Nedenstående definition er citeret fra: CSE årsrapport 2008, Socialt Entreprenørskab – et aktuelt signalement, Center for Socialt Entreprenørskab Roskilde Universitet.
Som supplement til nedenstående definition skal det understreges at Sociale Entreprenører i Danmark arbejder for en forståelse af socialt entreprenørskab, hvor det ses i et større helheds- og bæredygtigheds perspektiv – både miljømæssigt, økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt.
Hent publikationen “CSE årsrapport 2008, Socialt Entreprenørskab – et aktuelt signalement” online: klik her
Socialt entreprenørskab defineres på flere forskellige måder rundt i verden. Men som regel går følgende fire forhold igen i de fleste definitioner: social værdi, det civile samfund, innovation, økonomisk betydning. Socialt entreprenørskab kan defineres som skabelse af en social værdi ved hjælp af innovation, hvor det civile samfund indtager en prioriteret placering som producent eller medproducent, og ofte har innovationen en økonomisk betydning. Der er her tale om et bidrag til en generel definition, der er baseret på et tværsnit af definitioner, opstået i mange forskellige sammenhænge og traditioner rundt om i verden:Skabelse af en social værdi. På dette punkt adskiller socialt entreprenørskab sig markant fra privat entreprenørskab på det kommercielle marked. Ved socialt entreprenørskab udgør den sociale værdi succeskriteriet, mens succeskriteriet, om end ikke det eneste, ved kommercielt entreprenørskab, er økonomisk værdiskabelse. Til gengæld skal social værdi forstås bredt: Der kan være tale om alt fra fattigdomsbekæmpelse til opbyggelse af et lokalområdes institutionelle kapacitet til selv at forbedre levevilkårene for de lokale borgere ved at højne både den afgrænsede (bonding), den brobyggende (bridging) og den relationelle (linking) sociale kapital. Hermed berører
vi samtidig et af de hjælpeværktøjer som oftest bruges, når forskellige eksperter prøver at defi nere socialt entreprenørskab. Som her i den stildannende britiske organisation Community Action Network (CAN), der siden 1998 har spillet en stor rolle med hensyn til at sætte rammerne for en britisk diskurs om socialt entreprenørskab:
Social entrepreneurs are the equivalent of true business entrepreneurs but they operate in the social, not-for-profi t sector building ‘something from nothing’ and seeking innovative solutions to social problems. Their aim is to build social capital’ and social profit’ to improve the quality of life in some of the most difficult’ and excluded’ communities.
CAN definitionen er relevant, fordi den aktiverer tre af de fire elementer, vi fremhæver her: For det første fremhæves det i citatet, at der er tale om en aktivitet i non-profit sektoren. For det andet, at det handler om at skabe innovative sociale løsninger på sociale problemer blandt samfundets ekskluderede grupper. For det tredje er der tale om, at målet er at skabe en social værdi.
Det civile samfund har en prioriteret position i socialt entreprenørskab. Dette er et spørgsmål om simpel empirisk evidens. Det er det civile samfunds fremskudte position i socialt entreprenørskab, der markerer grænsen til fænomener som Corporate Social Responsibility og offentlige innovative socialpolitiske programmer. Både i amerikanske og europæiske forståelser udgør frivillige foreninger og NGO’er det sociale entreprenørskabs mest ombejlede partner. Det europæiske forskernetværk EMES, der var tidligt ude med at begrebsudvikle, fremhæver dels, at socialt entreprenørskab befinder sig i krydsfeltet af den offentlige sektor, det private erhvervsliv og det civile samfund; dels at socialt entreprenørskab i praksis ofte tager sit udgangspunkt i det civile samfunds organisationer.
Den sociale værdi skabes ved hjælp af innovation. Det vil sige, at der arbejdes systematisk med en ny tilgang til det sociale problem. Ordet entrepreneurship er oprindeligt et låneord fra fransk, og betyder “at gøre noget”. Det vil sige, at en entreprenør er en person som er aktiv, en som får noget fra hånden. Men entrepreneurship handler ikke om ændringer i det små. En entrepreneur er en forandringsagent(change agent), som skaber forandringer i selve den sociale struktur inden for det område vedkommende arbejder.
Den sociale værdi har ofte en økonomisk betydning. Her skiller vandene sig på mange måder. De skiller sig mellem forskning og begrebsudvikling, der har sin rod på hhv. “business schools” og universiteter. Mens de førstnævnte har tendens til at fokusere på det sociale entreprenørskabs markedsøkonomiske betydning har universitetsforskningen som regel en bredere og mere rummelig tilgang til hvilken status “økonomi” udgør i socialt entreprenørskab. Dette modsætningsforhold kan illustreres med på den ene side Skoll Centre ved Oxford Said Business School, der fremhæver markedsorienteringen, som et af tre væsentlige karakteristika ved socialt entreprenørskab:
“market orientation here suggests that social entrepreneurship exhibits performance driven, competitive, outlook”, mens EMES-netværket, der er et universitetsnetværk, definerer de økonomiske kriterier som en vis grad af risiko og i øvrigt fremhæver relationen til den kooperative tradition, hvor ejerskab er en bredere kategori end i traditionelle aktieselskaber. I øvrigt har det at skabe en social værdi ofte en økonomisk konsekvens for deltagerne, fx den kombination af øget indkomst og livskvalitet sælgerne opnår, når de engagerer sig i salget af hjemløseavisen Hus Forbi (Hansen m.fl ., 2008). Hjemløseavisen Hus Forbi er på mange måder et godt eksempel på socialt entreprenørskab, idet der er tale om en innovation af de socialt udsattes adgang til lønnet beskæftigelse og anerkendelse.
