Pandemics: Lessons Looking Back From 2050

Der bliver nok at se til for sociale entreprenører i fremtiden. Følg med her hvor to filosoffer ser tilbage fra år 2050 på hvad der skete i 2020 og årene frem. SED har oversat Ethical Markets artikel af Hazel Henderson og Fritjof Capra.

 

CORONAVIRUS – LESSONS LEARNED, SET TILBAGE FRA 2050

Af Fritjof Capra og Hazel Henderson

Forestil dig, det er året 2050, og vi ser tilbage på oprindelsen og udviklingen af corona-virus-pandemien i de sidste tre årtier. Med en kortlægning af nyere hændelser, tilbyder vi følgende scenario af et tilbageblik fra fremtiden.

Når vi bevæger os ind i anden halvdel af vores 21. århundrede, kan vi nu endelig fra et evolutionært systemisk perspektiv give mening til oprindelsen og konsekvensen af coronavirus, der ramte verden i 2020. I dag, i 2050, når man ser tilbage på de sidste 40 turbulente år på vores hjemmeplanet, synes det åbenlyst, at Jorden havde selv taget ansvaret for at lære vores menneskelige familie noget. Vores planet lærte os det grundlæggende om vores situation hvad angår hele systemer, der er identificeret af nogle fremsynede tænkere helt tilbage til midten af det 19. århundrede. Denne udvidede menneskelige bevidsthed afslørede, hvordan planeten faktisk fungerer, og dens levende biosfære er systemisk drevet af den daglige strøm af fotoner fra vores moderstjerne, Solen.

Endelig overvandt den udvidede bevidsthed de kognitive begrænsninger og forkerte antagelser og ideologier, der havde skabt kriserne i det 20. århundrede. Falske teorier om menneskelig udvikling og fremskridt, målt snæversynet ud fra priser og pengebaserede målinger, såsom BNP, kulminerende i voksende sociale og miljømæssige tab: forurening af luft, vand og jord; ødelæggelse af biologisk mangfoldighed; tab af økosystemtjenester, alt forværret af global opvarmning, stigende havstand og massive klimaforstyrrelser.

Disse snæversynede politikker havde også ført til sociale sammenbrud, ulighed, fattigdom, mental og fysisk sygdom, afhængighed, tab af tillid til institutioner – inklusive medier, akademia og videnskab i sig selv – samt tab af samfundssolidaritet. De havde også ført til det 21. århundredes pandemier: SARS, MERS, aids, influenza og de forskellige koronavirus, der kom tilbage i 2020.

I løbet af de sidste årtier af det 20. århundrede havde menneskeheden overskredet Jordens bæreevne. Den menneskelige familie var vokset til 7,6 milliarder i 2020 og havde fortsat sin besættelse af økonomisk, virksomhedsmæssig og teknologisk vækst, der havde forårsaget de voksende eksistentielle kriser, der truede menneskehedens omfattende overlevelse. Ved at drive denne overdrevne vækst med fossile brændstoffer havde mennesker opvarmet atmosfæren i en sådan grad, at De Forenede Nationers klimaforskningskonsortium IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) bemærkede i sin opdatering i 2020, at menneskeheden kun havde ti år tilbage til at vende denne udvikling af krisesituationen.

Så langt tilbage som i 2000 havde alle virkemidlerne hertil allerede været til rådighed: Vi havde know-how og havde designet effektive vedvarende teknologier og cirkulære økonomiske systemer baseret på naturens økologiske principper. I 2000 mistede patriarkatsamfundene kontrollen over deres kvindelige befolkning på grund af kræfterne til urbanisering og uddannelse. Kvinder selv var begyndt at tage kontrol over deres kroppe, og fertilitetsraterne begyndte at falde allerede inden århundredeskiftet. Udbredte oprør mod den top-down smalle økonomiske model for globalisering og dens manddominerede eliter førte til brud på de ikke-bæredygtige udviklingsstier drevet af fossile brændstoffer, kernekraft, militarisme, profit, grådighed og egocentrisk ledelse.

Militære budgetter, der havde udsultet sundheds- og uddannelsesbehovet for menneskelig udvikling, skiftede gradvist fra tanks og slagskibe til billigere, mindre voldelige informationskrige. I begyndelsen af det 21. århundrede fokuserede den internationale magtkonkurrence mere på social propaganda, overtalelsesteknologier, infiltration og kontrol med det globale internet.

