PLAY – socialøkonomi i bevægelse

Interview med Christoffer Hansen, direktør og stifter af PLAY

PLAY er en registreret socialøkonomisk virksomhed baseret på Vesterbro i København, som arbejder med pædagogiske processer for at hjælpe børn, unge og familier i udsatte positioner. PLAY træner også lærere, pædagoger og frivillige trænere i pædagogik. Det arbejde foregår primært på Sjælland. I Jylland og på Fyn har virksomheden en del konsulentarbejde og oplæg.
Play har indsatser i 26 kommuner over hele Danmark og holder af og til også oplæg om virksomhedens arbejde i udlandet.

Baggrund
Christoffer Hansen, der er ophavsmand til PLAY, har arbejdet som pædagog og leder i Københavns Kommune i næsten 20 år. Han startede med at være socialpædagog på en selvejende døgninstitution i på ydre Østerbro. Det var en institution som over tid mere og mere blev Københavns Kommunes egen. På institution udviklede Christoffer det der senere kom til at hedde Idrætsprojektet.

”Ideen var at i stedet for at starte en indsats med en samtale, så startede vi med en leg eller en aktivitet. Det tog de her unge mennesker, der boede på institutionen bare rigtig godt imod. De ville faktisk rigtig gerne lave aktiviteter og bevægelse og bruge deres krop og alt muligt andet,” fortæller Christoffer.

Ideens popularitet førte til, at der blev søgt nogle satspuljemidler, som gjorde, at det var muligt at komme ud på otte institutioner med kriminalitetstruede og udsatte unge for at prøve at arbejde med at få frivillige og pædagoger til at lave lege og aktiviteter for primært anbragte, udsatte unge. Formålet var at se om det over tid var muligt at få skabt nogle broer ud til civilsamfundet til frivillige foreninger mm.

Der var mange ting som ikke lykkedes så godt i projektet. Det lykkedes f.eks. ikke så godt at få de unge ud i foreningslivet. Men det lykkedes at få sat gang i rigtig mange positive aktiviteter i institutionerne. Det gjorde, at Københavns Kommune synes at projektet var meget spændende, og at man måske kunne anvende projektet i brobyggende arbejde.
Det betød at satspuljeprojektet blev omdannet til en organisation i Københavns Kommune, der fik navnet ”Idrætsprojektet” og som i øvrigt stadig eksisterer med 120 ansatte pædagoger, der arbejder med at skabe broer og fastholde børn og unge i almene arenaer og lave socialt arbejde.

”I virkeligheden kan man sige at Idrætsprojektet var en helt anden måde at gå til social pædagogik på, en måde der handlede meget mere om at være sammen med børn og familier med meget udfordrede livssituationer om noget positivt,” siger Christoffer.

Tilbage til historien – Idrætsprojektet voksede fra 30 til 40 ansatte og til sidst var der 140 medarbejdere.
Christoffer var meget glad for at arbejde i Idrætsprojektet og havde masser af dygtige chefer og medarbejdere. Det stod dog også klart for ham, at der i Københavns Kommune var forskellige begrænsninger, for hvad man kunne gøre f.eks. i forhold til Kommunalfuldmagten. Der er nogle ting man må og ikke må og meget foregår i siloer.

I 2013 begyndte Christoffer på en masteruddannelse i socialt entreprenørskab på Roskilde Universitet.

”Det var ligesom om at jeg være kommet op i en helikopter og så hvad jeg havde lavet og så min fremtid. Jeg så at der var noget der hed socialøkonomi, som man var meget optaget af i lande, hvor velfærdsstaten ikke var lige så stærkt som i Danmark. Det var en meget etisk og ansvarlig måde at gå til det på. Det var samtidig også en måde, hvor man kunne arbejde meget mere på tværs. Man kunne arbejde på tværs af kommuner, og man kunne i virkeligheden lave alt muligt. Man kunne sælge oplæg til virksomheder og firmaer og overskuddet, det kunne så gå tilbage til socialt arbejde og udvikling af pædagoger. Så jeg blev fuldstændig tændt,” husker Christoffer.

Da Christoffer var færdig med masteruddannelsen var han derfor opsat på at få Idrætsprojektet lavet om til en social økonomisk virksomhed. En direktør i Københavns Kommune var åben over for ideen og der blev lavet en proces, hvor det blev undersøgt om det var muligt. Ret hurtigt var det dog tydeligt at det ikke kunne lade sig gøre at trække en hel organisation ud af at Københavns Kommune og lave den til en virksomhed.
Christoffer følte imidlertid at han var nødt til at prøve ideen af med at lave en socialøkonomisk virksomhed. Derfor startede han, sammen med kolleger fra Idrætsprojektet, PLAY som en helt ny organisation uden for Københavns Kommune i 2018.

