skip to Main Content

Pigeonly

Frederick Hutson er en tidligere straffet, som har startet virksomheden Pigeonly, der ved hjælp af IT-teknologi hjælper indsatte i USA med at holde kontakt med deres venner og familie.

Pigeonly er en IT platform, som tilbyder omkostningsbesparende services til indsatte.
Grundlæggende er Pigeonly en vifte af features, som hjælper familier med at holde kontakt med deres kære, der sidder i fængsel.

I øjeblikket indeholder den Fotopigeon, der giver indsatte mulighed for at modtage hard-copy fotos printet fra telefon, computer eller tablet og Telepigeon, der giver indsatte adgang til at ringe billigt til deres kære frem for at skule foretage dyre long-distance opkald. Telefonservicen, der fungerer på samme måde som Google og Skype, og er et betydeligt billigere alternativ til det fængslerne ellers tilbyder. Typisk betaler en indsat 70 dollars om måneden for de 300 minutters taletid de efter loven har ret til. Hos Pigeonly koster 300 minutters taletid 18 dollars .

Pigeonlys platform indeholder også samlet database med indsatte i 50 statsfænglser, der gør det muligt for familier at lokalisere indsatte uden at skulle gennem de individuelle staters databaser.

De services der udbydes ser måske ikke ud af meget, men for indsatte kan de betyde en stor forskel.
Frederick Hutson har fra starten betragtet projektet som en forretning og har altid regnet med, at mennesker ville betale et par dollars for at modtage et foto og for at kunne ringe billigere i telefon.
Og det ser ud til han havde ret.
I dag har Pigeonly 13 ansatte i hovedkvarteret i Las Vegas, hvor det er en del af Tony Hsieh’s Downtown Project. Projektet har været i stand til at skaffe mere end 2 millioner dollars i opstartskapital.

Tal for salg fortæller også at Pigeonlys services er populære.
Fotopigeon har udsendt mere end 90.000 fotos til 11.000 kunder til 0,5 dollars per stk. Og mere end 30.000 kunder har anvendt Telepigeon (abonnementer kan fås fra 5 dollars om måneden).
600-700 personer tilmelder sig dagligt Pigeonly og virksomheden sender mellem 3-4.000 ordre hver dag.
Telepigeon formidler hver måned et sted mellem 2-3 millioner minutter om måneden.
Virksomheden har i dag (2020) abonnenter til sine services i 88 lande verden over.

Siden starten har Hutson udvidet med yderligere services f.eks. kan man nu også sende breve, postkort, lykønskningskort og artikler  til indsatte. Pigeonly tilbyder også at hjælpe indsatte med andre former for services som f.eks. bank-services og boligtilbud efter løsladelse.

Ideerne til serviceydelserne har Hutson i høj grad fået fra sin egen tid i fængsel. Her oplevede han, hvor svært det er for familien at holde kontakten til den indsatte.
Selv blev han flyttet til 8 forskellige fængsler, da han var indsat. Det gjorde det ofte vanskeligt for familien at følge med i, hvor han var.

Hudson vil med Pigeonly gerne være med til at gøre en indsats for at demokratisere og decentralisere strafferetssystemet. Han ser bl.a. virksomhedens indsats som en måde, hvorpå man kan forhindre gentagende kriminalitet.
Ved at gøre det nemmere for indsatte at holde kontakten til deres familie, opfordre Pigeonly også indsatte til at holde sig fra kriminalitet. Og hans ide bakkes op af forskning.
Observationer fra 40 års forskning viser at kommunikation og uddannelse er de to faktorer som påvirker procentsatsen for gentagende kriminalitet mest. Isolation er noget af det værste et menneske kan opleve.
For yderligere at øge Pigeonlys effekt vil Hudson gerne åbne platformen for andre virksomheders produkter og services, som kan være med til at addressere nogen af de problemer og udfordringer, der er i fængselssystemet.

Det vigtige spørgsmål er i følge Hudson: Hvilke slags mennesker ønsker vi at løslade? En der har mistet kontakten til alle de kender, og som har mere end 50% chance for at begå kriminalitet igen? Eller en som er i kontakt med mennesker, der kan hjælpe og støtte deres integration tilbage i samfundet?
Hudsons spørgsmål er bl.a. vigtigt fordi 1 ud af 3 personer i USA på en eller anden måde er påvirket af det strafferetslige system. De tidligere straffede der kommer ud fra fængslessystemet kommer til at have en påvirkning på andre mennesker, lokalsamfund og skatteudgifter. Derfor må det alt andet lige også være være vigtigt at fængselssystemet understøtter, at det er den bedst mulige version af disse mennesker, der kommer ud i samfundet igen efter endt straf.

Læs mere om Pigeonly på: pigeon.ly

Læs artikel om Pigeonly: Klik her! 

Kilde : fastcompagny.com 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top