I 2020 konkurrerede coronavirus-pandemiens prioriteter hvad angår de medicinske faciliteter med skadestuens besøgende, hvad enten de var blevet udsat for voldshandling eller var patienter med andre livstruende forhold. I 2019 var den landsdækkende amerikanske skoleelevbevægelse gået sammen med lægestanden om at udfordre pistolvold som en folkesundhedskrise. Strenge pistollove fulgte gradvist sammen med afvisning af pistolproducenter som del af pensionsfondenes aktiver, for at knuse pistollobbyen, og i mange lande blev pistoler købt tilbage af regeringer fra pistolbesiddere og ødelagt, som Australien havde gjort i det 20. århundrede. Dette reducerede den globale våbenomsætning kraftigt i kombination med internationale love, der krævede dyre årlige licenser og forsikringer, mens global beskatning reducerede de tidligere århundredes uøkonomiske våbenkapløb. Konflikter mellem nationer styres nu stort set af internationale traktater og gennemsigtighed. Nu i 2050 involverer konflikter sjældent militære midler og er ændret til at være internet-propaganda, spionage og cyberkrig.

I 2020 var disse oprør alle fejllinjer i det menneskelige samfund: fra racisme og uvidenhed, sammensværgelsesteorier, fremmedhad og syndebuk-chikane af «den anden» til forskellige kognitive fordomme – teknologisk determinisme, teori-induceret blindhed og den fatale, udbredte misforståelse, det er at forveksle penge med faktisk velstand. Som vi alle ved i dag, var penge en nyttig opfindelse: Alle valutaer er simpelthen sociale protokoller (fysiske eller virtuelle symboler på tillid), der fungerer på sociale platforme med netværkseffekter, hvor deres priser svinger i det omfang, deres forskellige brugere har tillid til og bruger dem. Alligevel blev lande og eliter overalt i verden fascineret af penge og af spil i den «globale finansielle casino», hvilket yderligere opmuntrede de syv dødbringende synder i forhold til traditionelle værdier som samarbejde, deling, gensidig hjælp og økonomiens Golden Rule.

Forskere og miljøaktivister havde advaret om de alvorlige konsekvenser af disse ikke-bæredygtige samfund og retrogressive værdisystemer i årtier, men indtil 2020-pandemien modstod ledere af virksomheder og politikker og andre eliter kraftigt disse advarsler. De havde tidligere ikke været i stand til at bryde deres beruselse over økonomiske overskud og politisk magt, men nu tvang deres egne borgere dem til igen at fokusere på menneskehedens og leve-samfundets trivsel og overlevelse. De nuværende fossil-styrede industrier kæmpede for at bevare deres skattelettelser og subsidier i alle lande, efterhånden som gas- og oliepriserne kollapsede. Men de blev mindre i stand til at købe politiske tjenester og støtte til deres privilegier. Det skete med globale reaktioner fra millioner af unge mennesker, «grassroots globalists» og oprindelige folk, der forstod de systemiske processer på vores planet Gaia – en selvorganiserende, selvregulerende biosfære, som i milliarder af år havde styret al planetudvikling uden indblanding fra de kognitivt udfordrede mennesker.

I de første år af vores 21. århundrede reagerede Gaia på en uventet måde, som den så ofte havde gjort i løbet af den lange evolutionshistorie. Menneskenes store ”clear-cutting” geografiske områder med tropiske regnskove og massive indtrængen i andre økosystemer verden over, havde fragmenteret disse selvregulerende økosystemer og knækkede livets web. En af de mange konsekvenser af disse destruktive handlinger var, at nogle vira, der havde levet i symbiose med visse dyrearter, sprang fra disse arter til andre og til mennesker, hvor de var meget giftige eller dødbringende. Mennesker i mange lande og regioner, der var marginaliseret af den snævre profitorienterede økonomiske globalisering, lindrede deres sult ved at søge «bush-kød» i disse nyligt udsatte vilde områder og ved at dræbe aber, desmerdyr, skeldyr, gnavere og flagermus som yderligere proteinkilder. Disse vilde arter, der bærer en række vira, blev også solgt levende på «våde markeder», hvilket udsatte stadig flere bypopulationer for disse nye vira.

Tilbage i 1960’erne sprang for eksempel en uklar virus fra en sjælden art af aber, der blev dræbt som «bush kød» og spist af mennesker i Vestafrika. Derefter spredte den sig til De Forenede Stater, hvor den blev identificeret som hiv-virussen og forårsagede aids-epidemien. I løbet af fire årtier forårsagede de anslået 39 millioner mennesker på verdensplan, ca. en halv procent af verdens befolkning.