Imidlertid begyndte det at gå ret godt og der var stor efterspørgsel efter virksomhedens ydelser. Christoffer fandt også ud af, at der var mange kommuner udenfor hovedstaden, som slet ikke har den volume, som Københavns Kommune har.
Derfor var der også stor efterspørgsel på det som PLAY kunne levere. Altså de pædagogiske processer, der kan hjælpe børn og unge, som enten er uden for fællesskabet eller har svært ved at være i fællesskabet, når de er det. Det kan også være processer rettet mod familier i i udfordrede livssituationer.

Målgruppen for PLAYS arbejde
Ifølge Christoffer er PLAYs målgruppe mennesker, der på en eller anden har slået sig på livet og er kommet udenfor eller har svært ved at være indenfor. Det kan både være børn, der går i børnehave, og det kan også være unge teenagere, der enten er isoleret eller ude i kriminalitet eller andre ting, der er uhensigtsmæssige for dem selv og for samfundet. Det kan også være familier, der er i forskellige former for krisesituationer og forældre, der har brug for familiebehandling eller familievejledning i forhold til spørgsmål som: Hvad skal vi gøre? Hvad skal der blive af os? Kan vi overhovedet blive sammen? Når et menneske man har kært især ens barn, får det svært, ja så har det meget store konsekvenser for en hel familie.

”Derfor er der også brug for en helhedsorienteret indsats med fokus på: Hvad der er af netværk og ressourcepersoner omkring personen? Hvem kan hjælpe til? Hvordan, hvordan kommer vi videre herfra? Hvad er der af ting, vi kan trække på for at barn, men jo også familien kan få den support, der skal til for at komme et andet sted hen, hvor de igen har selvkontrollen og roen og nervesystemer i balance,” fortæller Christoffer.

PLAY har mange forskellige typer af indsatser, til de mange forskellige typer børn, unge og familier, som virksomheden samarbejder med. Men helt overordnet er hovedproblemet, når man er i en udsat position, at man er isoleret og ensom.

Så opsummerende kan PLAYS målgruppe være alle mulige slags børn og unge og familier fra alle mulige stede både hvad angår geografi og samfundslag.

Kerneopgaverne og ydelser
PLAY har en grundfilosofi om, at vi har brug for hinanden som mennesker og som samfund.

”Som samfund kan vi have mange ideer om hvad hjælp, men lige nu er jeg f.eks. ude og hjælpe en børnehave. Og jeg hjælper ikke den børnehave ved at sidde og fortælle dem, hvad de skal gøre. Jeg hjælper børnehaven ved at gå ud og lege med børnene og sammen med pædagogerne helt derude i frontlinien. Så vi tror på, at man skal være dér, hvor problemet er i den lokale kontekst,” fortæller Christoffer.

Samtidig har PLAY en tilgang, hvor man ikke opfatter sig selv som løsningen. Men man tror på, at PLAY´s indsats kan være med til at skabe en bevægelse og en facilitering af en senere løsning, som har mange parter involveret. Det kan f.eks. være skolelærer, onkler og tanter, hunde og dyr – alt muligt, der kan være med til, at man kommer et bedre sted hen, som barn, som ung og som familie.

