Paint it Forward er et genbrugsprojekt på Nørrebro i København, som modtager restmaling fra private…

Vindere af Creative Business Cup 2022
15 kreative og innovative startups dystede i år om hvem der havde Danmarks bedste idé. Her var det startupvirksomheden Curvex, der løb med sejren. En hjernescanner, en kanariefugl der falder død om ved dårligt indeklima og bæredygtige løsninger til gavn for større organisationer. Dette var blot tre ud af de 15 kreative og innovative idéer, der blev pitchet ved Creative Business Cup 2022. Her placerede startupvirksomheden Curvex, sig øverst på podiet med en nyudviklet hjernescanner. Denne løsning er skabt til at nedsætte stress, forbedre arbejdsglæde og til at observere hjernens elektriske impulser hos børn og voksne. Med deres løsning og mission om at sætte mental velvære mere i søgelyset, viste Curvex stort potentiale for at gøre livet nemmere for mange mennesker verden over. Dette giver deres løsning skalerbarhed og et solidt markedspotentiale, der scorede Curvex flest voteringer fra juryen. De kunne derfor krone Curvex’ idé som værende Danmarks bedste ved dette års Creative Business Cup. Det skete efter endnu et skarp pitch fra Curvex – denne gang foran offentligheden, de andre 14 startups og juryen ved konkurrencens finale.
Som nykåret vinder af Creative Business Cup 2022, skal Curvex repræsentere Danmark ved Creative Business Cup Global Finals. Det sker under BRIGHT, der afholdes den 27.-28. juni i København, hvor de skal præsentere deres forretningsidé for den internationale jury.
Canairi, hvis mission er at komme dårligt indeklima til livs fik andenpladsen. For at opnå dette har Canairi opfundet en enhed, der registrerer indeklimaet i form af en gul kanariefugl på en pind. Når indeklimaet forværres, og der bør luftes ud, falder kanariefuglen af pinden. Idéen er inspireret af de kanariefugle, som minearbejdere tog med ned i minerne. Hvis fuglene faldt om, var det et tegn på manglende ilt.
Den socialinnovative startup WeSolve fik tredjepladsen. WeSolve forbedrer beslutningsprocesserne inden for bæredygtighed og mentalt velvære i organisationer, myndigheder og andre fællesskaber. Kommuner kan eksempelvis indsamle værdifuld information om lokale fællesskaber, der kan bruges til videreudvikling af kommunens ydelser.
WeSolve blev i november 2021 også udnævnt til en af de 15 vindere i World Summit Awards kategorien “WSA Young Innovators”. Sociale Entreprenører i Danmark har nomineret danske innovative applikationer til World Summit Awards siden 2017.
Jurymedlemmer:
• Nicolai Jæpelt – Crowdfunding Chef, Coop Danmark
• Maria Dilling Elken – CPO & Co-Founder, Skipit
• Anette Nørgaard – Relationship developer, Visma
• Sofie Brandi Petersen – Business Angel & Investor
• Frederik Hinz Andersen – Det Kongelige Akademi
• Michael Jeppesen – CEO, MUST
• Katrine Haahr Riisberg – Consultant, start-ups & entrepreneurship, DI – Dansk Industri
• Trine Løve – Senior relations manager, Vækstfonden
• Palle Riismøller – Managing Director, CONNECT Denmark
• Mia Steentoft – Design Entrepreneurship Lead & Project Manager, Danish Design Center
• Daiva Nadal – Strategic Advisor, DSTN Ventures
• Mette Andersen – Digital Business Development Consultant, Koda
Yderligere information kan fås hos
Albert Meldgaard Blum, Studentermedhjælper, amb@cbnet.com, + 45 2616 6053
Karoline Haulund, Vicedirektør, kah@cbnet.com, +45 2713 4342
Kilde: Creative Business Network