Tid: Fredag d. 22. november 2013
kl. 10.30-17.00.
Sted: København
Pris: Medlemmer af SED: gratis ikke medlemmer: 100 kr.
Sociale Entreprenører i Danmark afholdt igen i 2013 studietur til socialøkonomiske virksomheder i Danmarks Vækst- og Iværksætteruge uge 47. Denne gang gik turen til København.
Der var 33 deltagere med på turen.
Første besøgssted var Café Exit i Saxogade. Af praktiske pladshensyn, blev besøget henlagt til Sct. Hans Kirkes menighedslokaler, som Café Exit benytter til større arrangementer og besøg. Her fortalte Hans Andersen, der er konstitueret leder om Cafe Exit´s arbejde.
Hans Andersen har selv en kriminel baggrund og har tilbragt 10 år i fængsel.
Exit er oprettet i 2007 på initiativ af Fangekoret, præster fra Vestre Fængsel og Apostelkirken og drives som en selvstændig forening. Overordnet er Exit en organisation, som ønsker at støtte ex-indsatte og indsatte, som under fængselsopholdet beslutter sig for at ”starte på en frisk”. 
Exit har en række tilbud, som spænder fra uformelt, hyggeligt samvær over beskæftigelsesprojekt og juridisk rådgivning til samtaler med terapeut og psykolog.
Det er målet med projektet at skabe nye netværk og hjælpe indsatte og ex-indsatte til at leve som aktive mennesker uden kriminalitet.
Exit har som målsætning at hjælpe hele mennesket. Det handler altså ikke blot om at få et job, et nyt netværk eller et sted at bo. Tingene hænger sammen, og målet er at hjælpe det enkelte menneske til at tage ansvar for sit eget liv og til at arbejde med de udfordringer, som kommer.
Derfor er der et varieret udbud af tilbud i Exit, så det enkelte menneske kan vælge det, der passer ind i vedkommendes situation.
Apostelkirkens sognepræst, Niels Nymann Eriksen, er formand for Exits bestyrelse.
Exits arbejde finansieres af midler fra offentlige puljer og private fonde, og Exit har bl.a. modtaget økonomisk støtte fra Folkekirkens Udviklingsfond, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Københavns Kommune, Ole Kirks Fond, Trygfonden, Velux-fonden, Tips & Lotto-puljen og Vesterbro Lokaludvalg.
Takket være den økonomiske støtte har det været muligt at ansætte medarbejdere til en stor del af arbejdet i Exit.
Samtidig er der tilknyttet mange frivillige, som udfører mange vigtige opgaver – f.eks. som Exit-guider, caféværter m.v.
Andet besøgssted var hos Sidegadeprojektet også i Saxogade.
Her tog forstander for Settlementet Jakob Hjuler Tamsmark i mod os foran Café Sonja.
Settlementet på Vesterbro har eksisteret siden 1911 og er en erhvervsdrivende fond, som bygger på frivilligt socialt arbejde.
Settlementet arbejder for socialt og kulturelt ligeværd i samfundet og for, at der over for alle ydes respekt uanset tanke og tro, for udsatte borgeres rettigheder og behov, og for at sikre borgerne medleven i samfundets fællesskab.
Sidegadeprojektet er kun et af Settlementets mange forskellige aktiviteter og initiativer.
Jakob Tamsmark gav en grundig intorduktion til Settlementets mangesidede arbejde, som bl.a. indeholder en omfattende rådgivningsvirksomhed
(Socialrådgivning, Retshjælp; Gældsrådgivning; Psykologisk rådgivning, Misbrugsrådgivning og Konfliktrådgivning), 9 forskellige seniorklubber, beskæftigelses og aktiveringstilbud og så altså Sidegadeprojektet.
Settlementet har siden 1986 drevet Sidegaden bl.a. som et beskæftigelsestilbud til arbejdsløse, der har brug for et tilbud, som fremmer lysten og troen på, at den enkelte kan yde et stykke praktisk arbejde. 