Det helhedsorienterede er et vigtigt element i PLAY´s. Hvis et familiemedlem har et problem har hele familien et problem.
De udsatte mennesker og familier har ret til mange forskellige former for hjælp via lovgivningen. PLAYS ydelser er derfor designet til at kunne imødekomme de former for hjælp, som mange forskellige offentlige forvaltninger efterspørger. Det kan være en socialforvaltning, en skoleforvaltning, en kultur- eller fritidsforvaltning. En børnehave har f.eks. mulighed for at købe et vikarbureau. Men i stedet for at købe et vikarbureau, så kan de købe et udviklingsprojekt hos PLAY, hvor de både får den hjælp de har brug for, men samtidig også får et tilbud, hvor medarbejderne udvikler sig. Det kan også være en skole, der har brug for ressourcepædagoger men ikke selv har nogen, hvor de så kan købe hjælpen hos PLAY. I forhold til flere af de forpligtigelser, som kommunerne har til at hjælpe kan PLAY således være underleverandør til kommunen. Flere kommuner vælger på den måde at bruge PLAY frem for at ansætte nogen selv, fordi man ved ikke hvor meget arbejde er der er det næste år.
Den konkrete opgave kan f.eks. være at levere en kontaktperson eller en familiebehandler. Det kan være at lave pædagogisk praksis støtte eller at hjælpe nogle familier med at gøre rent og rydde op. Det er stadigvæk en ydelser, der er baseret på pædagogik, fordi det kræver tillid at få lov til at komme ud i menneskers hjem og gøre rent. Det kan også være at lave lege-forløb i en skole i frikvartererne, hvor man på den måde hjælper skolen med at have nogle andre typer frikvarter, som kan hjælpe mange børn.
Et andet aktuelt eksempel kan være at hjælpe en børnehave, der er under skærpet tilsyn med at få pædagogikken op at køre igen. Her er PLAY inde og støtte børnehavens pædagoger og medhjælpere i at få en anden hverdag med børn og forældre.

Medarbejderne og pædagogikken
Alle PLAY´s indsatser er funderet omkring om pædagogik.

”Når en kommune eller forvaltning køber noget hos os ved de godt at det de køber har noget med pædagogik at gøre. Det betyder også at medarbejderne helst skal være uddannede pædagoger. Man kan dog godt have en anden uddannelse, da PALY overordnet arbejder med at kvalificerer alle medarbejder, også dem uden en pædagoguddannelse, til at arbejdet pædagogisk ud fra vores værdier, menneskesyn og de metoder vi anvender i arbejdet. 
så omskole vi dem til pædagoger,” fortæller Christoffer.

PLAY tror i det hele taget meget på pædagogik, og virksomhedens formål er også at fremme pædagogikken i Danmark og gøre pædagoger stolte af at være pædagoger. Christoffer sidder i den forbindelse også i uddannelsesudvalget på Københavns Professionshøjskole og holder oplæg der, hvilket han ikke for betaling for.
PLAY´s formål er i det hele taget også at udvikle det sociale arbejde, der gør at de mennesker, som har brug for hjælp, fordi de står i en presset situation, får større sandsynlighed for at komme ind i fællesskabet, hvor alle vi andre er. Det er vigtigt at de på den måde bliver del af og tager del i vores samfund og føler sig betydningsfulde.

”Når man er barn ung og udenfor, så føler man, at man ikke betyder noget for nogen at. Måske er det lige meget om jeg er eller ikke er her. Men i det øjeblik, der en der siger vil du ikke lege med mig i dag, vil du være sammen med mig i eftermiddag eller vil du prøve at gå til gymnastik sammen med mig? Jamen så får man jo en oplevelse af, at der er nogen, der har set en og der er nogen for hvem man betyder noget. Man
bliver del af fællesskabet,” understreger Christoffer.

Ifølge ham er der en del børn og unge og familierne har brug for hjælp til at blive det. Det kan lyde simpelt, men det kan også være meget komplekst at hjælpe.

Nogen unge kan have haft oplevelser der gør at de slet ikke har lyst til at blive møde fællesskabet igen. I de tilfælde skal der startes en lang proces, hvor man forsigtigt nærmer sig det at komme ud blandt andre og har lyst til det. Her er pædagogikken og pædagogiske processer PLAY´s redskab og kerneprodukt.

For Christoffer er pædagogikken et stort potentiale. Noget som kan være svært at udleve i en kommunal sammenhæng, her er der større frihed og flere muligheder i PLAY.

”Jamen for mig er pædagogik meget større end f.eks. at skulle være leder for en børnehave eller for en gruppe kontaktpersoner. Pædagogik har meget mere i sig og er jo, når vi kan kombinere tingene på kryds og tværs, det kan bliver magi. Så jeg er slet ikke interesseret i at arbejde med noget, hvor man kun skal være noget bestemt for nogle bestemte. Pædagogik har så mange muligheder, Det er så fantastisk,” siger Christoffer.

Hvorfor socialøkonomisk
Hvis man spørger Christoffer om hvorfor det som virksomhed er vigtigt at arbejde med bæredygtighed og socialøkonomi, så handler det om grundlæggende om værdier.

