skip to Main Content

Lasse Alfastsen

Vejledning i kommunikation og branding – (Hovedstadsområdet)
Lasse er social iværksætter og kommunikatør. Han driver i dag sin egen værdidrevne kommunikationsvirksomhed; Bæredygtig Kommunikation. Igennem en årrække har Lasse stiftet forskellige initiativer, som bl.a. tæller forskellige virksomheder, en tænketank, foreninger, innovationsprojekter, bæredygtigheds- og kommunikationsnetværk, podcasts mm. Alt sammen omhandlende den grønne dagsorden med udgangspunkt i verdensmålene.

Han har desuden en kandidatgrad i kommunikation og forretningsudvikling fra Copenhagen Business School, og så er han medstifter af Sustainable Change Makers, som er et ambitiøst netværk af unge bæredygtige forandringsagenter.

Når Lasse ikke udvikler sine egne projekter, hjælper han formålsdrevne organisationer og passionerede forandringsagenter med at skabe en bæredygtig fremtid. Som bæredygtig kommunikationsrådgiver hjælper han organisationer med at identificere og fortælle inspirerende historier på en effektiv og engagerende måde via relevante medier. Historier, der sikrer dem mest mulig gennemslagskraft og indflydelse på sagen og på feltet. Ofte sker det med udgangspunkt i FN’s Verdensmål som ramme, sprog og løftestang.
“Jeg har altid øje for den gode sag, næse for den gode forretning og hjertet på rette sted”

Kontakt:

Tlf: +45 22353131Linkedin: @Lassealfastsen
Instagram: @LasseAlfa
Twitter: @LasseAlfa
Back To Top