Paint it Forward er et genbrugsprojekt på Nørrebro i København, som modtager restmaling fra private…

Verdens første socialøkonomiske foredragsholdervirksomhed
Den engelske velgørende organisation Expert Impact, som de seneste år har matchet mere end 400 sociale iværksættere med mentorer, har netop lanceret verdens første socialøkonomiske foredragsholdervirksomhed under navnet Expert Impact Speakers.
Expert Impact Speakers sigter mod at tage et stykke af det voksende marked for foredragsholdere og har lanceret virksomheden med en varieret blanding af sociale iværksættere, entertainere og thought leaders (foregangsperson eller ekspert inden for et område), der favner emner indenfor social og miljømæssig omstilling og impact.
Blandt de foredragsholdere kan man f.eks. finde:
Chris Moon, der i 1995 sprængt dele af højre arm og ben i forbindelse med en landmineeksplosion. Han er sidenhen blevet en velkendt foredragsholder om emnerne forandringsledelse, motivation, ledelse og begrebet begrænsning og er kendt for sit store velgørende arbejde til gavn for bl.a. ofre for landminer.
June O’Sullivan, der er irsk social iværksætter og forfatter og bedst kendt for sit arbejde inden for undervisning af små børn. Siden 2004 har hun været direktør i Englands største socialøkonomiske virksomhed ift. børnepasning London Early Years Foundation.
Mark Andrew Watson er en britisk komiker og romanforfatter. Han har medvirket i en række film og TV serier og har på BBC Radio bl.a. været vært for en udsendelsesrække om hvordan man kan forstå livet og verden omkring os.
Ifølge Expert Impact´s CEO Karen Lynch er man klar over, at der er et stort marked for engagerende og inspirerende foredragsholdere. Samtidig vil det være sådan at når kunder booking foredragsholder hos Expert Impact Speakers vil de bidrage til at skabe positiv social og miljømæssig impact. På den måde vil større virksomheder kunne vise deres medarbejdere og interessenter, at de prioritere impact. Det er helt afgørende, hvis virksomheder skal tiltrække de nye generationer af medarbejdere og talenter, at de kan vise at søger at gøre mere end blot at tjene penge. Expert Impact tror også, at det betyder at virksomheder og deres medarbejdere har en voksende interesse i at høre, hvordan virksomheder med sociale og miljømæssige mål fungerer, og Expert Impact Speakers har en lang række sociale iværksættere blandt sine foredragsholdere, der kan dele den viden med dem.
Expert Impact Speakers tilbyder foredragsholdere til alle slags begivenheder, herunder konferencer, prisuddelinger og teambuilding-dage. Samtidig adskiller virksomheden sig fra andre foredragsholderbureauer ved, ud over selv at være en socialøkonomisk virksomhed, og ved at specialisere sig i foredragsholdere, der er forskelligartede, etisk indstillede og brænder for at ændre verden til det bedre. Fælles for foredragsholderne er også at de ønsker, at deres foredragshonorar bidrager til en bedre verden.
Expert Impact Speakers lægger ud med omkring 70 foredragsholdere og udbygger udbuddet løbende.
Alt overskud fra Expert Impact Speakers vil blive brugt til at støtte ledere af socialøkonomiske virksomheder og velgørende organisationer gennem Expert Impact Mentoring. Det er et program, der som tidligere nævnt matcher sociale iværksættere med succesrige forretningsfolk, der så fungerer som mentorer for iværksættere igennem et længere forløb.
Expert Impacts seneste impact rapport viste, at for de sociale iværksættere der havde været igennem mentorforløbene var omsætningen steget og der blev skabt job i de seks måneder efter mentorsessioner. 97 % af deltagerne sagde, at de ville anbefale mentorforløbet til andre.
Læs mere om Expert Impact Speakers på www.xpertimpact.com/Speakers
Om Expert Impact
Expert Impact blev grundlagt som en velgørenhedsorganisation i 2014.
Gennem Expert Impact Mentoring kan iværksættere og ledere af socialøkonomiske virksomheder og velgørende organisationer “låne” en forretningseksperter gratis for at søge rådgivning om forretningsmæssige eller organisatoriske udfordringer. Mere end 70 forretningsfolk er del af mentorprogrammet og mere end 400 velgørende og socialøkonomiske virksomhedsledere har deltaget i programmet til dato.
Sociale iværksættere bliver matchet med eksperter i forhold til den særlige forretningsudfordring, de ønsker at få hjælp til.
Læs mere om Expert Impact på: www.expertimpact.com
Kilde: ResponceSource og Expert Impacts website