skip to Main Content

Toolboksi – online platform sikre jobs til lokale håndværkere i Tanzania

Toolboksi er en online platform og en app, som har til formål der har til formål at reducere arbejdsløsheden i den uformelle sektor ved at forbinde mennesker, der søger tømrer-, blikkenslagere- eller byggearbejdere, med lokale håndværkere og handymen, der har gode kvalifikationer indenfor netop disse områder. Virksomheden er startet i Tanzania i 2017.

Historie
Julius Mbungo er grundlægger og administrerende direktør for Toolboksi. Han havde i årevis ønsket at gøre noget ved et stort problem i Tanzania, hvor de fleste bolig- og virksomhedsejere kæmper for at finde pålidelige håndværkere til at udføre forskellige serviceopgaver eller reparationer i deres hjem eller kontorer, fordi de er bekymrede for sikkerheden og kvaliteten af serviceydelserne. Der har f.eks. været episoder hvor kriminelle har udgivet sig for håndværkere og på den måde har fået let adgang til folks hjem og kontorer.
Et andet problem er at der i Tanzania kun er 20 % af de faglærte arbejdere, der er beskæftiget, de resterende 80 % arbejder uformelt og er sårbare og uden adgang til jobmuligheder.
Derfor fik Julius Mbungo ideen til Toolboksi tilbage i 2017 og lancerede virksomheden i 2018. Toolboksi søger at løse de ovennævnte problemer ved at udnytte en teknologiplatform, der giver uformelle arbejdstagere ensartede jobmuligheder og samtidig giver dem adgang til opkvalificering gennem Toolboksi Academy. Det handler ikke kun om håndværksmæssige kompetencer men også om oplæring i økonomi og regnskab så håndværkerne bedre kan håndtere deres økonomi. Og om undervisning i digitale færdigheder, så håndværkerne kan bruge og udnytte digitale platforme til yderligere at få synlighed og fremvise deres færdigheder, produkter og services.
Allerede i 2019 havde Toolboksi mere end 350 håndværkere registreret på platformen og 500 på venteliste alene i Dar es Salaam – og antallet af tilknyttede håndværkere er steget løbende.

Toolboksi tilbyder services inden for 25 kategorier f.eks. VVS, aircondition, reparation af computere, tømrerarbejde, malerarbejde, montering af fliser og murværk.
Man kan se eksempler på nogen af de arbejdsopgaver, som er udført gennem Toolboksi her

Kvalitet i højsædet
Toolboksi samarbejder med udvalgte leverandører for at sikre kvalitet og ægte byggematerialer og udstyr til overkommelige priser. Virksomheden har en meget fair forretningstilgang og går op i kundetilfredshed. Hvis kunder er utilfredse med opgaven, så laver Toolboksi opgaven igen uden ekstra udgift for kunden.
Derfor er alle Toolboksis håndværkere og fundis (en fundi er en fagmand, der kan reparere eller vedligeholde maskiner) også baggrundstjekkede/certificerede og oplært via Toolboksi Academy netop for at sikre håndværk af høj kvalitet, rettidig levering og i sidste ende 100 % tilfredshed hos kunderne.
Renomé og kundetilfredshed er også grunden til at Toolboksi samarbejder med udvalgte leverandører for at sikre kvalitet og genuine byggematerialer og udstyr til håndværkerne til overkommelige priser.

Toolboksis impact
Indtil nu har virksomheden skabt næsten 4.300 jobs. Virksomheden har samtidig leveret over 90.000 stk. hardvare fra sin webshop, som spænder fra sanitetsprodukter, møbler, værktøj, fliser og belægning.
I 2019 vandt Toolboksi Best Social Impact Start-up ved Southern Africa Start-up Awards.
Toolboksis model og samarbejde med lokale håndværkere og handymen sikre, at de får adgang til langt flere flere jobmuligheder, øger deres indkomst og forbedrer deres levebrød, samtidig giver modellen kunder adgang til kvalitetshåndværkere og topmoderne serviceydelser som de kan have tillid til.

Læs mere om Toolboksi på: https://toolboksi.com og på facebook

 

Kilde: Toolboksis hjemmeside og The Citizen

Back To Top