Social Enterprise UK (SEUK)har d. 6. december udgiver deres statusrapport for socialøkonomiske virksomheder i England.…

Kind Traveler
Kind Traveler er et socialøkonomisk rejsebureau i Malibu, Californien, som som gennem rabat på hotelophold giver sine kunder mulighed for at donere penge til lokale almennyttige organisationer i de lokalområder, de rejser i.
Virksomheden er lanceret i 2015, af amerikanske Jessica Blotter og hendes globale team.
Jessica beskriver sig selv som værende motiveret af at hjælpe andre, hvilket afspejler sig i hendes CV. Virksomheden har til formål at bidrage til de lokalsamfund, som de rejsende befinder sig i, ved at give op mod 20% rabat på hotelovernatning. De rejsende får derefter mulighed for at donerer disse penge til en lokal velgørenhedsorganisation, efter ejet ønske.
Virksomheden opererer primært i Nord Amerika, men arbejder aktivt på at udvide deres foretagende igennem gode partnerskaber.
Historien bag virksomheden er atypisk. Jessica Blotter startede egentlig som lærer og senere journalist, men netop gennem hendes stilling som rejseskribent, fik hun ideen. Efter et ophold i Belize i 2012, var hun opsat på at skabe en forretningsmodel, der ville give rejsende mulighed for at hjælpe de områder de besøger. Hun refererer selv til en undersøgelse kaldet ‘The Good Travel studies’, der påviser rejsendes gode intentioner om at hjælpe, men at de ikke er klar over hvordan, så hun var ikke den eneste med den opfattelse.
I forbindelse med hendes job som journalist fik hun til opgave at interviewe ti direktører indenfor rejsebranchen, og det var her hendes første partnerskab opstod. I samarbejde med en gammel ven, med stor erfaring indenfor iværksætteri, satte de sig for at starte en virksomhed. På dette tidspunkt var FN’s verdensmål lige blevet offentliggjort, og de følte, at det var oplagt at bruge dette redskab til at bygge noget op, som ifølge dem selv kunne tilfredsstille forbrugernes ønske om at skubbe industrier i mere bæredygtig retning – som f.eks. set i fødevarer -og modeindustrien.
Kind Traveler står dog overfor en række udfordringer i forhold til at udbrede deres arbejde. Det kræver mange ressourcer at sikre de gode partnerskaber, og ikke mindst til at udbrede kendskabet til den række problemer den voksende rejsebranche skaber både socialt og ikke mindst miljømæssigt.
Heldigvis er efterspørgslen for at øge bæredygtigheden indenfor rejsebranchen steget kraftigt indenfor de sidste par år, og Kind Traveler er ikke de eneste, der arbejder for at ændre branchen.
Kind Traveler opgør den impact virksomheden har. På siden her kan man finde en sjov oversigt, der viser, hvor mange forskellige steder Kind Traveler hjælper. Der er f.eks. fjernet 4300 pund affald fra russiske floder, der er plantet 270 træer i amerikanske skove, som har været udsat for ildebrande eller naturkatastrofer og der er udleveret 1700 måltider til udsatte og der er blevet uddelt 3950 stk. materialer om forebyggelse af brystcancer.
I Danmark arbejder virksomheden Goodwings efter en lignende forretningsmodel
Hvis man vil læse mere, eller er blevet nysgerrig på enten Goodwings eller Kind Traveler, så er nedenfor links til begge hjemmesider, omtale af Goodwings samt til et længere interview med skaberen af Kind Traveler, Jessica Blotter.
Læs mere om Goodwings på: www.goodwings.com
Læs SED´s omtale af Goodwings her
Læs mere om Kind Traveler på: www.kindtraveler.com
Læs interview med Jessica Blotter her
Kilde: Cause Artist
This Post Has 0 Comments