Tid: onsdag d. 13. september 2017 kl. 8.30-10.00
Sted: KPH Projects, Enghavevej 80-82, 3. sal, 2450 København
Tema: Malmös arbejde med Verdensmålene.
Oplæg ved Fredrik Björk, adjunkt på Malmö Högskola (Malmö Universitet)
Sociale Entreprenører i Danmark afholdt i samarbejde med KPH Projects Wise Up Event om Verdensmålene d. 13. september 2017 kl. 8.30-10.00. Oplægsholder ved eventen var Fredrik Björk, adjunkt på Malmö Högskola.
Der var 22 deltagere.
Per Bach fra Sociale Entreprenører i Danmark og Marc Olivier Sevestre fra KPH bød velkommen og gav en kort introduktion til arrangementet.
Herefter overtog Fredrik Björk ordet. Han introducerede kort sig selv. Fredrik Björk er adjunkt i miljøvidenskab på Malmö Högskola (Malmö Universitet) og ansvarlig for kurset i social innovation på mastersprogrammet Leadership for Sustainability samme sted. Fredrik har tidligere fungerende som projektleder for tre udviklingsprojekter inden for socialt iværksætteri finansieret af KK-stiftelsen. Han har også været en aktiv del af innovationsplatformen Mötesplats Social Innovation i Malmö.
Fredrik fortalte først om Malmös historie for at give en ramme for at forstå byen i dag og dens arbejde med bæredygtig udvikling. Det er f.eks. sådan, at mange af de kvarterer, som for 100 år siden var arbejderkvarterer, stadig i dag er områder, som har lavere indkomst end resten af byen.
Malmö var oprindelig fokuseret på industriproduktion, og havde bl.a. skibsindustri samt Saab og Volvofabrikker. Da skibsindustrien i Malmö var på sit højeste, byggede man i Malmö verdens største lastskib. Men senere måtte både skibsværft og senere også Saab fabrikken lukke.
I 1995 fandt man ud af at industri ikke var vejen frem for Malmø. Et slagord blev ”From Industrial city to city of knowledge”
Malmö Högskole blev grundlagt i 1998 som del af den udvikling.
Tidligere i starten af 90´erne var bæredygtig kommet på agendaen i Malmö og det blev forstærket efter FN Rio topmødet i 1992.
I 2002 fik Malmö en agenda 21 Strategi for bæredygtig udvikling, et arbejde der var meget båret af Malmös daværende borgmester Ilmar Reepalu.
Fredrik nævnte derefter eksempler på Malmös arbejde med bæredygtig udvikling på flere områder.
– Byudvikling. Områder som Västra Hamnen og Ekostaden Augustenborg. Her har man arbejdet med flere forskellige bæredygtige tiltag og f.eks. er det lykkedes området Västra Hamnen at blive stort set 100% selvforsynende med vedvarende energi. I Augustenborg har klimatiltag betydet, at området var et af de eneste i byen som har undgået vandskader i forbindelse med de kraftige regnvejr, der har været de seneste år.
– Bæredygtig transport. Her har der været en del initiativer i forhold til at fremme brug af cykler. Her ar Malmö skelet lidt til , hvordan København har gjordt det. Malmö er verdens femte bedste cykelby og fra 2012-2019 investeres der 400 millioner svenske kroner i cykelprogrammer.
– Social Mobilisering. Et eksempel er medborgerinitiativet Möllevångsgruppen, der er opstået pga. utilfredshed med gentrificering. (Urban gentrificering betegner de socio-økonomiske, kommercielle og demografiske forandringer i et byområde, som følge af at rigere mennesker køber ejendom i et mindre velstående samfund.)
– Tværsektorielt samarbejde. Her nævnte Fredrik STPLN, der er et unikt mødested, et Makers Space og en inkubator for kreative projekter, der ligger på grænsen mellem det kommercielle, offentlige og non-profit.
– Verdensmålene. Et eksempel er f.eks. Botildenborg, der arbejder med urban farming for at hjælpe med at skabe øget forståelse og samarbejde mellem traditioner, kulturer og forskellige etniske grupper. Også ISU, SBHub er eksempler på dette.
Fredrik fortalte at Malmö i 2013 satte øget fokus på den sociale bæredygtighed gennem oprettelsen af “Malmökommissionen”. Kommissionen sætter bl.a. øget fokus på en Social investeringsstrategi og på grænseoverskridende vidensalliancer.
I 2015 kom så FNs Verdensmål, og det var et naturligt skridt for Malmö at lægge alt sit arbejde med bæredygtig udvikling de sidste to årtier ind i Verdensmålenes ramme. Et eksempel på det er f.eks. ejerforeningen i BID Sofielund, hvor alle indsatser og initiativer skal kobles direkte til Verdensmålene.
Malmö Kommune har også vedtaget at alle kommunale beslutninger skal være funderet i FNs Verdensmål.
I 2017 har Malmö oprettet det såkaldte “Hållbarhetskansli”, som er placeret direkte under kommunalbestyrelsen. Det skal arbejde med at omsætte FNs Verdensmål til lokale mål.
Sverige har i øvrigt i 2017 nationalt vedtaget, at man skal have et bredere grundlag for at tage politiske beslutninger og har indført 15 indikatorer indenfor områderne økonomi, miljø og sociale forhold. Nogle af indikatorerne er almindeligt brugte f.eks. BNP pr. capita, arbejdsløshed, vand og luft kvalitet. Men der er også nye indikatorer som f.eks. Mellemmenneskelig tillid, hvilken sundhedstilstand man selv skønner at have og om man er tilfreds med livet. Det er noget helt nyt at politiske belsutninger i Sverige skal tage hensyn til om de påvirker borgernes tilfredshed med livet f.eks.
Afslutningsvis var der spørgsmål og kort dialog.
Se Fredrik Björgs PowerPoint her
Se hele arrangementet (90 minutter) på SED´s Youtubekanal her
