Paint it Forward er et genbrugsprojekt på Nørrebro i København, som modtager restmaling fra private…

Dreaming Out Loud
Dreaming Out Loud er en socialøkonomisk virksomhed i District of Colombia, USA, der genopbygger fællesskabsbaserede fødevarekredsløb i området ved at skabe økonomiske muligheder for områdets fattige og ved at hjælpe med at udvikle lavindkomst-iværksættere og kooperativer.
DOLs grundværdi er, at alle samfundsgrupper har lige stor ret til frisk, sund mad. De drømmer om en verden, hvor individ og samfund har magt til at drømme højt; til at tænke, forestille sig og føre deres dybeste drømme ud og i livet. De drømmer om fleksible samfund, med økonomisk ligestilling, løn, der kan forsørge familier, ordentlig uddannelse til alle og et sundt miljø.
Organisationen blev dannet i 2008 som et svar på den uddannelses- og økonomiske skævhed, der var i Washington DC. Man startede i et område af byen, som hovedsalig er befolket af afro amerikanere. Her satte man ind med forskellige dannelses- og ledelsesprogrammer for unge mellem 14-21 år. 72 deltagere blev ansat og uddannet til at implementere miljø beskyttelse, energi besparelse, vedligeholdelse af park og natur osv. Unge kunne f.eks. blive ansat i grønne sommerjobs.
I de fattige boligområder findes der så få butikker og restauranter, at man ligefrem kalder områderne for madørkener. Over 34.000 indbyggere, primært afro amerikanere, bor mere end 1,5 km fra et supermarked samtidig med at mange lever langt under fattigdomsgrænsen.
Konceptet kombinerer (1) gennemgribende urban farming på et bæredygtigt grundlag, (2) fødevaretilgængelighed gennem farmers markets og lignende distributionsformer med direkte salg til forbrugeren samt (3) fødevarecentraler til at samle, opbevare, forarbejde og distribuere lokale fødevarer. Hver del giver mulighed for at opbygge og udnytte samfunds kendskabet til fødevarekredsløbet og dermed skabe og bibeholde en sund fødevarekultur samt succesfulde fødevarevirksomheder.
Ved hjælp af et stærkt netværk af ledere og talsmænd i området udvikler de ressourcer, infrastruktur og retningslinjer til gavn for trivslen i lokalsamfundene.
Læs mere på: dreamingoutloud.org
FOTO: from Dreaming Out Louds webpage
This Post Has 0 Comments