skip to Main Content

Wikiprogress

Wikiprogress er en global platform, hvor man kan udveksle information om hvordan man kan evaluere social, miljømæssig og økonomisk fremskridt.

Hovedformålet med platformen er at forbinde organisationer og enkeltpersoner fra hele verden, som ønsker at udvikle nye og intelligente mål for fremskridt.
Wikiprogress er åben for bidrag fra medlemmer (man opretter et login) og fællesskaber fra: studerende, forskere, civilsamfundsorganisationer, statslige organisationer, multilaterale organisationer, virksomheder, institutioner der beskæftiger sig med statistik, fællesskabsorganisationer og enkeltpersoner – og andre der har interesse i konceptet fremskridt.

Wikiprogress blev oprindelig lanceret som en betaversion i oktober 2009 ved OECD World Forum on Statistics, Knowledge and Policy. Men fra februar 2013 blev beta-statusen fjernet.

Hvad er en wiki?
En wiki er en speciel webteknologi som giver brugere mulighed for let at opbygge, redigere og linke websider. Man kan forestille sig en wiki som en stor tavle hvor (autoriserede) brugere får udleveret kridt og svampe for at de kan skrive hvad de tænker er vigtigt for andre og kan redigere allerede eksisterende artikler, som de nu finder det nødvendigt.
På en wiki er information organiseret i “artikler”, som igen er grupperet i “kategorier”. Disse kan redigeres eller nye artikler kan tilføjes af registrerede brugere uden behov for en extern webmaster.
Princippet er mest kendt fra web-leksikonnet Wikipedia.

Det vi måler er også det vi i sidste ende definerer som succes.
I mange år har vi brugt BNP som indikator for en nations succes, men BNP tager ikke hensyn til de ting, der virkelig betyder noget, som vores miljø, uddannelse, sundhed og lykke.

I de seneste år har der været en kraftig vækst i organisationer verden over, som arbejder med nye mål for fremskridt og som kræver nye indikatorer som ser ud over økonomisk vækst når man skal måle velfærd.

Wikiprogress arbejder ikke kun for at udvikle indikatorer, der kan måle fremskridt, men også på at udvikle et samarbejdende fællesskab, som arbejder sammen om at beslutte, hvad og hvordan der skal måles for at måle et samfunds velfærd.
Noget sådant kan ikke udvikles af en enkelt organisation, men skal udvikles i større samarbejder mellem organisationer, regeringer og enkeltpersoner over hele verden.

Fællesskabet omkring Wikiprogress forsøger at skabe en diskussion omkring indikatorer for fremskridt og at fremme brugen af sådanne indikatore regionalt, nationalt og internationalt.

Læs mere om Wikiprogress: Klik her!

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top
SED
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.