Fire årtier senere var virkningen af coronavirus hurtig og dramatisk. I 2020 sprang virussen fra en slags flagermus til mennesker i Kina, og derfra spredte den sig hurtigt rundt i verden og decimerede verdensbefolkningen med anslået 50 millioner på kun et årti. Fra udsigtspunktet i indeværende år 2050 kan vi se tilbage på rækkefølgen af disse vira: SARS, MERS og den globale indflydelse af de forskellige coronavirus-mutationer, der begyndte tilbage i 2020. Til sidst blev sådanne pandemier stabiliseret, delvis af de direkte forbud på «våde markeder» over hele Kina. Sådanne forbud , imod handel med vilde dyr, blev spredt til andre lande og globale markeder og reducerede udbredelsen sammen med forbedrede folkesundhedssystemer, forebyggende pleje og udvikling af effektive vacciner og medikamenter.

Den grundlæggende lære for mennesker i vores tragiske 50 år med selvpåførte globale kriser, plagerne fra pandemier, oversvømmede byer, brændte skovområder, tørke og andre stigende voldelige klimakatastrofer – var enkle, mange baseret på opdagelserne fra Charles Darwin og andre biologer i det 19. og 20. århundrede:

• Vi mennesker udgør en art, der er udstyret med meget lille variation i vores basale DNA.

• Vi udviklede os sammen med andre arter i klodens biosfære ved naturlig selektion og reagerede på ændringer og stress i vores forskellige levesteder og miljøer.

• Vi er en global art, der har migreret ud fra det afrikanske kontinent til alle andre og konkurreret med andre arter og forårsaget forskellige udryddelser.

• Vores planetariske kolonisering og succes, i denne antropocene periode af vores 21. århundrede, skyldtes stort set vores evner til at forbinde, samarbejde, dele og udvikle os i forhold til stadig større befolkninger og organisationer.

• Menneskeheden voksede fra at udgøre røvende bander af nomader til at bo og leve i landbrugsbyer, til byer og megabyer i det 20. århundrede, hvor over 50 % af vores befolkning boede. Indtil klimakriserne og pandemierne i de første år i vores 21. århundrede forudsagde alle prognoser, at disse megabyer ville fortsætte med at vokse, og at den menneskelige population ville nå op på 10 milliarder i dag, i 2050.

Nu ved vi, hvorfor den menneskelige population toppede ved 7,6 milliarder i 2030, som forventet i IPCCs mest håbefulde scenarie, samt i de globale byundersøgelser fra samfundsvidenskabsfolk, der dokumenterer nedgangen i frugtbarheden i Empty Planet (2019). De nyligt bevidste «grassroot globalists», skolebørnenes hære, globale miljøforkæmpere og kvinder, der er bemyndiget, kom sammen med grønne, mere etiske investorer og iværksættere, der var i færd med at lokalisere markeder. Millioner blev betjent af microgrid-kooperativer, drevet af vedvarende elektricitet, hvilket tilføjede verdens kooperative virksomheder, der selv i 2012 beskæftigede flere mennesker over hele verden end alle de pro-profit-virksomheder tilsammen. De brugte ikke længere de falske penge-metriks fra BNP, men skiftede i 2015 over til at styre deres samfund efter FN’s SDG’er, deres 17 mål om bæredygtighed og gendannelse af alle økosystemer og af menneskers sundhed.

Disse nye sociale mål og målinger fokuserede alle på samarbejde, deling og videnrigere former for menneskelig udvikling, ved hjælp af vedvarende ressourcer og maksimal effektivitet. Denne langsigtede bæredygtighed, ligeligt fordelt, var til gavn for alle medlemmer af den menneskelige familie og i et toleranceforhold med andre arter i vores levende biosfære. Konkurrence og kreativitet blomstrer sammen med gode ideer, der fordriver de mindre nyttige, og sammen med videnskabsbaserede etiske standarder og uddybende information i selvhjulpne og bedre forbundne samfund på alle niveauer fra det lokale til det globale.

Da coronavirus kom ind i verden i 2020, var de menneskelige reaktioner i første omgang kaotiske og utilstrækkelige, men de blev snart mere sammenhængende og endda dramatisk forskellige. Den globale handel krympede til kun at transportere sjældne varer og ændredes til at være handelsinformation. I stedet for at sende kager, småkager og kiks rundt omkring på planeten, sendte vi deres opskrifter og alle de andre opskrifter på oprettelse af plantebaserede fødevarer og drikkevarer. Lokalt installerede vi grønne teknologier: sol, vind, geotermiske energikilder, LED-belysning, elektriske køretøjer, både og endda fly.

