skip to Main Content

Ideas That Matter

DANSIC afholder arrangementet Ideas That Matter d. 22.-23. november for at vise, hvor nemt det kan være at få nye, socialt innovative ideer, når man griber sociale udfordringer an med en bestemt metodik.

Danmark har stærkt brug for flere sociale iværksættere, der med nye og alternative løsninger kan være med til at afhjælpe de mange udfordringer, vi som samfund står overfor.

Til Ideas That Matter introduceres idégenerering som metodisk værktøj, der gør dig i stand til at udvikle samfundsforbedrende idéer.
DANSIC tror på, at de bedste idéer opstår iblandt mennesker med forskellige faglige og sociale baggrunde.

Med Ideas That Matter vil DANSIC gerne vise, hvor nemt det kan være at få nye socialt innovative idéer ved samarbejde i workshops kombineret med sparring fra organisationens samarbejdspartnere Social+, TAGDEL og Innovation Embassy.
Weekenden er dels en introduktion til social innovation, men det kan også være udbytterigt for de mere garvede iværksættere.
Ideas That Matter forløber over weekenden d. 22.-23. november.

Det er gratis og åbent for alle interesserede borgere.
Ved starten af arrangementet inddeles deltagerne i 8 grupper á 5 personer, og det er i samarbejdet med denne gruppe, at man i løbet af weekenden arbejder på at udvikle nye samfundsforbedrende idéer.

Se program for Ideas That Matter og tilmeld dig: Klik her!

Læs mere om DANSIC: Klik her!

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top