Indonesien er et af verdens fattigste og mest affaldsbelastede lande, og er en af verdens…
Planting Justice
Planting Justice er en græsrodsorganisation i Okeland i Californien, som arbejder for at genopbygge lokalsamfund gennem urban farming og for at forhindre tidligere indsatte i at begå kriminalitet igen ved at oplære dem i at dyrke deres egen mad.
Planting Justice tilbyder skoler, fængsler, institutioner og private hjælp til at omdanne ledige arealer til fødevareproducerende haver, uddannelsesforløb, salg af planter, frugt og grøntsager samt andre fødevare produkter gennem deres butik.
Som udgangspunkt for organisationens arbejde købte Planting Justice oprindeligt sammen med 900 lokale investorer et 8.000 m2 stort landområde i det østlige Okeland for med tiden at omdanne det til en urban garden hub. Når nå projektet er helt færdig vil være miljømæssigt og økonomisk selvbærende samtidig med at det vil være et nationalt eksempel i USA på, hvordan et lokalområde med samme typer af problemer kan løftes.
Området indeholder både såkaldte Aquapond haver (hvor havedrift og fiskeopdræt kombineres) en af verdens mest succesfulde permakultur planteskole (Rolling River Nursery (www.rollingrivernursery.com), som tilbyder 1100 forskellige spiselige fødevarer fra træer, et undervisningscenter, som bl.a. tilbyder tidligere kriminelle uddannelse i fødevaredyrkning og en butik.
Planting Justice mener selv at pilotprojekt, og organisationens metode, kan være en model, der kan kopieres rundt om i landet for dramatisk at reducere gentagende kriminalitet, ledighed, sult og vold i udsatte bysamfund.
Planting Justice ønsker med sit arbejde at løse nogen af de strukturelle uligheder, som er opstået som følge af vores industrialiserede fødevaresystem:
– Den systemiske udnyttelse af folk, der arbejder i sektoren (især landbrugs- og køkkenarbejdere)
– Manglen på adgang til frisk, nærende mad i lavindkomstområder
– Den kulturelle afhængighed af pakket og forarbejdet mad, der er dårlig for vores krop og miljø
Ved at opbygge et lokalt og bæredygtigt fødevaresystem er organisationen potentielt med til at genopbygge den lokale økonomi og skabe masser af grønne job. (Planting Justice tilbyder gode jobs til 17,50 $ i timen som startløn og en omfattende sundhedsforsikring til alle medarbejdere). Organisationen er på den måde med til at genoplive den lokale økonomi, øge adgangen til friske og billige fødevareprodukter i såkaldte “fødevarer ørkener” og til meningsfuld beskæftigelse.
Siden organisationen blev etableret i 2009 har Planting Justice bygget over 400 spiselige permakultur haver i San Francisco Bay området, arbejdet med fem gymnasier om at sætte organisationens fødevaredyrkningen på læseplanen og skabte 20 grønne job til mænd efter de har forladt fængslet. Organisationen har de sidste ni år haft en gentagende kriminalitets rate blandt sit personale på 0 procent.
Ifølge Anthony Forrest, en tidligere indsat, som har fået et nyt liv og en ny mulighed med Planting Justice, så giver arbejdet i organisationen ham en mulighed for at give noget tilbage til det lokalsamfund og de mennesker, som han har været med til at skade gennem sin kriminalitet. Han får samtidig mulighed for at lære at dyrke sin egen mad.
Læs mere om Planting Justice på plantingjustice.org
Se forskellige videos om Planting Justices arbejde her
This Post Has 0 Comments