Rapport fra Nordisk Social Enterprise Network Partnermøde i Helsinki 22.-24. april 

This article is available in english here
Sociale Entreprenører i Danmark (SED) deltog d. 23.-24. april 2025 i et skandinavisk partnermøde i Helsinki. Mødet, der var del af Erasmus+ Adult education mobility programme  – invited experts, der giver organisationer mulighed for at invitere eksperter fra andre lande til at dele ud af deres viden inden for forskellige områder, i dette tilfælde socialøkonomiske virksomheder. Programmet giver også mulighed for at organisationerne kan udveksle og lære af erfaringerne fra andre lande.

Mødet var da også en sjælden lejlighed til at få et indblik i, hvordan det står til med socialøkonomiske virsomheder i de andre nordiske lande, og hvilke udfordringer man har her. De nordiske lande har rigtig meget til fælles også hvad angår udfordringer.
De er alle bygget op omkring den samme velfærdsmodel, som også er under pres i alle nordiske lande. Den socialøkonomiske virksomhedsmodel tilbyder  mange forskellige løsninger i forhold til velfærdsområdet og de mennesker, der har mest brug for hjælp i vores samfund. De kan på den måde også være en vigtig brik i at afhjælpe dette pres. Mødet var derfor også en del af forarbejdet til at få dannet et Nordisk Netværk for Socialøkonomiske Virksomheder hvor vi kan styrke vidensudveksling og samarbejde i det nordiske felt.  Et samarbejde vi ser store muligheder i og glæder og rigtig meget til.

Ud over SED deltog repræsentanter fra SE Forum Sverige (Tove Nordström), Charge, Norge (Suzana Meza) og Valo-Valmennusyhdistys/ Silta-Valmennusyhdistys ry (i daglig tale kaldet Silta/Valo) fra Finland  som var vært for mødet.
Silta og Valo er socialøkonomiske virksomheder og begge har haft en nøglerolle i at fremme socialeøkonomiske virksomheder i Finland og har også været blandt hovedkræfterne i udarbejdelsen af strategien for sociale virksomheder, der blev offentliggjort i 2021 af det finske ministerium for økonomi og beskæftigelse.
Begge er også blant de 11 finske organisationer, der er sammen om at lede det Nationale kompetencecenter for socialøkonomiske virksomheder “Center of Expertise for Social Enterprises” (YYO). Centret ligger under Ministeriet for økonomi og beskæftigelse og oprettelsen af centret var en del af den nationale strategi for socialøkonomiske virksomheder.
De 11 organisationer består af både socialøkonomiske virksomheder, offentlige ekspert institutioner (Finnish Institute for Health and Welfare) og universiteter.
Det nationale kompetencecenter for socialøkonomiske virksomheder har  fået 15 millioner euro i funding til og med 2027. Da der er tale om EU funding,, er der de obligatoriske  20% i medfinansiering.

Det overordnede tema for mødet var, hvordan det nordiske felt for socialøkonomiske virksomheder og feltets støtteorganisationer kan styrkes.

Dag 1 af mødet blev primært brugt på at de forskellige organisationer gav en præsentation af deres eget arbejde og enstatus på socialøkonomiske virksomheder i deres respektive hjemland.

Charge, Norge 
Susanna Meza fra Norge fortalte om Charge
Charge er en norsk organisation med base i Oslo, der arbejder for at fremme iværksætteri blandt internationale og underrepræsenterede iværksættere, og kører i den forbindelse forskellige programmer for disse grupper.
Organisationens mission er at skabe en inkluderende platform, hvor iværksættere kan udvikle og skalere deres virksomheder både i Norge og internationalt .
Charge tilbyder flere programmer designet til at støtte iværksættere i forskellige stadier:
Changemaker: Et fem måneder langt inkubationsprogram for iværksættere i den tidlige fase, hvor deltagerne får hjælp til at udforske, teste og validere deres forretningsidéer.
LEAP: Et fundraising-program målrettet startups med mindst én underrepræsenteret grundlægger, såsom kvinder, immigranter eller personer med handicap.
BSR Go-Abroad: Et gratis onlineprogram, der hjælper små og mellemstore virksomheder i Østersøregionen med at skalere og engagere sig i internationale aktiviteter.
Derudover driver Charge initiativer som NordConnect og Charge Fremtiden, der fokuserer på at styrke iværksætteri og innovation i forskellige regioner og sektorer.
Organisationen understøttes af forskellige program- og finansieringspartnere og arbejder tæt sammen med lokale og internationale aktører for at skabe et støttende økosystem for iværksættere. Gennem deres arbejde forsøger Charge at bidrage til at fremme mangfoldighed og innovation i det norske erhvervsliv.
Mere om Charge her

