Tid: Torsdag d. 22. oktober 2015, kl. 13.00-17.00
Sted: First Hotel Grand/Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C
Sociale Entreprenører i Danmark afholdt sammen med Kooperationen Stormøde for aktører i det socialøkonomiske felt d. 22. oktober 2015. Mødet blev afholdt på First Hotel Grand i Odense.
Mødet var en opfølgning på Stormødet for aktører i det socialøkonomiske felt d. 25. november 2014, og formålet med mødet var, som det også var i 2014, at samle centrale aktører på det socialøkonomiske felt dels for at få et overblik over aktører og deres aktiviteter, dels for at få afklaring af, om der er perspektiv i koordinering og samarbejde mellem de forskellige aktører og dermed også, om det er muligt at finde fælles interesser, der samlet kan styrke socialøkonomien.
Ud af de 25 inviterede var følgende mødt op:
Susanne Westhausen (Kooperationen),
Per Bach (Sociale Entreprenører i Danmark SED)
Rikke Egaa Jørgensen (Center for Socialt Entreprenørskab)
Katrine Engdal Pedersen (Den Sociale Kapitalfond)
Charlotte Holmer Kaufmanas (Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder)
Thomas Østergaard (VIA Aarhus, Design for Change, Diplom udd.)
Inger Steen Møller (Foreningen Socialøkonomi Nordjylland )
Anne Katrine Heje Larsen (KPH)
Thomas Bisballe (Københavns Kommunes erhvervsservice)
Anne Worning (Epilepsihospitalet Filadelfia, tidligere Kooperationen)
Ole Brandstrup (Professionsbacheloruddannelsen, Off. Adm. & Socialrådgiverudd. v.UCSYD)
Iben Nova Rask (Områdefornyelse Fuglekvarteret, Opdrift – den sociale og økonomiske vækstzone),
Annette Willig (Sociale Entreprenører i Danmark SED)
Hanne Miriam Larsen (Sociale Entreprenører i Danmark SED)
Susanne Westhausen, Kooperationen og Per Bach, Sociale Entreprenører i Danmark bød velkommen til mødet, hvorefter der en kort præsentationsrunde.
Herefter gav Charlotte Holmer Kaufmanas en orientering om status vedrørende Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder.
Historien bag centret
Ved finanslovsaftalen for 2013 blev regeringen
og Enhedslisten enige om at støtte udviklingen af
socialøkonomiske virksomheder og nedsatte Udvalget
for socialøkonomiske virksomheder. Udvalgets opgave
var både at kaster lys over barriererne for at skabe og udvikle
socialøkonomiske virksomheder i Danmark i dag og at
komme med anbefalinger til, hvordan regeringen kan udvikle og
styrke virksomhederne.
Mange af disse anbefalinger blev inkluderet af
regeringsforslaget ”Flere og stærkere socialøkonomiske
virksomheder i Danmark”
Forslaget blev lanceret af socialministeren og
beskæftigelsesministeren i september 2014
En af anbefalingerne var at etablere Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder, og centret blev officielt
lanceret d. 4. september 2014 med bevilling frem til 31. december 2015.
Centret opgave har primært været at føre punkterne i
regeringsforslaget ud i livet, centret har dermed haft en række bundne opgaver, herunder etablering af hjemmesiden som vidensportal, etablering af registreringsordningen, vækstfremmende aktiviteter, oplysning og formidling til offentligheden og de store/vigtige aktører i feltet.
Indsatsen for socialøkonomiske virksomheder blev oprindeligt, sammen med Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, etableret under Erhvervsstyrelsen.
I april 2014 flyttede indsatsen sammen med Annette Wilhelmsen, til Socialstyrelsen, hvor centret også har ligget frem til oktober 2015 hvor den igen er flyttet til Erhvervsstyrelsen.
Charlotte oplyste at Centret bliver lukket ved udgangen af 2015. Flere medarbejdereer allerede flyttet til andre opgaver i den statslige administration eller har fået job eksternt.
De resterende medarbejdere arbejder pt. med at afrunde og afslutte de bundne opgaver, herunder en kommende udgivelse af en guide til at måle effekter af virksomheders SØV-indsats.
