På Hjulmagervej 58 i centrum af Aalborg ligger Råt&Godt, en socialt ansvarlig virksomhed med flere…

Vinderne af World Summit Awards 2021 er fundet
WSA´s 2021 Grand Jury har i perioden 17.-28. januar 2022 mødtes online og evalueret og udvalgt de de 40 projekter som er vindere af World Summit Awards 2021.
For første gang havde de mest lovende finalister chancen for at møde Grand Jury medlemmerne og give en uddybende præsentation af deres løsning og impact samt at besvare åbne spørgsmål.
Der er desværre ikke nogen af de de danske projekter, som SED har nomineret, der har opnået at komme op listen over de 40 vindere. De tre danske nominerede var Go Impact, som var nomineret i kategorien Business & Commerce, Skipit i kategorien Smart Settlements & Urbanization og Cogo i kategorien Environment & Green Energy.
Tilbage i november 2021 opnåede danske WeSolve dog at blive udnævnt til en af de 15 vindere i World Summits Awards kategorien “WSA Young Innovators”. Denne kategori for unge iværksættere har kørt som et særskilt forløb. Så Danmark er ikke blevet helt forbigået ved WSA 2021.
Den internationale priskonkurrence World Summit Awards belønner digitale applikationer som bidrager til at indfri FN´s verdensmål. Samtidig har konkurrencen også fokus på de løsninger der gør sig bedst ift. digitalt indhold, brugerværdi, lokal impact.
Konkurrencen uddeler priser i 8 kategorier samt i en kategori for unge ”WSA Young Innovators”.
de 40 vindere af WSA 2021 er udvalgt fra 380 nomineringer fra de 182 deltagende lande, og de er fremragende eksempler på løsninger, der bidrager til at indfri FN’s verdensmål.
Se de 40 vindere her
Om WSA
WSA er en global priskonkurrence, et netværk og en platform for digitale applikationer og innovationer, som skaber stor social effekt. World Summit Awards er en international priskonkurrence, der arbejder for at fremme og anerkende enestående digitale innovationer, der har en stor positive effekt på samfundet. World Summit Awards blev etableret i 2003 inden for rammerne af FNs Verdenstopmøder om informationssamfundet (UN WSIS), og bidrager til indfrielsen af FNs Verdensmål ved at fremvise og anerkende den positive påvirkning, som lokale digitale projekter og produkter kan have på samfundet. World Summit Awards globale netværk af startups, sociale iværksættere, mentorer, oplægsholdere, eksperter, regeringsledere, akademikere og civilsamfunds organisationer vokser hele tiden, og til dato er mere end 180 lande aktivt involveret.
Siden 2003 er der kåret 677 vinderne, som er udvalgt ud fra mere end 4.000 nomineringer. 11 danske projekter har igennem årene været blandt vinderne af World Summit Awards bl.a. To Good To Go appen, Og i 2017 var Be My Eyes og M-PAYG blandt vinderne.
I 2017 blev Sociale Entreprenører i Danmark national ekspert for World Summit Awards. Det indebærer at SED hvert år står for at finde danske digitale innovationer, der bidrager til at indfri verdensmålene, og nominere dem til konkurrencen.
Læs mere om World Summit Awards på: www.worldsummitawards.org