I følge Settlementets filosofi er man altid er god til noget, det gælder bare om at finde ud af hvad det er. I Sidegaden får den enkelte mulighed for at deltage i et kollegialt fællesskab og sammen løfte butikkernes opgaver. Sidegadeprojektet har god erfaring med, at det netop er i disse læringsprocesser og fællesskaber at den enkeltes selvtillid vokser og mulighederne bliver synlige.
Forløbet i Sidegadeprojektet er udviklet med henblik på borgere på kontanthjælp, som oplever barrierer og vanskeligheder i forhold til at (gen)indtræde på arbejdsmarkedet. Sidegadeprojektet giver borgerne et reelt tilbud om social og faglig opkvalificering, som er særligt rettet mod arbejdsmarkedet.
Man vil blive tilknyttet et arbejdsteam i en af forretninger fra første dag. Her bliver man en del af forretningens hverdag. Sammen med kolleger løses dagligdagens arbejdsopgaver.
Settlementet driver 4 butikker på Vesterbro: En helsekostbutik, en café, en familiebutik og en genbrugsbutik.
De fire butikker er:
Café Sonja en café og et spisested, hvor maden er enkel, lavet fra bunden, ofte af økologiske råvarer.
Der serveres ikke alkohol.
Solhatten er en af Vesterbros ældste og største helsekostbutikker.
Her sælges helsekostprodukter, økologiske råvarer, hudpleje, naturlegetøj, babymad og meget meget mere.
Hva’ Så er en rar og velbesøgt familiebutik med salg af brugt børnetøj, brugt legetøj og med masser af aktiviteter som babyrytmik, udflugter og foredrag.
Her er rig mulighed for kreative aktiviteter.
I Hva’ Så tilbydes familier gratis, anonym rådgivning fra sundhedsplejerske og socialrådgiver.
Gang i Gaden er et værested og arbejdsfællesskab, som hjælper til i alle butikkerne samt maler og holder gaden ren. Her støtter brugerne hinanden, og der er mulighed for personlig vejledning indenfor job, uddannelse, aktivering og andet.
Derudover har Gang i Gaden sin egen lille genbrugsbutik, hvor der sælges genbrug og loppeting.
Frokosten fra Café Sonja blev indtaget i Settlementets lokaler på Dybølsgade.
Tredje besøgssted var hos Merkur Andelskasse på Vesterbrogade, hvor afdelingsdirektør Claus Skytt tog i mod os.
Merkur Andelskasse er et pengeinstitut med holdning til det, der sker i verden. Størstedelen af Andelskassens udlån går til projekter inden for miljø, kultur eller sociale formål. Som kunde i Merkur er man med til at hjælpe med at fremme de gode initiativer og gøre en forskel, og man er med til at tage et fælles ansvar. For Merkur er penge et redskab. Og det er kunderne, der bestemmer, hvordan pengene skal arbejde, mens de står i banken.
Banken har været inde i en stærk udvikling de seneste år og utilfredsheden med finanssektoren har betydet en stigning i antallet af kunder. Merkur har nu 23.000 kunder og en balance på ca. 2 miliarder.
Claus fortalte om bankens arbejde, som grundlæggende består i almindelig gammeldags bankforretning med ud- og indlån. Andelskassen har altså ingen af de “kreative” og tvivlsomme finansielle produkter, som præger andre dele af finanssektoren. Ligeledes spekulerer Merkur heller ikke på børserne og i handel med valuta. Derfor er man som indlåner i Merkur på et sikkert grundlag mht. at være med til at fremme en bæredygtig samfundsudvikling.
Ønsket om at fremme en bæredygtig samfundsudvikling afspejles i Merkurs udlånspolitik. Merkur tilbyder kun billån, til biler der har Energiklasse A eller bedre. Bilen skal altså kunne køre mere end 18,2 km på literen.
Claus fortalte også kort om sin deltagelse i Rådet for socialøkonomiske virksomheders arbejde og om anbefalingsrapporten. Merkur har, naturligt nok først og fremmest, givet input i forhold til de anbefalinger fra rådet som handler om forbedrede financieringsforhold for socialøkonomiske virksomheder.
Fjerde og sidste besøgssted var hos Kooperationen i Reventlowsgade. Her var der oplæg af nedenstående 4 oplægsholdere.
