11 86 40
Du kan også læse mere på People and Planet First´s hjemmeside: https://peopleandplanetfirst.org
Hvad er People and Planet First verificering?
People and Planet First verificering er designet i samråd med partnere fra hele verden. Den anerkender eksisterende regionale og nationale verificerings- og certificeringsordninger for socialøkonomiske virksomheder, og den bygger på eksisterende viden og ekspertise. People and Planet First verificeringen tilbyder samtidig en tilgængelig, økonomisk overkommelig verificering af socialøkonomiske virksomheder, der tager hensyn til kultur og på steder i verden, hvor sådanne ordninger ikke findes.
Verificeringsordningen har til formål at understøtte væksten af det globale økosystem for socialøkonomiske virksomheder og udvide markedsadgangen for alle socialøkonomiske virksomheder globalt.
Hvilke standarder skal socialøkonomiske virksomheder leve op til for at blive People and Planet First verificeret?

Formål
Eksisterer for at løse et socialt og/eller miljømæssigt problem.
Drift
Prioriterer formål, mennesker og planet frem for profit i drift og i strategiske beslutninger.
Omsætning
Har en selvbærende indtægtsmodel.
Brug af overskud
Geninvesterer størstedelen af et eventuelt overskud til dets formål.
Struktur
Vælger juridiske strukturer og finansiering, der beskytter og fastholder formålet på lang sigt.
Find ud af om din organisation kan blive People and Planet First verificeret
Du kan udfylde en selvevalueringsformular på Good Market for at se, om du er kvalificeret til verifikationen. Find formularen her
Hvordan anerkender People and Planet First eksisterende regionale og nationale sociale virksomhedsverifikationssystemer?
Hvis en verifikation, certificering eller akkreditering opfylder eller overgår People and Planet First verificeringens standarder for verifikation, tilbyder People and Planet First socialøkonomiske virksomheder gratis People and Planet First-verifikation på grundlag af deres eksisterende socialøkonomiske virksomhedsverifikation, certificering eller akkreditering. People and Planet First samarbejder med disse verificerende eller certificerende organisationer for at sikre et smidigt system for socialøkonomiske virksomheder.
Bemærk: Social Traders-certificering er en forudsætning for socialøkonomiske virksomheder i Australien.
Disse organisationer omfatter:
- World Fair Trade Organization
- Social Traders
- Fair Trade Federation
- Social Enterprise Mark
- Yunus Social Business
- Social Enterprise UK certified medlemmer
Hvis din organisation har nogle af de ovennævnte certificeringer så kontakt People and Planet First på email verify@peopleandplanetfirst.org.
I dansks kontekst vil det dreje sig om certificeringer fra Fair Trade Federation, og World Fair Trade Organization.
Hvordan ansøger du
- Opret en gratis profilside for din socialøkonomiske virksomhed på Good Market ved at bruge dette link
- Betal for din Verifikationsadministration. 85 dollars (godt 600 kr) for den indledende verifikation, Det kan du gøre ved at klikke her . Derefter koster det 70 dollars (430 kr) pr. år for fornyelse. Hvis du allerede er på Good Market, kan du klikke her for at betale gebyret for fornyelsen.
- Vælg hvilke af verifikationskriterierne din socialøkonomiske virksomhed opfylder. Udfyld tekstboksen for at forklare, HVORDAN din socialøkonomiske virksomhed opfylder de kriterier, du har valgt, og upload endelig dokumentation for at bevise det du har skrevet. Det kan være et skærmbillede fra din hjemmeside, vedtægter eller finansielt dokument eller noget andet, som du føler formidler de oplysninger du har givet.
Begynd din verificeringsproces her
Har du brug for ekstra hjælp så se SEWF´s guide til verificeringsprocessen her
Hvordan kan du forny din People and Planet First verificering
Din People and Planet First verificering skal fornys en gang om året.
