skip to Main Content

Ferd Sociale Entreprenører afholder Sosentkonferansen 2019 d. 27. november

Norske Ferd´s årlige konference har fokus på begrebet Social Impact Bonds. På konferencen kåres også Norges bedste sociale entreprenør.

Den norske industri- og finanskoncern Ferd har siden 2009 drevet et støtteprogram for sociale iværksættere kaldet “Ferd Sosiale Entreprenører”. Som del af indsatsen afholdes der hvert år en Sosentkonferanse – der gør status på Ferds arbejde med sociale iværksættere og som fokus på relevante emner indenfor feltet – i år er fokus på Social Impact Bonds (SIB), et begreb og værktøj der er vokset siden dets introduktion i 2010.

Den første SIB blev introduceret i Storbritannien i 2010, men der findes nu over 150, i mere end 25 lande og udvikling tyder på, at tallet kommer til at stige. Formålet er at kunne finansiere tiltag, der skal forbedre sociale problemstilling som hjemløshed, integration og misbrug. Dette skal kun ses som et supplement til offentlige tilbud, og leveres ofte af sociale entreprenører eller frivillige.

En SIB fungerer ved, at en social investor finansierer et projekt, men de modtager kun et eventuelt afkast fra det offentlige, hvis et forud aftalt mål nås. På denne måde er risici for det offentlige lave, mens det kan give mening for en bredere skare af investorer, at investere i at løse sociale problemstillinger. På denne måde tjener investorer kun på investeringer, hvis samfundet også gør.

Ved at anvende en SIB, så er det offentlige, private og frivillige nødt til at samarbejde, for bedst muligt at nå frem til en model, der kan skabe de ønskede resultater og finde en måde effektivt at måle det. Dette kan medføre nye indsigter, arbejdsformer eller tiltag.

Efter at have kunne indsamle internationale erfaringer i ni år, er der nu flere lande der satser stort på SIB. I især Storbritannien satser de, og har haft flere nationale fonde til formålet. I 2017 blev Life Chance Fund lanceret med en kapital på knap 600 millioner danske kroner. I Japan er SIB blevet en central ting i landets økonomiske vækststrategi. I Portugal har de oprettet en statslig fond på 110 millioner kroner, og i New Zealand har de netop i gang sat en forsøgsordning med en kapital på 125 millioner kroner.

Læs mere om konferencen på: https://ferd.no/sosiale_entreprenorer/sosentkonf19

Back To Top