Policy Guide on Legal Frameworks for the Social and Solidarity Economy er en ny guide…
Støt realiseringen af ny socialøkonomisk Café i Jyderup
Projekt Habibi, er et projekt, som har til formål at støtte op om integration og lokalsamfund. Projektet vil etablerer en socioøkonomisk Café i Jyderup by, for at skabe et rum, hvor mennesker kan møde hinanden.
Det er tanken at Cafeen skal være båret af frivilligt arbejdskraft, og på sigt være selvfinansieret gennem indtægter fra udstillinger af lokale kunstnere i cafeen, koncerter samt salg af kaffe og kage mm.
Jyderup by modtager mange nye flygtninge, og projektet ser dette som en god mulighed for at skabe nyt liv og vækst i byen. Der vil være et fremtidigt behov for brobygning mellem mennesker, der kan give grobund for et fællesskab, hvor alle inviteres ind til at bidrage og udveksle erfaringer, og dermed drage fordel af hinandens ressourcer for sammen at skabe en god integration.
Caféen skal bl.a. være et sted, hvor flygtninge kan komme og få lektiehjælp, og hvor de lokale erhvervs-foreninger inviteres ind til at stifte bekendtskab med byens nye beboere.
Herudover skal Cafeen have fokus på bæredygtighed, og derfor hovedsageligt sælge økologiske produkter samt varer produceret i lokalområdet. Al fremtidig overskud skal gå til sociale og kulturelle initiativer, der kan forbedre flygtninges levevilkår i det danske samfund og styrke Jyderup som en levende handelsby.
Projektet har overtaget lokalerne i november og forventer at opstarte selve driften af cafeen i januar måned 2016.
Ved at støtte projektet vil du hjælpe os med at realiserer vores ide om at styrke Jyderup lokalsamfund, forbedre integrationen i Danmark og skabe et kulturelt knudepunkt for Jyderup og omegn.
Pengene vil gå til etablering af stedet, og vil inkluderer møbler, maling, kaffemaskine med mere.
Holdet bag projekteter en gruppe fra Jyderup højskole bestående af Anders Bak Nielsen, Anne Katrine Rønsholdt, Ebbe Bertelsen, Sigrid Rostad, Benoît Petit, Cisser Mæhl, Kristine Bjørn Thomsen og Poul-Henrik Jensen.
Har du lyst til at være frivillig som håndværker eller som fremtidig medarbejder i cafeen, har du nogle spørgsmål eller sidder du og brænder inde med en ide, kan du kontakte Projekt Habibi på mail: infocafehabibi@gmail.com eller tlf. 59 22 44 80
Man kan støtte Projekt Habibis via projektets crowdfunding kampagne her
This Post Has 0 Comments