Susanna nævnte at at det er en løbende udfordring at skaffe stabil langsigtet funding for organisationen. Charge har som Silta-Valo også overvejet virksomhedsformen i forhold til funding. Lige nu kan Charge´s organisering som en virksomhed være en udfordring i forhold til finansiering. Fonde forstår nemmere når en forening eller almennyttig organisation søger midler til indsatser for underrepræsenterede grupper med udfordringer, og mange fonde kan pga. deres vedtægter have udfordringer med at skulle donere midler til en VIRKSOMHED.
Susanna nævnte også at det fremadrettet er vigtigt for Charge at skalere. I følge hende er det vigtigt at organisationen har en vis størrelse og et støtte antal ansatte for at kunne trænge igennem, blive lyttet og taget alvorligt af politikere og virksomheder.

I Norge er der ikke meget politisk opmærksomhed på socialøkonomiske virksomheder. Der er ingen strategi for området og socialøkonomiske virksomheder har stort set ikke ikke været del af nogen politiske udspil i de seneste mange år I følge rapporten Social Enterprises and Their Ecocystems in Europe – Norway fra 2018 er der 115 socialøkonomiske virksomheder

De fleste funding muligheder er kortvarrige projektmidler på f.eks. to år. Så funding for socialøkonomiske virksomheder kan være vanskelig. Flere organisationer har skåret ned på aktiviteter f.eks. i Oslo.
FUnding er som nævnt en løbende udfordring. De fleste funding muligheder er kortvarrige projektmidler på f.eks. to år. Så det at skabe længerevarende funding til ens arbejde kan være vanskeligt for de socialøkonomiske virksomheder der arbejder med sociale indsatser. Midler til civilsamfund og socialøkonomiske virkosmheder er også blevet mindre de seneste år, som det også er tilfældet i andre nordiske lande. Flere organisationer har f.eks. skåret ned på aktiviteter i Oslo.
Der er alligevel flere organisationer i det norske økosystem for socialøkonomiske virksomheder og socialt entreprenørskab, f.eks. den store femmilieejede virksomhed Ferd, der investerere i sociale iværksættere og også afholder en årlig konkurrence hvor Årets sociale entreprenør kåres.

SE Forum – Sverige 
Tove Nordström fra Sverige fortalte herefter om SE Forum (Social Entrepreneurship Forum) og status for socialøkonomiske virksomheder i Sverige.

SE Forum er en svensk nonprofitorganisation, der siden 2004 har arbejdet for at fremme socialt iværksætteri og innovation som drivkraft for positiv samfundsforandring. Med base i Stockholm fungerer de som en platform, der forbinder aktører på tværs af sektorer for at løse sociale og miljømæssige udfordringer.
Aktiviteter og støtte 
SE Forum tilbyder programmer som acceleratorforløb, workshops og træning, der støtter sociale iværksættere i både Sverige og internationalt. Blandt deres initiativer er SE Outreach Accelerator, GATHER Fellowship og Care of Business Impact Accelerator.
Projekter og samarbejder
Gennem projekter som “Samhällsentreprenörskap Sverige 2.0” og etableringen af en regional platform i Södertörn, arbejder SE Forum på at styrke økosystemet for social innovation. De samarbejder med partnere som Södertörns högskola, Impact Invest og Fabege.
Viden og netværk 
SE Forum formidler viden og inspiration om socialt iværksætteri gennem forskning og events og samarbejder med aktører som Ashoka Nordic, Reach for Change og Mikrofonden. De bygger bro mellem sektorer for at skabe bæredygtige løsninger lokalt og globalt.
For mere om SE Forum her

Sverige har haft en strategi for socialøkonomiske virksomheder fra 2018-2020. Men siden da har den politiske interesse for socialøkonomiske virksomheder været meget lille. Faktisk kan man ikke finde strategien på statens website mere.
Det er svært for socialøkonomiske virksomheder og støtteorganisationer at skaffe finansiering. Der har været en lille finansiering fra EU´s Socialfond (EFS) til det svenske EU kompetencecenter ofr social innovation. Men her har SE Forum sammen med fire andre partnere skullet dele 9 millioner svenske kr over en treårig periode, hvilket har givet begrænsede muligheder for aktiviteter.
Den svenske regering har heller ikke ikke aktivt taget initiativ til at arbejde med at implementere EU´s rådshenstilling om socialøkonomi eller Social Economy Action Plan.