”Det er vigtigt, at man ret hurtigt får nogle snakke om, hvorfor er det egentlig vi lave vores egen virksomhed? Er det fordi vi bare tænker, at vi virkelig kloge, vi kan alt muligt og vi bare tjene en masse penge? Eller er det fordi vi er optaget af pædagogikken og vi er optaget af at ændre på den social og specialpædagogiske virkelighed i Danmark. Og det er vi i PLAY,” fortæller Christoffer og fortsætter:

”I Danmark vil vi gerne betale skat til at betaler vi skat, til at der er nogen, der kan hjælpe de af vores medborgere, som har det svært i perioder. Det er en fællesskabsopgave at løse det, og jeg synes det kræver et meget, meget stort etisk ansvar at få de opgaver. Hele ideen i socialøkonomi er jo også at kunne sige, hvis man har det her stempel, så kan kommunerne bare tage det helt roligt. Det her firma her har tænkt sig rigtig godt mht., hvordan de anvender pengene, hvordan de ansætter folk og hvordan de arbejder med bæredygtighed i det hele taget. Det er der nogen, der holder øje med og sikre, at de bliver ved med at gøre det og ikke finder på alt muligt mærkeligt, som ikke handler om det der de er sat i verden for,” understreger Christoffer.

Christoffer også meget bevidst om at socialøkonomien står på skuldrerne af en længere tradition. Hans morfar var leder af et andelsmejeri hvor en gruppe landmænd netop gik sammen om at løse en fælles opgave til alles bedste.
Han ser også socialøkonomi som et kæmpe mulighedsrum, som han ikke har haft tidligere i kommunal regi. Det betyder bl.a. at han gennem PLAY kan holde oplæg i Novo Nordisk, i Landbrugsstyrelsen og alle mulige andre steder, hvilket har været med til at generere økonomi, som er blevet brugt til at udvikle det socialpædagogiske arbejde. På samme måde er det muligt at gå på tværs af kommuner eller at flyve til Porto og holde oplæg og tjene penge til PLAY´s ”fælleskasse”, som betyder, at der kan skabes medarbejderpleje gennem andre indtjeningsmuligheder, der intet har med børn og unge at gøre.

”Når vi holder faglige eller sociale arrangementer så tager vi de penge fra de oplæg, jeg har holdt for CBS, Novo Nordisk eller det IT selskab jeg lige har holdt oplæg, så alle de penge der arbejder, de går til de udsatte,” fortæller Christoffer.

At drive socialøkonomisk virksomhed betyder for Christoffer, at man håndterer sine indtægter med høj etik. Samtidig er det vigtigt at medarbejdere og ledelse får en ordentlig løn, men man skal ikke køre i Porsche på arbejde når man arbejder med udsatte, der knap har råd til at tænde for varmen når det er koldt. Af samme grund synes han også, at det er meget vigtigt at bevare RSV ordningen.
Endelig synes Christoffer at socialøkonomien giver en stor mulighed for at arbejde på tværs og skabe fælles løsninger for udsatte børn og unge.

”Jeg tror ikke på at kommunerne kan løse det her alene. Jeg tror, at vi har brug for hinanden, og jeg tror socialøkonomi er et fremragende bud på, hvordan vi også kan generere viden på tværs, og hvordan vi kan netop hjælpe hinanden,” siger Christoffer.

Økonomi
85-90% af PLAY´s økonomi kommer fra kommunerne. Det kan være for salg af ydelser til er mange forskellige forvaltninger i kommunerne. Langt størstedelen, kommer fra kommunernes socialforvaltning, en del kommer fra skoleforvaltning, hvor vores skoler og børnehaver typisk ligger og en mindre del kommer kultur- og fritidsforvaltningen. En gang i mellem kan en anden køber PLAY til en meget anderledes eller sjov ydelse. For eksempel har Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, købt Play til at varme op til DHL Stafetten. I den forbindelse er nogle af de unge, virksomheden samarbejder med så blevet uddannet til at kunne varme op og er så ansat i fritidsjob til at stå for opvarmningen til arrangementet.
Ca. 10-15% af PLAYS økonomi kommer fra familier, der gerne selv vil betale, samt fra oplæg og konsulentarbejde eller andre ydelser.
En lille del af økonomien kommer fra oplæg og fortællinger om pædagogik, som ofte afholdes for virksomheder og institutioner, eller fra andre mindre ydelser.
Endelig har fonde ved enkelte lejligheder givet midler til PLAY´s aktiviteter. Bikubenfonden har f.eks. givet midler til et projekt med Haderslev Kommune. PLAY har også tidligere fået midler fra Innovationsfonden. Selv om fondsmidler udgør en meget lille del af PLAY´s økonomi, er det noget Christoffer ser et stort udviklingspotentiale i, fordi det ved afslutningen af et projekt er muligt at tage resultaterne videre i PLAY´s drift.
PLAY´s omsætning har været stigende og er forøjeblikket på ca. 48-49 millioner kr. om året.
Overskuddet bruges primært på at efter- og videreuddanne virksomhedens medarbejdere, så de faste medarbejdere bliver markant bedre. På den måde kommer pengene så også tilbage til børn og unge i udsatte position.
Men PLAY har f.eks. også selv betalt for at udvikle en aktivitet, som man kalder ”PLAY-højskole”, hvor børn der ikke har noget – eller er uden for skoletilbud, kan komme på PLAY-højskole med deres forældre. Det er blevet en meget stor succes, og Christoffer synes, at det ville være meget relevant at finde fondsmidler til at skalere det i første omgang og så senere få nogle kommuner, der kan se ideen i PLAY-højskole.
I det hele taget er PLAY de seneste pr i højere grad begyndt selv at betale for udviklingsprojekter.