Jens Terp fra Foreningen for Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark
og Frie Børnehaver gav en introduktion til Foreningen for Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark. Det er tanken at brancheforeningen skal fungerer som forum, hvor virksomhederne kan udveksle erfaring med hinanden og søge støtte og rådgivning i forhold til udviklingen af deres virksomhed.
Foreningen rådgiver og støtter virksomhederne i juridisk, administrative og økonomiske spørgsmål, men også inden for en bred vifte af spørgsmål fra ansættelsesret og personalejura, til spørgsmål om udbudsdirektiv og tilbudsloven.
Som interesseorganisation skal foreningen fungere som en fælles platform, der arbejder for de socialøkonomiske virksomheders rammevilkår.
Virksomhedens medlemmer ska l sikres adgang til relevant, aktuel vidensdeling og inspiration gennem afholdelse af kurser og konferencer.
Brancheforeningen er dannet for at skabe et alternativ til Dansk Erhvervs
Selveje Danmark ( selvejende organisationer) og ‘Udvalg og netværk på social og velfærdsområdet’. De har en politik, der er fokuseret omkring en New Public Management, og på udlicitering
og privatisering, dvs. ejerskab til driftsopgaven. Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark er omvendt fokuseret på afknopning og “afdriftning” dvs. ejerskab til velfærdsopgaven.
Medlemmerne i dag er socialøkonomiske virksomheder i drift, dvs. det er medlemsvirksomheder i Kopperationen, men der kan også åbnes op for nye medlemstyper. Foreningen vil også gerne åbne op for samarbejdsrelationer f.eks. med Sociale Entreprenører i Danmark.
Jens Terp kom også ind på kooperationens værdigrundlag. At være et kooperativ handler om at drive virksomhed på fællesskabets præmisser. Et kooperativ er den
eneste virksomhedsdannelse herhjemme, der producerer ud fra fælles holdninger og erkendelse af brugerindflydelse
og samfundsbevidsthed.
Se Jens Terps oplæg: Klik her!
Bag Cykelven
står de to cykelentusiaster Alexander Høst Frederiksen og Simon Søndergaard.
Alexander Høst Frederiksen om historien bag virksomheden og virksomhedens arbejde, som handler om at fremme cyklismen på arbejdspladsen i form af tilbud til medarbejderne, kampagner samt firmacykler med service. Og hvis nogen på de arbejdspladser som Cykelven betjener er i tvivl om værdien af cyklismen blandt medarbejderne, kommer Cykelvens medarbejdere gerne og fortæller, hvorfor det er en god forretning rent økonomisk og helt præcist, hvor meget cyklismen gør for sundheden og miljøet.
Cykelvens aktiviteter begrænser sig ikke til Danmmark. Virksomheden har lavet en aftale med junglehospitalet Masanga i Sierra Leone. Her prøver man at skabe et hospital for alle i en region af verden hvor sundhedsvæsenet er svagt, svært tilgængeligt og død-vigtigt at udbygge.
Hospitalet vil gerne drive en lokal cykelforretning til at styrke det lokale samfunds evner til at komme omkring og samtidig skabe profit i butikken til at støtte driften af hospitalet. Cykelværkstedet er et af flere initiativer mod at gøre hospitalet økonomisk selvkørende.
Cykelven stiller sin viden om cykler og opstart af projekter til rådighed og har besluttet at bruge 50.000 kr. om året på projektet, og håber med tiden at kunne udvide samarbejdet med uddannelse og måske endda en ny cykelbutik i hovedstaden Freetown der også skal skabe overskud til junglehospitalet.
Se Alexander Frederiksen oplæg: Klik her!
Thomas Fremming der er direktør i fødevareBanken fortalte omvirksomheden, der er opstået som svar på to samfundsproblemer, madspild og madfattigdom.
En tredjedel af den mad vi producerer i verden smides ud . Samtidig er vi vidner til, at en større gruppe af socialt udsatte til tider oplever sult og dårlig ernæring.
Thomas fortalte om den svære opstart af virksomheden, hvor flere elementer synes at modarbejdede hinanden i forhold til at skaffe lagerplads til overskudsvarerne samtidig med at skulle opnå godkendelse fra fødevarerstyrelsen.
