skip to Main Content

Roundtable for at holde momentum omkring socialøkonomiske virksomheder i EU

Euclid Network inviterer til Roundtable om socialøkonomiske virksomheder d. 25. juni i Bruxelles for at holde momentum og fokus på området overfor det ny EU Parlament og den nye EU-Kommission.

Det er specielt i forhold til EU´s nye finansieringsperiode 2014-2020 at Euclid har samlet beslutningstagere, støtteorganisationer og forskningsinstitutioner for at få en fælles forståelse af retningen for socialøkonomiske virksomheder i Det indre marked frem til 2020.

Medlemmer af ”Euclid social enterprise network” og gæstedeltagere vil se nærmere på EU politik og finansieringsmiljøet, som kan kan synes fjernt – og samtidig hjælpe EU beslutningstagere og finansieringskilder med bedre at forstå socialt entreprenørskab i praksis.

Roundtable mødet vil udforske 3 områder, hvor EU politik og finansiering kan tilføre værdi.

1. ”EU Social Business Initiative” (SBI), ”EU Social Business Expert Group”, hvis rolle er under udvikling og indsigter fra EU finansieret forskning i forhold til at kortlægge socialt entreprenørskab i Europa.
2. EU finansiering til Socialt entreprenørskab: ”European Structural and Investment
Funds
” (ESIF)
3. Nye muligheder for socialøkonomiske virksomheder gennem de nationale regeringers implementering af Det reviderede EU direktiv om offentlige indkøb.

Det er tanken at deltagerne i mødet skal hjælpe med at udforme nøgle anbefalinger til fremtidige EU politiker og finansieringsordninger for socialt entreprenørskab, som så senere vil blive publiceret af ”Euclid social enterprise network.

Om Euclid Network
Euclid Network blev grundlagt i 2007 af partnere fra Frankrig, Sverige og Storbritannien, der alle havde stort fokus på den tredje sektor og den socialøkonomisk lederskab.
Netværket har stået for en lang række en programmer inden for den 3. Sektor og social innoation.
Euclid Network er støttet af EU Kommissionen gennem ”Europe for Citizens programme” i perioden 2014-20.

The Euclid social enterprise network
The Euclid social enterprise network blev lanceret i Amsterdam i december 2014. Siden sin start har netværket haft det som en hovedprioritet at forstå og øge indflydelse på EU politikker og finansieringsordninger.

Se Program for Roundtable mødet her

Kilde: Euclid

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top