Når der er gået 12 måneder fra din oprindelige verificering skal du betale fornyelsesgebyr. Det gør du på Good Market platformen via linket her
Når gebyret er betalt beder People and Planet First dig om at udfylde en ny formular med aktuelle oplysninger for din virksomhed. Formularen er på din virksomheds Good Market-konto, der hvor du også udfyldte den oprindelige formular for at blive verificeret.
Fordele ved af blive People and Planet First verificeret
- Øg din synlighed over for nye købere ved at dele din status som People and Planet First verificeret socialøkonomisk virksomhed på SAP Business Network, verdens største forretningsnetværk med mere end 4,9 billioner dollars i årlig handel, der handles på tværs af 190 lande. Funktionalitet, der identificerer socialøkonomiske virksomheder forventes at lanceret i november 2023.*
- Få hurtige pro-bono juridiske bistand fra TrustLaw
- Få fuld medlemsadgang til GrantStation, som hjælper socialøkonomiske virksomheder og nonprofitorganisationer med at identificere potentielle finansieringskilder fra filantropiske og statslige agenturer over hele verden. Som en People and Planet First Verified Social Enterprise vil du være i stand til at få adgang til GrantStation for 95 dollars om året (normalpris 595 dollars). People and Planet First og GrantStation arbejder sammen om at tilføje detaljer om real impact investeringsfonde til databasen.
- Bliv en betroet sælger af varer og serviceydelser i forbindelse med sociale indkøbskontrakter
- Få adgang til kapacitetsopbygningsstøtte, oplæring og andre opkvalificeringsmuligheder for din socialøkonomiske virksomhed
- Deltag i en global bevægelse af ligesindede virksomheder, der alle sætter People and Planet først*Bemærk: Dato for lancering kan ændre sig ift. SAP´s -teknologikøreplaner
Om People and Planet First og Social Enterprise World Forum (SEWF)
Social Enterprise World Forum er den organisation, som står bage People and Planet First verifikationen. SEWF´s mål er at vækste den globale bevægelse for socialøkonomiske virksomheder for at fremskynde vores overgang til en ny global impact økonomi. Siden det første Social Enterprise World Forum blev afholdt i Edinburgh, Skotland i 2008, har SWEF´s arrangementer samlet tusindvis af mennesker fra hele verden for at opbygge fællesskab og kapacitet inden for den socialeøkonomiske virksomheds sektor. Den årlige flagskibskonference bevæger sig rundt i verden til forskellige lande og har ud over Europa bl.a. været afholdt i afholdt i Etiopien, New Zealand, USA, Syd Afrika, Hong Kong og Brasilien.
Det, der startede som en årlig begivenhed, er nu vokset til en organisation, der tilbyder en række aktiviteter for at opbygge den globale socialøkonomiske virksomheds bevægelse, herunder SEWF´s verifikationsprogram, et fællesskab for praktikere indenfor sociale indkøb (community of practice) og vidensdeling i form af et ressourcebibliotek, videobibliotek og forskning.
Læs mere om Social Enterprise World Forum på: https://sewfonline.com
Om Good Market
Good Market er en handelsplatform, der siden 2017 har gjort det nemmere for forbrugere at komme i kontakt med socialøkonomiske virksomheder, bæredygtige forretninger og andre i det de kalder for “den nye økonomi”.
I følge Good Market selv skal deres arbejde ses som en indsats i forhold til at arbejde mod en langsigtet bæredygtig økonomi, der ikke kun skal genere profit, men også skabe værdi for den enkelte.
For at sikre, at de rigtige aktører bliver involveret, har Good Market selv udviklet en verificering, der bedømmer virksomheder ud fra bæredygtigheds certificeringer og best practices. Formålet er at skabe en gennemsigtighed for forbrugeren, der gør det nemmere at sikre, at det er de rigtige virksomheder der er på platformen.
Platformen, der har base i Sri Lanka, og er sat op som en not-for-proft socialøkonomisk virksomhed, hvor et overskud vil blive geninvesteret i Good Market, for at kunne udvide. I øjeblikket er der mere end 3.700 virksomheder fra 92 lande på platformen.
Læs mere om Good Market på: https://www.goodmarket.global