Fossile brændstofreserver forblev sikkert i jorden, da kulstof blev betragtet som en ressource, der var alt for dyrebar til at forbrænde. Det overskydende CO2 i atmosfæren fra forbrænding af fossilt brændstof blev fanget af organiske jordbakterier, dybe rodfæstede planter, milliarder af nyplantede træer og af den udbredte ombalancering af de menneskelige fødevaresystemer baseret på agrokemisk industrielt landbrug, reklame og global handel med et par monokultur afgrøder. Denne overafhængighed af fossile brændstoffer, pesticider, gødning, antibiotika i dyreopdrættet kødfoder, var alle baseret på klodens svindende ferskvand og viste sig at være ikke-bæredygtig. I dag, i 2050, produceres vores globale fødevarer lokalt, herunder mange flere oversete indfødte og vilde afgrøder, saltvandslandbrug og alle de andre saltelskende (halofytter) madplanter, hvis perfekte proteiner er sundere for menneskelige kostvaner.

Masseturisme og rejser generelt faldt radikalt sammen med lufttrafikken og udfasning af brug af fossilt brændsel. Samfund rundt om i verden stabiliserede sig i små til mellemstore befolkningscentre, som stort set blev selvhjulpne med lokal og regional produktion af mad og energi. Brug af fossile brændstoffer forsvandt praktisk talt, da den allerede i 2020 ikke længere kunne konkurrere med hurtigt udviklende vedvarende energiressourcer og tilsvarende nye teknologier og upcycling af alle tidligere spildte ressourcer i vores cirkulære økonomier i dag.

På grund af faren for infektioner i masseforsamlinger forsvandt svedebutikker, store kædeforhandlere samt sports- begivenheder og underholdning på store arenaer gradvist. Den demokratiske politik blev mere rationel, da demagoger ikke længere kunne samle sig i tusindvis i store samlinger for at høre dem. Deres tomme løfter blev også bremset i sociale medier, da deres profitmonopol blev brudt op i 2025, og nu i 2050 er reguleret som offentlige forsyningsselskaber, der tjener det offentlige, fælles bedste, i alle lande.

De globale casino-finansielle markeder kollapsede, og økonomiske aktiviteter skiftede tilbage fra den finansielle sektor til kreditforeninger og offentlige banker i vores kooperative sektorer, som vi også kender dem i dag. Fremstilling af varer og vores servicebaserede økonomier genoplivede traditionelle byttehandel og uformelle frivillige sektorer, lokale valutaer samt adskillige ikke-monetære transaktioner, der var udviklet i løbet af toppen på pandemierne. Som en konsekvens af bred spredning af decentralisering og væksten i selvhjulpne samfund er vores økonomier i dag i 2050 blevet regenerative snarere end udvindende, og fattigdomsgap og ulighed i de pengebesatte, udnyttende modeller er stort set forsvundet.

Pandemien fra 2020, der nedlagde de globale markeder, blev afslutningen på ideologierne om penge og markedsfundamentalisme. Centralbankers værktøjer fungerede ikke længere, så «helikopter-penge» og direkte kontantbetalinger til nødlidende familier, som pionererne i Brasilien, blev de eneste måder at sikre købekraften på med henblik på en glat og i orden gennemført omstilling til et bæredygtige samfund. Dette fik amerikanske og europæiske politikere til at gå fra at skabe nye penge med stimuleringspolitikker til at erstatte «austerity» med hurtigt at investere i al infrastrukturen for vedvarende ressourcer i deres respektive Green New Deal-planer.

Når coronavirus spredte sig til husdyr, kvæg og andre drøvtyggere, får og geder, blev nogle af disse dyr bærere af sygdom- men uden selv at vise nogen symptomer. Følgelig faldt slagtning og forbrug af dyr dramatisk rundt om i verden. Græsning
og fabriksopdræt af dyr udgjorde næsten 15 % af de årlige globale drivhusgasser. Store kødproducerende multinationale selskaber blev kortsluttet af kyndige investorer som den næste gruppe af «strandede aktiver» efter de fossile brænd- stofvirksomheder. Nogle skiftede helt til plantebaserede fødevarer med mange analogier til kød, fisk og ost. Oksekød blev meget dyrt og sjældent, og køer blev – som oprindeligt –  ejet af familier på små gårde til produktion af lokal mælk, ost og kød sammen med æg fra deres kyllinger.

