skip to Main Content
Soap Co.

Soap Co.

Soap Co. er en engelsk socialøkonomisk virksomhed, der beskæftiger mennesker, som er blinde eller på anden måde handicappede eller dårligt stillede. Overskuddet anvendes til at skabe endnu flere arbejdspladser til udsatte. Virksomheden mener, at dens produkter både skal være gode og gøre godt.

Historie
Oprindeligt er Soap Co. startet som en lille butik i Lake District , som producerede håndlavede sæber for at skabe beskæftigelse til mennesker med handicap.
Virksomheden har nu lancerer et nationalt mærke for at opfordre alle til at til at være med til at skabe social effekt ved at købe produkterne.

Soap Co. er startet under moderselskabet CLARITY, der er en registreret velgørende organisation og Storbritanniens ældste socialøkonomiske virksomhed, som har ansat, uddannet og støttet mennesker med handicap siden 1854.

Medarbejderne
Soap Co. gør meget ud af at skabe en stabil og venlig arbejdsplads for at understøtte medarbejdernes uafhængighed, og mere end 80% af virksomhedens medarbejdere har et handicap eller kommer fra en dårligt stillet baggrund.

Det er et vigtigt mål for virksomheden at fungere som et springbræt til anden beskæftigelse for de medarbejdere, der kan nå det, og samtidig skabe et reel, langsigtet job for de medarbejdere, for hvem dette mål er mindre sandsynligt.

I øjeblikket beskæftiger virksomheden mere end 100 mennesker over hele England, og sigter mod at generere 60 nye jobmuligheder for handicappede eller dårligt stillede mennesker hvert år.

Produkterne
Virksomheden leverer sine produkter til mere end 50.000 kunder, som inkluderer alt lige fra krydstogtskibe, varehuse og special butikker.
I september 2015 lanceredevirksomheden en helt ny produktserie af cremer og sæber som omfatter ”Black Poppy & Wild Fig”, ”White Tea & Citrus”.
De nye produkter klarede sig bedre end andre luksus mærker i forbrugernes test, og samtidig har man hver gang man bruger et produkt fra The Soap Co.  været med til at skabe jobmuligheder for mennesker med handicap, der producerer, pakker, sælger og distribuere virksomhedens sæber med stor omhu.

Alle virksomhedens produkter er fremstillet i England med naturlige ekstrakter, tilsat vitaminer og er farve og uden parabener. Produkterne testes ikke på dyr ligesom man også altid stræber efter at reducere virksomhedens påvirkning af miljøet.
Ligesom virksomhedens emballage er sort og hvid er etiketten det også – politikker og produkter skal være gode og gøre godt. Det er en holdning der gennemsyrer hele virksomhedens organisation, rekruttering, økonomistyring, produktion og logistik.

Virksomheden anvender ikke store maskiner i udlandet til at fylde tusindevis af flasker, men i stedet en semi-automatiseret produktionslinje i London og en tradition håndlavet produktion i Keswick.
Virksomheden forsøger at minimere unødvendig transport og de fleste ingredienser ingredienser, flasker og etiketter kommer så vidt som muligt fra britiske leverandører.

Soap Co. samarbejder med store virksomheder som PwC, Bates Wells og accenture.
Det er f.eks. Soap Co.´s 5 litters refill håndsæbe, som de store virksomheder køber.
For hver gang der sælges en 5 litters håndsæbe, skabes der 2 timers arbejde. Alle de virksomheder, der samarbejder med The Soap Co. business modtager et årligt certifikat, som viser den sociale værdi deres køb af håndsæbe har haft målt i de arbejdsdage skabt.
Soap Co. kan producere 1,2 millioner enheder om året og er derfor godt rustet til den efterspørgsel der måtte komme.
PwC startede i 2016 med at købe håndsæbe til en enkelt afdeling og ønsker nu at udvide ideen til alle 29 afdelinger i England, som man vil sørge for at forsyne løbende med 300 ml håndsæbebeholdere – et arbejde som ISS står for. PwC kan på den måde leve op til sin egen strategi om at købe ind fra og samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Samarbejdsaftalen har også medført at PWC har har introduceret Soap Co. til andre store virksomheder, er sidenhen også er blevet kunder hos Soap Co..
Se mere om de virksomheder som Soap Co. samarbejder med her

Cirkulær økonomi og miljøvenlighed
Soap Co. er inspireret af Ellen Macarthur Foundation (EMF) og deres arbejde for at skabe den cirkulære økonomi. Man designer der for med omtanke. For eksempel ved man, at sæbe indpakning ses på hylden og derefter ofte smides ud, så man har designet indpakningen med det i tankerne og for at minimere miljøpåvirkningen. Ligeledes anvender man refill flasker til virksomhedens produkter.

I det hele taget designes produkter og emballage så æstetisk som muligt og med mindst mulig miljøpåvirkning.
Nogen af flaskerne er f.eks. fremstillet af gamle mælkeflasker. Film der fungere som plastik er fremstillet af træmasse.
Det papir der anvendes i emballage er genbrugspapir og selvklæbende etiketter er komposterbare.

Soap Co.´s produkter er et godt eksempel på at man godt kan købe luksusprodukter og opnå social effekt samtidig.

Læs mere om Soap Co. på: http://thesoapco.org

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top