skip to Main Content

Homes for Homes

Den socialøkonomiske virksomhed Homes for Homes arbejder for at skabe flere billige boliger i Australien, som har akut mangel på den type boliger.

Homes for Homes (HFH) er et initiativ iværksæt af The Big Issue (den store engelske hjemløseavis) for at skabe en ny og bæredygtig finansieringsstrøm til socialt og billigt boligbyggeri i Australien.

Organisationen rejser midler gennem donationer fra ejendomssalg, hvor boligejere og ejendomsinteressenter frivilligt har registrerer sig hos HFH og indvilliget i at donere 0,1 procent af salgsprisen for deres ejendom.
Ordningen er lavet, så den er forpligtigede på længere sigt, hvilket betyder, at der doneres penge hver gang en registreret ejendom sælges. Men da der er tale om en frivillig ordning, kan ejerne af de registrere ejendomme trække sig ud af aftalen når som helst.

Homes for Homes er godt på vej med ideen. Mandag d. 25. januar 2018 kunne organisationen give sin første donation på 300.000 dollars til finansiering af boliger i Victoria og 200.000 dollars af finansiering af boliger i Australian Capital Territory (ACT).

Ifølge direktør for Homes for Homes, Steven Persson, har man kunnet frigive de første midler til boligfinansiering forud for tidsplanen, hvilket er meget positivt.

I Australien er der mere end 105.000 mennesker, der er uden hjem og 1,5 millioner husstande lever med en usikker boligsituation.
Det er ikke et problem som den australske regering kan løse alene.
Heldigvis er der, som Homes for Homes initiativet har vist, en stor vilje i det australske samfund til at løse dette problem i fællesskab.

Homes For Homes initiativet støttes af mange forskellige organisationer og institutioner bl.a. store banker med den australske bankforening (ABA) i spidsen, førende australske advokatfirmaer, lokale boligleverandører, almennyttige fonde, aktører i ejendomsbranchen herunder PEXA, GlobalX og Green Building Council of Australia, udviklere og bygherrer af nye lejligheder, byhuse og huse samt føderale og statslige regeringer.

Ifølge Sally Hines, der er Homes For Homes ´øverste driftsleder, bliver det de boligudbydere, ejendomsudviklere og andre organisationer, der udbyder og bygger sociale- og billige boliger og som søger om finansiering, der kommer til at bestemme i hvilken retning Homes For Homes´ donationer skal dirigeres hen. Disse aktører er ifølge Homes For Homes eksperterne, og de vil både kunne vise hvor de største behov er samt, hvor man får mest ud af at anvende Homes For Homes´ midler. Homes For Homes fungerer kun som finansieringsmekanisme, virksomheden bygger ikke selv boliger.

Ordningen fungerer sådan, at når der er akkumuleret tilstrækkelige midler i en delstat eller et område, bliver organisationer opfordret til at indsende ansøgninger om finansiering til boligprojekter i denne stat eller dette område.
Ansøgningerne gennemgås af Homes For Homes bestyrelse og lokale boligrådgivere med henblik at få mest muligt ud af investeringerne. Investeringerne er underlagt formelle kontraktbetingelser.

Homes For Homes håber at den første donationsrunde kan være med til at sætte nye projekter i gang.
Donationerne skal bruges til at skabe boliger til mennesker, altså til mursten og mørtel, så der gives ikke penge til driften af et boligprojekt.

Homes For Homes mener selv at deres succes skyldes deres unikke og samfundsorienterede tilgang til at håndtere boligkrisen i Australien. Det er hele samfundets problem og derfor beder man alle om at bidrage på en eller anden måde.

I øjeblikket arbejder Homes For Homes på at få endnu flere ejendomsudviklere involveret. Fokus er på engros ejendomsmarkedet , hvor Homes For Homes gerne vil samarbejde med udviklere, der bygger hundreder af huse eller lejligheder og bede dem om at anvende Homes for Homes juridiske mekanisme til nye ejendomme.

Tanken med Homes for Homes er at skabe en langsigtet løsning og ikke et quick fix. Homes For Homes håber at kunne øge antallet af huse, der er registreret hos virksomheden, man i løbet af de næste 30 år kan nå sit mål, som er at skabe yderligere 1,8 milliarder dollar, der kan gå direkte til at bygge flere sociale og billige boliger.

Læs mere om Homes For Homes på: www.homesforhomes.com.au

Kilde: Pro Bono Australia

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top