Sociale Entreprenører i Danmark – Danmark 
Endelig fortalte Per Bach fra Sociale Entreprenører i Danmark om status for socialøkonomien i Danmark.
Sociale Entreprenører i Danmark har siden 2010 arbejdet for at fremme socialt entreprenørskab nationalt og internationalt gennem formidling af viden, afholdelse af arrangementer, deltagelse i nationale og internationale projekter, dataindsamling og verificering af socialøkonomiske virsomheder.
Mere om Sociale Entreprenører i Danmark her

I Danmark er den nationale politiske interesse for socialøkonomiske virksomheder og deres potentiale, som det er tilfældet i Norge og Sverige, meget lav.
Den seneste nationale strategi for området er fra 2014-2015, og siden 2015, hvor det nationale Vækstcenter for Center for socialøkonomiske virksomheder lukkede har der ud over et par enkelte puljer målrettet området ikke været nogen former for nationale politiske aktiviteter for området.
Den danske regering har afsat 22 millioner DKK (2,9 mill euro) i perioden 2023-2026til udvikling af demokratisk virksomheder, hvilket f.eks. kunne være kooperative virksomheder. I EU rådshenstillingen (side 26) er demokratisk ejede eller ledede virksomheder nævnt i definitionen af organisationer i den sociale økonomi.
Herudover har den Danske regering ikke arbejdet aktivt med at implementere EU s rådshenstilling om socialøkonomi eller Social Economy Action Plan.
I Danmark har socialøkonomiske virksomheder siden 2015 haft mulighed for at lade sig registre som “registreret socialøkonomisk virksomhed” og har dermed med til at bruge RSV mærket i markedsføring af sig selv. Der er ikke tale om en virksomhedsform men juridisk status. Og der er ingen umiddelbare fordele forbundet med at lade sig registrere. SED opfordre dog socialøkonomiske virksomheder til at lade sig registrere for bl.a. at bidrage med at skabe større synlighed for området og for at kunne fastholde en vis politisk opmærksomhed på området.
Loven bag ordningen blev vedtaget af det danske folketing i 2014. Ca 1000 virksomheder har registreret sig siden da. Men da der er manglende tilsyn med ordningen, er det SED´s vurdering at mange af disse desværre er fejlregistrerede.

Dag 2 

Efter en kort opsumering af dag 1. lagde dag 2 ud med at Eeva Salmi fortalte om Silta og Valo. Begge organisationer arbejder med sårbare grupper af mennesker, herunder unge, der er involveret i retssystemet, med en forpligtelse til at gøre dem mere synlige i samfundet og give dem mulighed for at blive hørt på alle niveauer i beslutningsprocessen.
Silta er en gammel organisation stiftet i begyndelsen af 1900, og som tidligere primært har haft aktiviteter lokalt i Tampara området. Organisationen har pt 120 medarbejdere. Valo stiftet i 2017 som en national organisation og har således aktiviteter flere steder i Finland og er også engageret i internationale projekter. Organisationen har pt. 130 medarbejdere. De to oranisationer har samme direktør, og selv om der er tale om to selvstændige organisationer er deres arbejde smelter på mange måder sammen.
Eeva fortalte at organisationen har haft mange overvejelser i forhold til hvilken virksomhedsform man skal vælge for organisationen, da det kan have konsekvenser i forhold til funding muligheder og i forhold til at tiltrække samarbejdspartnere.
Begge organisationer arbejder med de mest udsatte mennesker i Finlan – f.eks. mennesker med kriminel baggrund, alkoholikere, udsatte unge og handicappede.
SIlta og Valo tilbyder en række forskellige services til disse mennesker f.eks. rehabilitering, uddannelse, beskæftigelse, hobby services, bolig tilbud, immigrant and language services, accriditation of competences og worklife coaching.
Udvalget af de serviceydedelser der kan tilbydes i de i forskellige regioner i Finland  bestemmes af, hvad organisationen kan skaffe funding til loikalt.
Eva fortalte at det kan være svært at finder målgruppen for Silta og Valos arbejde. Det kan være mennesker som sidder hjemme i årevis og kan være svære at lokalisere.
Så derfor laver Silta-Valo bl.a. outreach arbejde på gadeplan og via sociale medier for at nå målgruppen. Men overordnet kan det være svært at finde fem til de mennesker som virkelig har brug for de ydelser som organisationerne tilbyder.  Funding
Silta-Valo har 57% af sin indkomst fra kontrakter (tenders) og 43% fra donationer fra en række fonden, offentlige puljer og programmer f.eks. EU funding ESF, Erasmus+ mm.
Funding er en konstant øvelse i at få et kludetæppe af funding kilder til at sørge for at organisationens indsatser kan opretholdes bedst muligt.