Samarbejdspartnere
PLAY´s vigtigste samarbejdspartnere er socialrådgivere og deres teamledere i en række kommuner. Det er konkrete skoler og skoleforvaltninger samt andre forvaltninger. Samarbejdet foregår ikke direktørniveau men snarere på driftsniveau med drifts- eller afdelingsledere eller ledere i de forskellige kommunale forvaltninger. Play samarbejder med 26 kommuner landet over.
Samarbejder med den private sektor spiller en mindre rolle og er mere ad hoc. Nogen af de samarbejder opstå også gennem PLAY´s store netværk.

”Vi skal f.eks. holde oplæg for et IT selskab, fordi en af de fædrene, som vi arbejder med, synes at vores arbejde er inspirerende, og gerne vil have et oplæg,” fortæller Christoffer.

Fordi Play kommer rundt i alle mulige sammenhænge opstår der tit en masse muligheder – muligheder som Christoffer måtte sige nej til på grund af kommunalfuldmagten da han var i Københavns Kommune. I PLAY er den slags ad hoc samarbejder dog en mulighed for meget hurtigt at få noget indtægter.
Mange gange er virksomheder i den private sektor villige til at betale ret stor beløb for at PLAY stiller op i den slags sammenhænge. Det kan være sværere i den offentlige sektor pga. af de besparelser man er underlagt.

Hvorfor er PLAY en registreret socialøkonomisk virksomhed?
PLAY er en registreret socialøkonomisk virksomhed af værdimæssige årsager, fordi man ønsker en høj etik omkring den måde virksomhedens overskud og medarbejdere håndteres på. Selv om man godt ved, at der skal sorte tal på bundlinjen, er PLAY formålsdrevet før den er profitdrevet.
Christoffer mener at registreringsordningen er meget vigtig, fordi der i Danmark er et tillidsproblem mellem den offentlige sektor og det private. Der er desværre mange eksempler på velfærdsleverandører, som misbruger offentlige midler og får betalt store profitter ud til sig selv.

”Der er brug for en ordning, der gør at kommuner kan læne sig trygt tilbage og have et tillidsfuld samarbejde uden at skulle tænke på, at man er i gang med at suge alt, hvad der ligger nede i kassen op til sig selv og kun sig selv,” understreger Christoffer

Faktisk mener han, at der i virkeligheden er brug for at ordningen bliver skærpet, de kunder de socialøkonomiske virksomheder har, særligt det offentlige, kan være helt sikre på at alt er ordentligt. Der er ordentlige vilkår for medarbejderne og pengene går til de mennesker, man ønsker at hjælpe – ikke til store bonusser til ejerne.

Det nuværende forslag, som regeringen har fremlagt i oktober 2025 om at nedlægge RSV-ordningen, tror Christoffer hænger sammen med mangel på viden.

”Jeg tror at der er masser af politikere, som tror, at det er noget andet. At man kun er en beskæftigelsesindsats og kun har ansat mennesker udenfor arbejdsmarkedet. For os er det jo noget andet. Det er den specielle værdi- og økonomitænkning, som socialøkonomi har, der er vigtig. Der mangler simpelthen oplysning. Hvis folk vidste, hvad socialøkonomi er – sådan rigtigt, så tror jeg de ville synes det var virkelig fedt. Jeg tror også, at hvis politikere virkelig vidste, hvad det er, ville man kunne samle en bred politisk opbakning til det fra Nye Borgerlige til Enhedslisten,” siger Christoffer.

