På siden her gennemgår vi kort Kim Alters 9 forskellige typer af socialøkonomiske forretningsmodeller.
Kim Alter, der er forfatter og grundlægger af Virtue Ventures LLC, et konsulentfirma med speciale i socialøkonomiske virksomheder har i mange år arbejdet med at bringe forretningspraksis til almennyttige organisationer i mere end 30 lande over hele verden, for derigennem at opmuntrer dem til at blive bæredygtige gennem deres indtjening indtjent indkomst.
I bogen “Social enterprise typology” fra 2007 oplister Kim Alter 9 forskellige typer af forretningsmodeller for socialøkonomiske virksomheder, som gennemgås kort herunder med eksempler.
1. The Entrepreneur Support Model (Iværksætterstøttemodellen)
I denne model sælges support direkte til entreprenører indenfor deres målgruppe. Det skal forstås som hjælp til at få opstartet virksomheder. Supporten kan f.eks. komme i form af konsulentarbejde, undervisning, microfinancing eller teknisk hjælp. Organisationer i denne kategori indbefatter ofte virksomheder indenfor forretningsudvikling og microfinancing.
Et eksempel på dette kunne være Himmelbjergården ved Gammel Rye, hvis formål er, at skabe rammerne og ressourcerne der er nødvendige for opstartende virksomheder.
2. The Market Intermediary Model (Markedsinterventionsmodellen)
Brugere af denne model hjælper typisk deres klienter ved enten at markedsføre eller sælge deres produkter eller services for dem. Det kan f.eks. være en virksomhed der hjælper mindre landmænd der måske har problemer med at skabe overskud med, at markedsføre og sælge deres afgrøder. Hvis man er interesseret i denne model, så anbefaler vi hos SED bogen: Business Model Generation: A Handbook for Visionaries, Game Changers, and Challengers, hvilket der giver værktøjer, ressourcer og guides til at starte.
Dette kunne f.eks. være Fair Trade Bazaren i Aarhus, som sælger Fair Trade varer fra små håndværksproducenter, som på den måde sikres en fair betaling og gode arbejdsvilkår.
3. The Employment Model (Beskæftigelsesmodellen)
Virksomheder der benytter denne model, giver deres ansatte jobs og undervisning. Den profit der bliver skabt igennem dette, bliver så brugt til at dække udgifter og bliver geninvesteret i at udvide denne service. Mange ungdoms- og handicaporganisationer benytter denne model.
Der findes mange eksempler på dette, men man kan nævne Special Minds og Vikar Compagniet. De hjælper hhv. folk på autisme spektret eller lignende og udenlandske mennesker med at få en fod ind på arbejdsmarkedet, og på den måde skabe værdi for den enkelte.
4. The Fee-for-Service Model (Brugerbetalingsmodellen)
Dette er en af de mest benyttede modeller. Den socialøkonomiske virksomhed tager penge direkte fra forbrugeren, for den service de tilbyder. Mange hospitaler, skoler, museer, og medlemskabs organisationer bruger denne model i nogen udstrækning.
Et af de bedste eksempler i Danmark, er Gadens Stemmer. Her kan man få en mere autentisk guidet tur i gennem København eller Vejle, med en guide der enten har eller bor på gaden. De fortæller også om skyggesiderne, og deler deres egne historier og erfaringer.
5. The Low-income Client model (Lav-indkomst kunde modellen- Markedet i bunden af pyramiden)
Virksomheder i denne kategori tilbyder social services direkte, som med The Fee-for-Service model, men de fokuserer på forbrugere med lav indkomst. Hospitaler og sundhedsprogrammer der tilbyder sundheds services adopterer ofte denne model.
Nogle af dem der gør en forskel for udsatte i Danmark, er Kofoeds Skole. De har i en længere årrække hjulpet mennesker på kanten, der har haft brug for en hånd. Dette bla. i form af rådgivning, akut hjælp og undervisning.
6. The Cooperative Model. (Den kooperative model)
Dette er en af de meste anerkendte socialøkonomiske modeller. Fællesskabet er oftest baseret på et medlemskab man betaler for, der så har til formål at tilbyde services der hjælper medlemmerne med at opnå en fælles mål, eller opfylde et fælles behov. Fællesskab er eget af dets medlemmer, der driver det, men også selv modtager fordelene ved et overskud. To af de mest velkendte udgaver af denne model er, kreditforeninger og medarbejder ejede virksomheder.
I den kooperative model gælder det om at stå sammen. I både haveforeningen Kildebo og Fjordglimt Ålborg styrer beboere selv driften, for at fremme og styrke foreningerne. Dette betyder deres egen absolutte medbestemmelse, og at de kan udvikle som de vil.
7. The Market Linkage Model (Markedsrelationsmodellen)
Virksomheder der praktiserer denne model, fungerer ofte som agenter for deres kunder. De har til formål at opbygge kontakter, og forbinde deres kunder med de markeder de agerer i. I modsætning til The Market Intermediary Model, så gør denne type virksomheder sig ikke i at sælge eller promovere deres kunders produkter eller services. Mange handelsforeninger bruger denne model.
Et eksempel er bla. Frivilligjob, der driver en platform, som forbinder private som har lyst til at ligge nogle frivillige timer i en virksomhed eller forening.
