skip to Main Content
Status Over Socialøkonomiske Virksomheder I Skotland 2019

Status over socialøkonomiske virksomheder i Skotland 2019

Organisationen CEIS har netop udgivet sin nye Census rapport, som giver et overblik over socialøkonomiske virksomheder i Sotland.

Skotland har en lang historie med hensyn til alternative virksomhedsformer herunder kooperativer og socialøkonomiske virksomheder.

I løbet af de sidste 14 år har den socialøkonomiske sektor i Skotland fået stor støtte både politisk og økonomisk fra den skotske regering, der ser socialøkonomiske virksomheder som en vigtig partner i skabelsen af ​​et mere retfærdigt, og mere inkluderende Skotland.

Onsdag den 4. september lancerede Aileen Campbell, kabinetssekretær for lokalsamfund og lokal regering den nye Social Enterprises in Scotland Census 2019 rapport.
Rapporten udkommer hvert andet år og det er foreløbig tredje gang at Census rapporten udkommer.

Arbejdet med at udforme rapporten ledes CEIS, der er en støtteorganisation for socialøkonomiske virksomheder og er økonomisk støttet af den skotske regering.
Rapporten er et vigtigt redskab i forhold til at spore udvikling indenfor den socialøkonomiske sektor og dens indvirkning på den nationale økonomi ligesom den giver mulighed for at identificere sektorens støttebehov.

Rapporten er produceret af Social Value Lab med hjælp fra Social Enterprise Census Steering Group. Organisationer i styringsgruppe omfatter Firstport, Highlands and Islands Enterprise, Inspiralba, Scottish Enterprise, Scottish Government, Senscot, Social Enterprise Academy, Social Enterprise Scotland og Social Firms Scotland.

Læs rapporten her

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top