Den nye publikation Virksomheder der gør en forskel - Socialøkonomiske virskomheder i Aarhus præsenterer 20…
Registrering af socialøkonomiske virksomheder – status og ny vejledning
Fra starten af 2015 har det været muligt i Danmark at registrere sin virksomhed formelt som socialøkonomisk virksomhed (RSV). Vi har lavet en kort orientering om status, en ny vejledning omkring registreringsordningen og om support til registreringen efter Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheders lukning.
Registreringsordningen er frivillig, og betyder at betegnelsen ‘registreret socialøkonomisk virksomhed” er en beskyttet titel. Loven er den første af sin art i EU. En virksomhed kan registreres såfremt den lever op til de lovbestemte krav omkring socialt ansvarlig erhvervsdrift – læs mere om kriterierne her.
Registreringen gør det lettere for kunder, investorer, samarbejdspartnere mv. at finde virksomheder der arbejder socialt ansvarligt og samfundsgavnligt. I løbet registreringsordningens første år (pr. medio december 2015) har 79 virksomheder valgt at deltage – se de registrerede virksomheder her.
Hidtil har Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder stået for at vejlede og formidle omkring registreringsordningen. Vækstcentrets bevilling udløber ved udgangen af 2015, men registreringsordningen fortsætter som hidtil under Erhvervsstyrelsen.
For rådgivning om registreringsordningen kan Erhvervsstyrelsen kontaktes på tlf.: 72 20 00 30, eller ved henvendelse til Sigrid Rønne, E-mail: sigban@erst.dk, Telefon: 35291417.
Erhvervsstyrelsen har udgivet en ny vejledning omkring registreringsordningen som kan læses her
Hjemmesiden socialvirksomhed.dk, der blev etableret og opbygget af Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder, fortsætter som portal for registreringsordningen, og indeholder desuden en omfattende mængde informationsmateriale vedrørende socialøkonomi/ socialt iværksætteri i Danmark og internationalt.
Læs mere her
Link til registrerings-siden: socialvirksomhed.dk/registrering
Link til lovteksten vedr. registrering af Socialøkonomiske Virksomheder på Retsinformations side: Klik her!

This Post Has 0 Comments