Social Enterprise UK (SEUK)har d. 6. december udgiver deres statusrapport for socialøkonomiske virksomheder i England.…
Vækstprogram styrker socialøkonomiske virksomheder
En ny evaluering viser, at Det Sociale Vækstprogram har styrket socialøkonomiske virksomheders forretning og vækst.
De socialøkonomiske virksomheder, der har deltaget i vækstprogrammet, har i perioden 2013-2016 fået hjælp til at udvikle deres forretning – og resultaterne er markante:
Virksomhederne har således både oplevet en vækst i omsætningen og antallet af medarbejdere. F.eks. har de ansat 69 flere udsatte personer og øget antallet af medarbejdere og personer i uddannelse med 281 personer, svarende til 32 procent.
Udsatte personer i virksomhederne beskriver samtidig, at de har gennemgået en betydelig faglig og menneskelig udvikling, hvor de har styrket deres erhvervsevne, trivsel og livskvalitet.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen glæder sig over resultaterne og fortæller, at han besøgt mange socialøkonomiske virksomheder og med egne øjne set, hvordan de giver støtte til mennesker, der har komplekse udfordringer, og som står på kanten af arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeren glæder sig specielt over at, at forretningsudvikling kan styrke socialøkonomiske virksomheders økonomiske bæredygtighed og vækst, så de kan hjælpe endnu flere udsatte mennesker ind på arbejdsmarkedet.
Formålet med Det Sociale Vækstprogram har været at udvælge socialøkonomiske virksomheder med vækstpotentiale og styrke deres vækst og forretningsmæssige levedygtighed. En opgave som er blevet varetaget af Den Sociale Kapitalfond Management.
Programmet er tilrettelagt som en kombination af individuel rådgivning af den enkelte virksomhed og fællesaktiviteter for alle deltagervirksomhederne.
FAKTA
32 socialøkonomiske virksomheder har gennemført forløbet.
Fem af disse indgår ikke i evalueringen, da de først afsluttede deres deltagelse i sommeren 2016.
Det Sociale Vækstprogram er finansieret af satspuljemidler for 2012. Her blev der afsat i alt 23,2 mio. kr. i årene 2012 og 2013 til forretningsudvikling til socialøkonomiske virksomheder.
Teknologisk Institut har stået for evalueringen af Det Sociale Vækstprogram. Evalueringen blev offentliggjort d. 15. december 2016 på årsmødet ved Den Sociale Kapitalfond.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
This Post Has 0 Comments