Pt. er der intet tegn på, at der kommer noget andet som erstatning eller afløsning for centret.
Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder vil fungere til udgangen af 2016, som det er aftalt i det oprindelige opdrag.
Fra salen blev der spurgt til hvad Charlotte mente har været centrets vigtigste bidrag. Hertil svarede Charlotte, at det er vigtigt at understrege, at det centret har udrettet er sket i samarbejde med alle aktørerne i SØV-feltet, og at hun mener, at det vigtigste har været at skabe øget viden og bedre forståelse på forskellige niveauer omkring SØV (herunder også i den ‘generelle’ erhvervsfremmende sektor). Samtidig har centret været med til at skabe en stærkere identitet og legitimitet vi registreringsordningen hos SØV’erne, og de har været med til at koble relevante partnere i feltet sammen.
Charlotte håber at kommunerne undervejs er blevet klædt lidt bedre på til at kunne løbe videre selv.
Per spurgte om der arbejdes på at sikre, at centrets viden ikke går tabt. Hertil svarede Charlotte, at der pt. ingen aftale er om, hvorvidt/hvordan materialet fra centrets hjemmeside kan bevares/lægges et andet sted, men at der undersøges forskellige muligheder. Lige nu ligger det ‘fysisk’ hos Erhvervsstyrelsen, men siden socialvirksomhed.dk vil efter planen lukke ved udgangen af 2015.
Thomas Bisballe spurgte mht. registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder, hvad der har været succeskriteriet og hvem der fremover skal få flere til at registrere sig som SØV. Hertil svarede Charlotte, at centret havde tænkt at ca. 100 registrerede virksomheder det første år ville være et flot resultat. Lige nu (22. oktober 2015) er der 78, så det er ganske ok.
Indtil nu har det været svært at få virksomhederne til at se fordelene, men den nye udbudslov vil sandsynligvis gøre det lettere for kommunerne at benytte sig af SØV. Udbudsloven vedtages, hvis alt
går efter planen den 19.11.2015 af Folketinget.
Thomas Bisballe kommenterede i forhold til registreringsordningen, at den vil give et fælles grundlag at lave effektmåling på, og at den fælles standard i registreringsordningen, vil gøre det mere attraktivt for kommuner at købe ind hos registrerede SØV’er, så de ikke selv skal til at bruge tid og penge på at undersøge, hvorvidt virksomhederne har en SØV-indsats eller ej. Det er let og hurtigt at registrere sig som SØV, men der er brug for en større indsats til at få folk til at registrere.
Charlotte fortalte, at hun tænker, at det største problem ved nedlæggelsen af centret er, at den centrale erfarings- og vidensopsamling og formidling omkring feltet forsvinder.Efterfølgende var der forskellige input vedr. det nye socialøkonomiske landskab efternedlæggelsen af centret. Der vil sandsynligvis opstå nye aktører, nye roller for ‘gamle’ aktører og nye tiltag forskellige steder, som kommer til at gøre en forskel for feltet.
Mødet fortsatte med en styret dialog om “Udfordringer for socialøkonomiske virksomheder”.
Per havde uddelt et spørgeskema med 4 hovedområder vedrørende de største udfordringer og forhindringer som nye socialøkonomiske virksomheder står over for som oplæg til dialog. 1) Juridisk ramme 2) Menneskelige kompetencer i SØV 3) Støtteordninger 4) Eksternt image.
Spørgearket kan ses her
Spørgsmålene blev gennemgået som punkter i fælles dialog.
Nogle kommentarer handlede specifikt om de enkelte overskrifter, andre kommentarer dækkede flere emner på skemaet.
1) Juridisk ramme
I forhold til registreringsordningen for socialøkonomiske
virksomheder, blev det nævnt, at det er vigtigt at opfordre så mange som muligt
lader sig registrere, for at skabe opmærksomhed omkring sociaøkonomiske
virksomheder, men også fordi vil blive nemmere for beslutningstagere, politikere
og embedsmænd at forholde sig til, hvad socialøkonomiske virksomheder er. Det
vil også blive væsentligt nemmere for embedsmæd at finde socialøkonomiske
virksomheder i forbindelse med udbud, når de er registrerede.
