skip to Main Content

Ogunte – support og netværk for kvindelige sociale iværksættere

Ogunte CIC er en socialøkonomisk virksomhed og et certificeret B Corp, som siden 2001 har arbejdet med at styrke kvindelige sociale iværksætters stemme globalt gennem Ogunte CIC. Organisationen leverer en lang række produkter og tjenester, der alle er skræddersyet til kvindelige sociale iværksætteres behov. Nogle betales der for, og andre er gratis.

Ogunte blev grundlagt i Holland af franskfødte Servane Mouazan. I dag er Oguntes hovedkvarter i London.
Savane arbejdede også med at hjælpe sociale iværksættere, før hun startede Ogunte, som frivillig i forskellige lokalsamfundsprojekter. Her indsamlede hun er række erfaringer som hun nu har omsat til et lønnet arbejde i Ogunte.

Navnet Ogunte kommer fra navnet på en kvindelig ånd, som man kan finde i Vestafrika, i Nigeria og i Yoruba-traditionen. Men Savane hørte om navnet i Brasilien. Ogunte er en kvindelig ånd, der tager sig af og kæmper for mennesker. Det er også hvad Ogunte gør med hensyn til at hjælpe kvindelige sociale iværksættere.

Oguntes arbejde bygger på troen på social impact fra kvinder. Det er kvinder fra mange forskellige arbejdsområder, der er både indflydelsesrige og forbundne og har løsninger på de sociale og miljømæssige udfordringer, som verden står over for, og som kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid for alle.

Ogounte tilbyder f.eks. incubator-programmer, coaching og udvikling af projekter, der investerer i kvinder og piger og i opbygning af økosystemer, systemdesign og protyping og også teknisk assistance til kvindelige sociale iværksættere og til de organisationer, der arbejder for at skabe positiv indvirkning for kvinder og piger.

Oguntes arbejde er primært målrettet mod kvinder, der allerede driver en social virksomhed.

Oguntes support til sociale iværksættere er struktureret i fem områder, som iværksættere kan arbejde med samtidigt for at styrke deres personlige og organisatoriske færdigheder og kapacitet.

Voksende lederskab, øget bæredygtighed, følelse af selvtillid, følelse af forbundenhed og forbedret sans for læring.

Forskellige værktøjer og ressourcer er tilgængelige under de forskellige områder. Man kan også vælge at arbejde selvstændigt ved hjælp af Oguntes-værktøjet “Beesmap”, en pjece, der hjælper en med at udvikle sin kapacitet i hver af kategorierne. Og hvis man foretrækker ikke at gøre arbejde alene er der support tilgængelige.

Siden 2007 har Ogunte arbejdet med mere end 8500 kvinder i socialøkonomiske virksomheder og aktører der støtter dem f.eks. organisationer der yder teknisk bistand og organisationer der tilbyder finansiering til sociale virksomheder.

Ogunte er også vært for Women’s Social Leadership Awards, fejrer de kvinder, der har haft en positiv social impact i det område, de arbejder i, og som kan lære videre til andre.
Når iværksættere ansøger om priserne, bliver de bedt om at dokumentere deres sociale impact og andre aktiviteter.

Ogunte har lanceret #ImpactWomen-netværket, også kaldet “1 million Impact Women” -initiativet i et forsøg på at samle 1 million kvindelige sociale iværksættere fra hele verden i et netværk inden 2020. Netværket er oprettet for at tilbyde en netværksplatform og vært uformelle netværksbegivenheder for kvinder, der ønsker at styrke og skalere deres socialøkonomiske virksomheder.

Via netværket kan kvindelige sociale iværksættere også få adgang til information, viden og vejledning i at komme i forbindelse med andre kvindelige sociale iværksættere på golbalt plan.

Hvis du er kvinde og driver en socialøkonomisk virksomhed, i en opstartsfase eller, hvis du er kvindelig forretningsengel, der yder økonomisk støtte til kvindelige sociale iværksættere, så kan du registrere dig selv og din socialøkonomiske virksomhed på Oguntes verdenskortt og begynde at oprette forbindelse til kvindelige kolleger verden over. I øjeblikket har 560 kvindelige sociale iværksættere fra mere end 90 lande tilmeldt sig og føjet sig selv til ImpactWomen-kortet. Du kan finde kortet her

Mere om Ogunte på: www.ogunte.com

Back To Top