skip to Main Content

Socialøkonomiske virksomheder er tilpasningsdygtige ift. at overleve Corona

Ny rapport viser at socialøkonomiske virksomheder verden over har vist sig at være meget tilpasningsdygtige og innovative i lyset af Covid-19-pandemien. Kun 1% rapporterer, at de har været nødt til at lukke permanent.

Rapporten, Innovation and resilience: a global snapshot of social enterprise responses to Covid, der blev offentliggjort d. 9. december, viser resultaterne af en undersøgelse udført i 38 lande af British Council, Social Enterprise UK (SEUK) og FNs økonomiske og Sociale kommission for Asien og Stillehavet (FN) i august og september 2020. I alt 740 socialøkonomiske virksomheder har deltaget i undersøgelsen.

Resultaterne viser, at socialøkonomiske virksomheder har været meget fleksible og innovative ift. at tilpasse sig de store ændringer der er skabt af Covid-19. Mere end halvdelen rapporterede, at de havde ændret deres forretningsmodel, og 55% at de havde øget deres aktiviteter online. En tredjedel sagde, at de nu leverer nye produkter og services.

Undersøgelsen viser også at unge og kvindelige sociale iværksættere er hårdest ramt af Covid-19-krisen. Næsten en tredjedel af socialøkonomiske virksomheder ledet af kvinder har været nødt til at reducere aktiviteterne og 3% har måttet lukke permanent Til disse socialøkonomiske virksomheder er der behov for mere støtte.
38 % af de undersøgte virksomheder sagde at der ikke havde været støtte at få fra deres regeringer og  38% sagde at de har brugt støtte fra regeringen til at betale løn til ansatte.

Læs rapporten her

Kilde: Pioneers Post

 

 

 

 

Back To Top
SED
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.