skip to Main Content
SisterWorks

SisterWorks

SisterWorks er en australsk socialøkonomiske virksomhed, der hjælper og underviser immigranter og flygtninge, så de får styrket deres forretningskompetencer og selv kan starte virksomhed.

Virksomheden er startet af Luz Restrepo, der selv ankom til Australien fra Colombia som politisk flygtning i 2011. Selv om hun var uddannet praktiserende læge havde hun svært ved at finde arbejde, fordi hun ikke talte sproget.
Hun følte sig ensom og isoleret og fik meget lavt selvværd og synes kun, at hun havde to muligheder. At begå selvmord eller at tage positiv handling. Hun valgte det sidste og begyndte at tage engelskundervisning.

Hun så snart at mange andre kvinder var i samme situation, og indså at, hvis man gør tingene sammen med andre er det nemmere. Hun opfordrede kvinderne til at lave foreskellige sammen med hende, og det var starten til virksomheden SisterWorks, som hun i dag er direktør for. Luz Restrepo fik hurtigt følge af en gruppe frivillige, der ville støtte hendes projekt og som kunne hjælpe i forhold til jura, administration, fundraising og marketing. 

I SisterWorks kan kvinderne få udviklet deres forretningskompetencer, lære at lave forskellige håndværksprodukter og at tale engelsk, med hjælp og undervisning fra australske frivillige og få et netværk.
Samtidig hjælper deres ophold i virksomheden dem ud af isolation, fordi de får australske venner.

SisterWorks forsøger at hjælpe de mest sårbare asylansøgere, flygtninge og immigranter – alle sammen kvinder.
Mange af dem lever i lukke kulturelle grupper og er økonomisk afhængige af mænd. Andre har været udsat for vold i hjemmet eller i sociale grupper.

Arbejdet i SisterWorks giver kvinderne troen på sig selv tilbage og hjælper dem til at forstå at de har rettigheder og at nogen vil støtte dem.

Ifølge Yassah Zarwue fra Liberia, der er en af iværksætterne, der har været hos SisterWorks, har opholdet i virksomheden givet hende både selvtillid og venner. Hun har også oplevet at opholdet har hjulpet hende med at omstille sig til den australske kultur, hvilket især har hjulpet hende i forhold til at forstå den måde man laver forretning på i Australien, som er meget forskellig fra den hun er vant til i Liberia.

I virkeligheden vil de fleste deltagere, ifølge hende, bare gerne være uafhængige, betale skat og give tilbage til Australien.

SisterWorks ville ikke kunne eksistere uden hjælp fra frivillige og organisationen drivet udelukkende ved hjælp af penge fra fundraising eller fra salg af kvindernes håndværk.
I SisterWorks´ webshop kan man finde en lang række produkter, som kvinderne fremstiller lige fra fødevare til kropspleje, tasker, smykker, postkort og bæredygtig indpakning.
SisterWorks tilbyder også gaveæsker til virksomheder som kan anvende dem til promotion eller konference gaver.
Man kan se hvilke produkter kvinderne i SisterWorks fremstiller her

Luz Restrepo håber at modellen kan kopieres af kvinder andre steder i Australien.
Ifølge hende er der behov for mennesker, der er villige til at tage en risiko for at hjælpe udsatte grupper med at blive selvhjulpne. En god måde at gøre det på er at hjælpe dem med at starte deres egen virksomhed. Så hun arbejder på at udvikle en model for at sælge den ide.
Indtil nu har SisterWorks  støttet 492 kvinder fra 56 forskellige lande, og virksomheden arbejder bl.a. sammen med UN Women om at hjælpe immigranter og flygtninge og indfri verdensmålene.

Læs mere om SisterWorks: Klik her!

Kilde: abc.net.au

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top