8. The Service Subsidization Model (Servicesubsidieringsmodellen)
Virksomheder der benytter denne model, sælger services eller produkter. Service støtte er en af de mest udbredte socialøkonomiske model, da næsten alle kan bruge den. I modsætning til The Organizational Support Model (se under), er servicestøtten i den sociale økonomiske virksomhed internt integreret med et eksternt socialt program. F.eks. kan overskuddet i driften fra et advokatfirma, blive geninvesteret i et socialt program der udbyder gratis juridisk hjælp til udsatte. Virksomheden kan både drive det i deres egne faciliteter og bruge deres egne ansatte til udbyde den juridiske hjælp.
Til denne model kan man nævne to danske eksempler, Social Foodies og Baisikeli. Begge virksomeheder driver forretning med hhv. fødevarer og cykler i Danmark, men bruger deres overskud og resourcer til at fremme udviklingen lokalt i Afrika.
9. The Organizational Support Model (Organisationsstøttemodellen)
På samme måde som virksomheder der benytter The Service Subsidization Model, sælger bruger af denne model produkter og services der skal finansiere sociale programmer. Forskellen her er dog, at dem der modtager støtten, er separate virksomheder. Med andre ord, så kan brugere af denne model benytte deres overskud til at støtte en non-profit efter eget ønske, der så til gengæld står for driften.
I modsætning til foregående model, så driver disse virksomheder ikke selv den sociale indsats. Eksempler på dette er Vanebrudspalæet i Aarhus og Det Social Vaskeri på Frederiksberg. Palæet udlejer lokaler, og Det Sociale vaskeri er et, ja, vaskeri. De bruger dog hhv. deres overskud på at donere til GIVISME og Kirkens Korshær.
De fleste socialøkonomiske virksomheder vil falde ind under en af de ovenstående kategorier, men man kan også sagtens opleve at en socialøkonomisk virksomhed kombinere flere af modellerne. Man kan sikkert også fremadrettet opleve at det socialøkonomiske felt vil udvikle helt nye modeller der går ud over de 9 typer beskrevet her.
Den østriske professor Wolfgang Grassl har senere arbejdet videre med Kim Alters modeller
For mere fyldestgørende information om Wolfgang Grassl´s arbejde se artiklen:
Business Models of Social Enterprise: A Design Approach to Hybridity
ACRN Journal of Entrepreneurship Perspectives Vol. 1, Issue 1, p. 37 – 60, Feb. 2012 ISSN 2224-9729
In English:
1. The Entrepreneur Support Model
This model of social enterprise (SE) sells business support services directly to the entrepreneurs in its target population. In other words, this type of SE helps entrepreneurs get their businesses off the ground. Support can come in the form of consulting services, training, microfinancing or technical support. Organizations that belong to this category may include economic development organizations, business development service organizations and microfinancers.
2. The Market Intermediary Model
This type of SE generally helps their clients by marketing or selling their clients’ products or services for them. For example, an organization that helps struggling small farmers by marketing and to sell their crops for them would belong to this category. Want to dig in right now and figure out your impact model? We love this book: Business Model Generation: A Handbook for Visionaries, Game Changers, and Challengers which is a great tool, resource and guide to get you started!
3. The Employment Model
This type of SE provides their clients with job opportunities and job training. Revenue generated by those jobs pays for the SEs expenses and flows back into the services provided for those in need. Many youth and disabilities organizations adopt this model.
4. The Fee-for-Service Model
The fee-for-service model is one of the most commonly adopted SE business models. The SE charges the customer directly for the socially beneficial services it provides. Many hospitals, schools, museums and membership organizations use the fee-for-service model to a greater or less degree.
5. The Low-income Client Model
SEs in this category generally offer social services directly (as in the fee-for-service model) while focusing on low-income clients. Hospitals and healthcare programs that offer their healthcare services to low-income patients often adopt this model.
6. The Cooperative Model
This is one of the most widely recognized categories of SE. The cooperative is generally a fee-based membership organization that provides member services to a group that shares a common need or goal. The cooperative is owned and operated by its members, who both run the cooperative and receive the benefits of its success. Two of the most well-known types of cooperative include credit unions and employee-owned businesses (“co-ops”).
7. The Market Linkage Model
SEs that serve as brokers for their clients often adopt this model. These SEs focus on building relationships and otherwise connecting their clients with markets for their clients’ products and services. However, unlike SEs adopting the market intermediary model, these SEs generally do not market or sell their clients’ products and services for them. Many trade associations adopt the market linkage model.
8. The Service Subsidization Model
This type of SE funds social programs by selling products or services in the marketplace. Service subsidization is one of the most common SE models, as almost any SE can adopt it. In contrast to organizational support SEs (see below), service subsidization SEs integrate their internal business with external social programs. For example, a law firm may use the revenue generated from the firm’s regular law practice to fund a social program that provides free law services to those in need. The firm may run the program out of their own offices and may provide the free law services themselves.
9. The Organizational Support Model
This type of SE, like a service subsidization organization, sells products or services to fund social programs. However, the social programs they fund are part of a separate, parent organization. In other words, an organizational support SE raises funds for a parent non-profit that, in turn, runs the social programs the SE wishes to support.
Although most social enterprises may fall naturally into one of the nine categories above, there is always room for new and combined models to emerge. If your social enterprise cannot achieve its goals through one of these business models, you may choose to explore entirely new ones.