Siden 2009 har fødevarerbanken dagligt samlet mad ind hos grossister, supermarkeder, producenter og andre steder, hvor der er for meget af den, og kørt den hen, hvor der er for lidt. Så fødevarerbanken bringer mad ud til sociale hjælpeorganisationer og projekter, der hjælper børn, kriseramte mænd og kvinder, hjemløse, beboere på asylcentre, stofmisbrugere, psykisk syge og mange andre af samfundets svageste.
Udover den daglige indsamling af overskudsvarer organiserer fødevarerbanken også private fødevareindsamlinger på arbejdspladser, skoler og i supermarkeder.
FødevareBanken betaler i øjeblikket løn til fire mennesker – direktøren, to administrative medarbejdere i tidsbegrænsede stillinger og en projektansat fundraiser. Ellers er alle frivillige – chauffører, medhjælpere og kontorpersonale.
En del af udgifterne til at distribuere fødevarerne (til biler, benzin, forsikring med videre) dækkes af modtagerorganisationerne selv, resten betales af private fonde, sponsorater og satspuljemidler.
Vi er den mest effektive løsning.
Thomas fortalte at det er mere effektivt at fødevareBanken kører overskudsmad ud, end at supermarkeder og producenter selv gør det.
Dels fordi fødevarerbanken har et netværk af hjælpeorganisationer, så de ved hvilke modtagere, der vil få særlig glæde af en bestemt vare. Og dels har virksomheden kapacitet til at opbevare større mængder fødevarer, hvilket brugerorganisationerne ofte ikke har selv.
Vi sparer samtidig penge for fødevarebranchen. Den mad, vi kører ud, skal producenter, supermarkeder med videre nemlig ellers betale for at få destrueret. I den anden ende sparer organisationer og brugere naturligvis også penge på madbudgettet, som så i stedet kan bruges til egne initiativer og projekter – eller bare til at gå til tandlægen for.
Fødevarerbanken er i øjeblikket ved at udvide med en afdeling i Aarhus, der kommer til at ligge i Saralystparken 26 i Højbjerg. Hvis man vil vide mere om fødevareBanken i Aarhus, så kan man kontakt filialdirektør Søren Rasmussen på telefon 30 26 92 86 eller mail: soerenmailto@gmail.com .
Thomas fortalte at der også var interesse for at starte fødevarerbanken afdelinger op i Vejle og Horsens.
Media-Now er en socialøkonomisk virksomhed beliggende på Indre Nørrebro. Media-now fungerer på markedsvilkår uden nogen former for offentlig støtte, og virksomhedens mission er, at få fleksjobbere tilbage på arbejdsmarkedet via en produktion af professionelt grafisk design samt webudvikling. Trine Uldall, der er stifter af virksomheden fortalte om virksomhedens initiativ Køb-socialt.dk, som Media-Now har valgt at investere ressourcer i for at hjælpe andre socialøkonomiske virksomheder. Med portalen arbejder Nedia-Now på at fremme synligheden af og tilgængeligheden til danske sociale og socialøkonomiske virksomheder, og derved skabe grundlag for øget vækst og bedre betingelser for fremtidig udvikling af sociale og socialøkonomiske virksomheder i Danmark. 
Køb-socialt.dk henvender sig til tre målgrupper:
Virksomheder med et klart socialt eller almennyttigt formål, der ønsker en øget kommerciel eksponering, annoncører der ønsker at inddrage sociale og/eller socialøkonomiske virksomheder i deres CSR og markedsføringsstrategi for dermed at opnå en øget social eksponering Offentlige og private indkøbere, samt forbrugere, der ønsker at handle socialt ansvarligt.
Portalen er indtil videre finansieret ved arbejde på frivillig basis. Det er gratis for de socialøkonomiske virksomheder at blive oprettet som medlem, og satser Media-Now på at det kan blive ved at være ved at der kan skaffes penge til portalen gennem annoncer, sponsorater og fondsmidler.
Foreløbig er 55 socialøkonomiske virksomheder medlemmer af portalen.