Fremtiden 
Den primære arbejde for Silta-Valo er, både nu og fremadrettet, at forstå de måder hvorpå man kan lave samfundet mere inklusivt, og hvordan man bedst kan støtte de mennesker, der er ekskluderede så de kan intergres i samfundet.
Silta-Valo ønsker ikke primært at skalere i størrelse, men organisationerne vil gerne skalere i impact. Det betyder f.eks. at hvis en god service for organisationens målgrupen tilbydes af andre og på den måde allerede eksistere i et område af landet er der ikke ikke grund til også at skalere Silta-Vallo´s aktiviteter til dette område.
Mere om Silta her
Mere om Valo her

I øjeblikket er arbejdet med socialøkonomiske virsomheder i Finland sikret fordi det Nationale kompetencecenter YYO har finansiering til og med 2027, men derefter er intet sikkert. Derfor er en stor opgave foe feltets organisationer også at arbejde målrettet på hvordan centrets arbejde kan fortsættes efter 2027.

Hvad kan vi gøre sammen?  
Efterfølgende havde vi en kort diskussion om fremtiden for det socialøkonomiske felt og støtteorganisationerne i det, samt om de udfordringer feltet står overfor.
Fundraising og finansiering er som tidligere nævnt en af de store udfordringer for feltet.  Her nævnte Per fra SED Social Enterprise UK´s finansieringsmodel. Organisationen får ca en tredjedel af sin indkomst fra medlemskaber en tredjedel fra konsulentarbejde som f.eks. forsknings opgaver og en tredjedel fra matchmaking-ydelser, hvor man matcher traditionelle virksomheder med socialøkonomiske virkosmheder som de kan samarbejde med eller som den traditionelle virksomhed kan købe produkter og serviceydelser fra.

En anden stor udfordring er at der mangler generel forståelse for hvad en socialøkonomiske virksomheder er og for den positive impact de skaber. Det gælder både den generelle offentlighed, offentlige myndigheder og private virksomheder. Her har vi en stor kommunikations opgave i at formidle socialøkonomiske virksomheders potentiale. Det gælder ikke mindst ift. At bidrage til at styrke og bevarer det nordiske velfærdssamfund.

Vi talte i den forbindelse om at udbygge det nordiske netværk med 1-2 forskere fra hver af vores respektive lande. Forskning i socialøkonomiske virksomheder vil være et vigtigt element i at dokumentere de socialøkonomiske virksomheders potentiale.

Konkrete tiltag vi vil arbejde på 

• Fremadrettet vil vi konkret arbejde for at styrke det nordiske netværk ved at sikre jævnlige møder – både online og fysiske møder.
• Vi vil også arbejde videre på en fælles vision for det Nordiske netværk for socialøkonomiske virksomheder.
• Vi vil undersøge hvordan vi kan udvikle fælles fundingstrategier for bæredygtig langtidsfunding.
• Vi vil arbejde målrettet på at lave flere fundede projekter sammen – først mindre og sidenhen større projekter.
• Vi vil En fælles Mapning af økosystem for socialøkonomiske virkosmheder i de nordiske lande – Sverige, Norge, Finland, Danmark, Island, Færøerne og Grønland
• Endelig vil vi også tage kontakt til Nordisk Ministerråd med henblik på at høre om de kan bistå med udviklingen af det nordiske netværk for socialøkonomiske virksomheder .

Tak til vores nordiske venner for nogle rigtig fine dage. Vi gælder os til det fortsatte samarbejde!