skip to Main Content

Social Enterprise Day 2019 – d. 21.11.2019

DKK0,00

kortere beskrivelse

Category:

Beskrivelse

Tid: Torsdag d. 21. november 2019
Sted: Over hele Danmark og resten af verden
Tilmelding: Socialøkonomiske virksomheder og organisationer, der ønsker at deltage i dagen kan sende en email til Per på: per@socialeentreprenorer.dk

Social Enterprise Day er en international dag, der sætter fokus på socialøkonomiske virksomheder og -entreprenører verden over. Målet er at synliggøre de positive effekter, som socialøkonomiske virksomheder skaber samt at øge fællesskabet i det socialøkonomiske felt globalt.

I Danmark deltog over 50 socialøkonomiske virksomheder og aktører fra hele landet i Social Enterprise Day 2018. Det skete enten ved at deltage i den digitale kampagne, hvor der blev delt historier statements, fotos etc. på sociale medier, som viser den positive effekt socialøkonomisk virksomheder på mennesker og samfund med hashtagget #SocialEnterpriseDay og #socialøkonomi – eller, ved at afholde et fysisk event på dagen.

Sociale Entreprenører i Danmark lavede  på Social Enterprise Day 2018 livestreaming fra forskellige socialøkonomiske virksomheder i København.
Vi besøgte Bybi, Social Foodies, Settlementet, Blindes Arbejde og KPH-Projects.
Man kan se de forskellige livestreams fra dagen på SED´s facebookside her

Baggrund
Social Enterprise Day er et koncept og en kampagne lanceret af den engelske organisation Social Enterprise UK, som også kalder kampagnen #WhoKnew. De sidste par år, er dagen afholdt I England og få andre lande, om torsdagen i forbindelse med Global Entrepreneurship Week.
I 2017 blev Social Enterprise Day for første gang til en international dag. Social Enterprise UK, British Council og Sociale Entreprenører I Danmark samarbejdede om at få aktører, privatpersoner, virksomheder og organisationer fra flere lande til at deltage. Resultatet blev at 23 lande fra alle kontinenter deltog.
I 2018 deltog 27 lande internationalt fra Israel til Island.

Skal du være med i år?
Social Enterprise Day finder sted d. 21. november i 2019 – og det er enkelt at deltage.
På dagen kan organisationer, socialøkonomiske virksomheder – ja faktisk alle og enhver dele historier, statements, fotos etc., som viser den positive effekt fra socialøkonomiske virksomheder på mennesker og samfund.

Det eneste du skal gøre er at udfylde en fortrykt skilt med din tekst (skabelon er vedhæftet denne mail), tage et foto og dele det på sociale medier med hashtagget #SocialEnterpriseDay. I England hedder kampagnen også #WhoKnew – og derfor står dette hashtag også på skabelonen.

Eksempler på tekst kan være:

”- special minds skaber meningsfulde jobs til mennesker med autismediagnoser #SocialEnterpriseDay”

”- Denne is og disse flødeboller er med til at sikre skolegang for børn i Afrika #SocialEnterpriseDay”

”- Jeg køber min honning hos ByBi, som hjælper med at skabe meningsfulde jobs til hjemløse #SocialEnterpriseDay”

Eksempler fra 2018 kampagnen kan ses herunder:;

Du kan downloade en skabelon, som du kan skrive i på linket her

Hvis du ønsker at deltage så send en email til Per på: per@socialeentreprenorer.dk

Se mere om Social Enterprise Day 2019 på Social Enterprise UK´s side her

Sociale Entreprenører i Danmark vil igen i 2019 lave livestream og videoindslag via facebook på selve dagen.

 

Nedenstående danske socialøkonomiske virksomheder og organisationer deltager i Social Enterprise Day 2019:

Socialøkonomiske virksomheder

Bistad

Respektrum

Grennessminde

special minds

Blindes Arbejde

 

 

Organisationer

Kooperationen

DISIE

Reach for Change

Copenhagen Dome

 

Yderligere information

Tilmelding

Gratis, 100 kr

Back To Top