Efter at pandemierne var forsvundet og dyre vacciner var blevet udviklet, var det kun tilladt at rejse på verdensplan med de i dag kendte vaccinationscertifikater, hovedsageligt brugt af handlende og velhavende. Størstedelen af verdens befolkning foretrækker nu glæderne ved lokalsamfund og onlinemøder og kommunikation, kombineret med at rejse lokalt med offentlig transport, elbiler og med de sol- og vinddrevne sejlbåde, som vi alle nyder i dag. Som en konsekvens er luftforurening faldet dramatisk i alle større byer verden over.

Med væksten i selvhjulpne samfund er der skabt såkaldte urbane landsbyer i mange byer – omdesignede kvarterer, der viser strukturer med høj tæthed kombineret med rigelige fælles grønne områder. Disse områder kan prale af betydelige energibesparelser og et sundt, sikkert og samfundsorienteret miljø med drastisk reducerede forureningsniveauer. Dagens øko-byer inkluderer mad, der er dyrket i højhuse med solterrasser, grøntsager og elektrisk offentlig transport, efter at biler stort set blev forbudt fra bygader i 2030. Disse gader blev genindtaget af fodgængere, cyklister og folk på scootere, der gennemstrømmer mindre lokale butikker, håndværksgallerier og farmers marked. Solenergi-køretøjer til brug i byen tilbyder ofte at oplade og aflade deres batterier om natten for at afbalancere elektricitet i enfamiliehuse. Fritstående solcelledrevne genopladere til køretøjer er tilgængelige i alle områder, hvilket reducerer brugen af fossilbaseret elektricitet fra forældede centraliserede forsyningsvirksomheder, hvoraf mange gik konkurs i 2030.

Efter alle de dramatiske ændringer, vi nyder i dag, er vi klar over, at vores liv nu er mindre stressende, sundere og mere tilfredsstillende, og vores samfund planlægger langsigtet ud i fremtiden. For at sikre bæredygtigheden i vores nye livsformer er vi klar over, at gendannelse af økosystemer rundt om i verden bliver afgørende, så virus, der er farlige for mennesker, begrænses igen til skabninger, hvor de ikke skader. For at genoprette økosystemer overalt i verden blomstrede vores globale omlægning til organisk, regenererende landbrug sammen med plantebaserede fødevarer, drikkevarer og alle de saltvandsproducerede fødevarer og søgræs-arter, vi nyder. De milliarder af træer, som vi plantede rundt omkring i verden efter 2020, sammen med landbrugsforbedringerne, gendannede gradvist økosystemerne.

Som en konsekvens af alle disse ændringer er det globale klima endelig stabiliseret, idet dagens CO2-koncentrationer i atmosfæren vender tilbage til det sikre niveau på 350 dele pr. million. Højere havniveau vil forblive en realitet i et århundrede, og mange byer blomstrer nu på sikrere, højere grund. Klimakatastrofer er nu sjældne, mens mange vejrbegivenheder stadig gør indgreb i vores liv, ligesom de havde gjort i tidligere århundreder. De mange globale kriser og pandemier, som følge af vores tidligere uvidenhed om planetariske processer og feedback-løkker, havde vidtgående tragiske konsekvenser for enkeltpersoner og samfund. Alligevel har vi mennesker formået at indhøstet mange, men smertefulde erfaringer. Når vi i dag ser tilbage fra 2050, indser vi, at Jorden er vores klogeste lærer, og dens forfærdelige lære kan have reddet menneskeheden og store dele af vores fælles planetariske livesamfund fra udryddelse.

(oversættelse: Niels Johan Juhl-Nielsen, 1. april 2020)

Fritjof Capra
Fritjof Capra, Ph.D., physicist and systems theorist, is the author of several international bestsellers, including The Tao of Physics (1975) and The Web of Life (1996). He is coauthor, with Pier Luigi Luisi, of the multidisciplinary textbook, The Systems View of Life. Capra’s online course (www.capracourse.net) is based on his textbook.

Hazel Henderson
Hazel Henderson, D.Sc.Hon., FRSA, futurist, systems and science-policy analyst, is author of “The Politics of the Solar Age” (1981, 1986) and other books, including “Mapping the Global Transition to the Solar Age” (2014).   Henderson is CEO of Ethical Markets Media Certified B. Corporation, USA (www.ethicalmarkets.com), publishers of the Green Transition Scoreboard ®, and the forthcoming textbook and global TV series “Transforming Finance.”

 

Oversættelse: Niels Johan Juhl-Nielsen

Kilde: Ethical Markets