På Hjulmagervej 58 i centrum af Aalborg ligger Råt&Godt, en socialt ansvarlig virksomhed med flere…
Non profit organisationer i Australien starter socialøkonomisk virksomheder for at skaffe finansiering
Ny rapport fra CommBank viser at australske non profit organisationer starter socialøkonomiske virksomheder for at overkomme udfordringerne med at skaffe ressourcer og finansiering.
CommBank’s Not-for-Profit Insights Report har indsamlet data fra 2.473 virksomhedsejere, herunder 413 Non profit organisationer, for at benchmarke deres innovationsevne.
Når man undersøger iværksætteradfærd og ledelseskompetencer, der driver innovation – gennem CommBanks innovationsindeks – ligger non profit-sektoren højere end nogen anden australsk industri.
Rapporten viste, at en ud af tre non profit organisationer planlægger at etablere en social virksomhed i løbet af de næste 12 måneder for at modgå den usikker, der er i forhold til at skaffe finansiering – en usikkerhed der påvirker hele sektoren.
For øjeblikket er der allerede 22% af de australske non profit organisationer, der driver socialøkonomiske virksomheder. Rapporten viser også, at non profit organisationer, der driver socialøkonomiske virksomheder, vurderes højere på CommBanks innovationsindeks.
Ifølge Julienne Price, der er leder af CommBanks bankforretninger vedr. skoler og non profits, er der stor forskel på innovationsevnen for non profit organisationer.
Toogtyve procent af de non-profit-organisationer, har som har eableret en social virksomhed, scorede betydeligt højere på Innovationsindekset (51,5) end dem, der planlægger at etablere en social virksomhed inden for de næste 12 måneder (39,7) og dem, der ikke har planer om at gøre det (32,0).
Ifølge Price hjælper det at starte socialøkonomiske virksomheder non profit organisationerne med at indlejre en kultur for innovation.
Rapporten viser ifølge hende også at antallet af almennyttige organisationer, der driver sociale virksomheder, vil blive mere end fordoblet i de kommende 12 måneder. De bliver del af de i alt 20.000 socialøkonomiske virksomheder, der er i Australien for øjeblikket.
Rapporten understreger dermed hvordan organisationer i stigende grad tilpasser sig udfordringerne med at skaffe ressourcer og finansiering ved at starte socialøkonomisk virksomhed – fordi de gerne vil skabe de bedst mulige resultater i de lokalsamfund de operere i.
Læs hele CommBank’s Not-for-Profit Insights Report her
This Post Has 0 Comments