Den nye publikation Virksomheder der gør en forskel - Socialøkonomiske virskomheder i Aarhus præsenterer 20…
Civilsamfundets samfundsøkonomiske betydning skal kortlægges
Realdania har bevilget 4, 3 millioner kroner til professor Thomas P. Boje på Roskilde Universitet, der skal lave en en analyse af civilsamfundets samfundsøkonomiske betydning i Danmark 2010 – 2014.
Det skal nu undersøges, hvad de mange non-profit aktiviteter, som fonde, foreninger og andre udfører, betyder for Danmark.
Analysen skal lægge grunden for et nationalregnskab for den danske nonprofit-sektor, herunder foreninger, selvejende institutioner og almennyttige fonde. Ligeledes skal projektet anslå omfanget af danske erhvervsdrivende fondes bevillinger til sociale og kulturelle formål.
Økonomien for erhvervslivet og den offentlige er vel beskrevet. Men mht. civilsamfundet er der meget mindre viden om, hvad civilsamfundet rent faktisk udfører og indeholder i økonomisk henseende. Det skal analyse være med til at råde bod på.
Et nationalregnskab for nonprofit sektoren vil bl.a. give indsigt i karakteren af det bidrag som den civile nonprofit-sektor og de erhvervsdrivende fonde yder til det danske velfærdssamfund i form af økonomiske tilskud, frivillig indsats, produktion af serviceydelser mv.
Tanken er at nationalregnskabet for den civile nonprofit-sektor skal opbygges som et supplement til det ordinære nationalregnskab.
Læs mere: Klik her!
Kilde: Realdania

This Post Has 0 Comments