Han havde også håbet, at der ville have været mere promovering af ordningen og socialøkonomi, som jo både EU og FN er meget optagede af. Specielt fordi socialøkonomien jo bygger på en tradition omkring andelsvirksomheder mm., som Danmark i virkeligheden er dannet på.

Måling af impact
PLAY måler i forskellige sammenhænge resultater af sine indsatser. Det er f.eks. en fast del af alle de opgaver man laver noget for en myndighed at arbejde efter et formål og nogle delmål. Der blive målt helt minutiøst, hvordan går det med målene, for at se om man kommer mål med det overordnede formål, som PLAY har sat sig sammen med kommunen, med familien og med barnet. Gennem processen kan justere man hele tiden formålet og delmålene, og når en opgave lukkes, beskriver man både om man har haft succes i forhold til målene og hvis ikke, hvad grunden så er til det. Måske er familien flyttede, man har ikke været dygtige nok eller pga. andre årsager.
På et tidspunkt har PLAY også målt på hvor hurtigt de var med forskellige indsatser med det er man holdt op med ifølge Christoffer, fordi man synes det er for uetisk.

”I starten gik ud og sagde, at vi er ca. 10 måneder om at få et barn, der ikke er i skole tilbage i skole. Det kunne jeg aldrig finde på at sige i dag. Aldrig nogensinde. Det er så forskelligt, og det er så afhængig af alt muligt andet. Så vi siger nu starter vi en proces, og så ser vi hvor vi kommer hen,” fortæller Christoffer.

Aktuelle projekter
Nogen af de projekter PLAY arbejder med, som Christoffer sætter allermest pris på, arbejdet med at uddannede trænere i pædagogikum ude i foreninger. Her giver man dem nogle værktøjer, så de kan blive endnu bedre til at være sammen med børn, der har det svært og kan hjælpe dem ind i fællesskabet.
Han har stor beundring for de mennesker, der bruger deres fritid på at træne andre, og gerne vil lære at blive bedre til at få flere børn med.

PLAY er på det seneste begyndt at arbejde mere i børnehaver, og det er nogen af de projekter Christoffer er meget stolt af være del af. Ifølge ham blive der ikke talt så meget om pædagogikken i børnehaver og hvor vigtigt det er for børn, at de har haft et ordentligt børnehaveliv.

”Jeg synes børnehaverne er pædagogikkens hellige haller, og jeg synes, at vi skal have meget større fokus på de mennesker, der hver morgen står op og passer andre folks børn,” siger Christoffer.

Fremtiden
Når det gælder fremtiden for PLAY håber Christoffer at virksomheden kan få lov til at være en relevant og aktiv aktør, der er derude hvor børn og unge er og hjælper dem med de problemer de og deres familier har og gerne i mange år frem. PLAY var nogle af de allerførste til at lave denne form for brobyggende indsatser, og Christoffer har også et håb om at flere i fremtiden har lyst til at betale for at PLAY kan lave den type indsatser.
Han håber også at PLAY i højere grad bliver dygtigere til at give den viden videre, som virksomheden har opbygget gennem de sidste otte år, men også den viden som han selv har fået gennem de 25 år han har arbejdet på området.
Jeg håber at jeg selv kan få større kendskab til hvad der foregår ude i verden på det område her.

”Og så den sidste ting, jeg håber virkelig at Danmark bliver et foregangsland, hvor det er sådan, at hvis du arbejder med at levere velfærdsydelser til børn og unge der har det svært ja så hjælper det dig, du er bedre stillet hvis du får lavet en ordentlig selskabskonstruktion. En konstruktion hvor du får frasagt dig nogle ting. For eksempel sådan at næste gang vi har generalforsamling, så siger vi, at de penge vi har på kontoen, dem skal vi ikke tage ned i lommen selv. Overskuddet skal bruges på at videreudvikle selskabet og medarbejderne”, siger Christoffer og fortsætter:

 

Tusinde tak til Christoffer Hansen for at stille op til interview.

Læs mere om PLAY på: https://www.playdk.dk
Følg PLAY på LinkedIn
Følg PLAY på Facebook

Fakta om PLAY
Stiftelses år: 2018
Virksomhedsform: ApS
Årlig omsætning: 48,5 millioner kr.
Antal ansatte: 85