Det blev nævnt, at det at registrere sig som sådan ikke er en barrier, da det
er rimelig enkelt og kan gøres på et kvarter til en halv time.
Flere påpeger at rimelighedskravene er en stor barriere, de lokale muligheder for dispensation er bureaukratiske.
Rimelighedskravet er oprindeligt indført for, at
der i alle danske virksomheder skal være et rimeligt forhold mellem antallet af
ordinært ansatte og antallet af personer, der er i virksomhedspraktik eller
ansat med løntilskud.
Men for socialøkonomiske virksomheder er krævet
en hæmsko i forhold til at kunne hjælpe så mange socialt udsatte som muligt.
Arbejdsmarkedsrådene
kan frem til 31.12. 2015 give dispensation, når det gælder en privat
socialøkonomisk virksomhed, der vil ansætte flere førtidspensionister i
skånejobs eller langtidsledige i løntilskudsjob eller virksomheds praktik. En
mulighed der dog fortolkes meget forskelligt rundt omkring i landet. Alligevel
kunne en forlængelse af dispensationsmuligheden være ønskelig til et egentligt
lovindgreb kan få lavet et lovindgreb, der dispenserer Registrerede
socialøkonomiske virksomheder fra Rimelighedskravet.
Men der er politisk ingen intentioner om at forlænge dispensationsmuligheden
Der var desuden en længere snak om konkurrenceforvridning ift. eventuelle fordele som SØVer har i forhold til traditionelle virksomheder. En vigtig snak som flere mente, det er vigtigt at tage op igen.
Charlotte gjorde opmærksom på, at centret har udarbejdet et notat om juridiske barrierer for SØV.
2) Menneskelige kompetencer i SØV
Flere påpegede, at der er behov for tværgående samarbejde ift. kompetenceudvikling omkring SØV – uddannelseinstitutioner, væksthuse, kommuner, foreninger mv.
Thomas Østergaard fra VIA Aarhus ser et stort behov for styrkelse af uddannelserne ift. dette felt. Det er svært at komme igennem til de store/traditionelle sociale og pædagogiske uddannelsesinstitutioner, de har klart afsætningsmuligheder for deres kandidater på dette område, men de har svært ved at se udviklingsmulighederne.
På VIA Aarhus arbejder de på at få socialt entreprenørskab ind på grunduddannelsen.
Kooperationen arbejder med VUC København på at udvikle modul ift. innovation og entreprenørskab, de unge vil gerne, men uddannelsessystemet i Danmark er lukkede siloer, der har svært ved og tænke ud af boksen.
Det blev påpeget, at mange af de personer der leder socialøkonomiske
virksomheder mangler forretningskompetencer.
3) Støtteordninger (finansielle og ikke- finansielle)
I forhold til støtteordninger for socialøkonomiske virksomheder, blev det nævnt, at der er få i Danmark.
Den Sociale Kapitalfonds programmer – Det Sociale Vækstprogram og Social Startup er super gode, men det er kun et mindretal, der har adgang til dem.
Den Sociale Kapitalfond fortalte, at mange primært søger programmet fordi der er mulighed for at få startkapital til sit projekt. Men det viser sig, når de har gennemgået programmet, at det de har haft mest nytte af er den intensive en til en sparing, hvor de får ekspertrådgivning og sparring lige præcis indenfor deres fagområde.
Det er stadigt ønskeligt at lånemuligheder i forhold til opstart af socialøkonomisk virksomhed forbedres. Men de seneste år har også er stadigt.
I forhold til support og vejledning til socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere nævnte Thomas BIsballe, at den burde integreres i det eksisterende erhvervssystem.
Det vil bl.a. kræve at konsulenter i lokale Startvækst indsatser og Regionale Væksthuse skal have mere vide om og kompetencer i forhold til de socialøkonomiske virksomheder og deres specielle specielle behov for vejledning. Men det vil også kræve, at den lokal og regionale erhvervsservice får politisk besked på, at det er en opgave, de skal påtage sig, så de kan køre målrettede forløb for dem. Thomas nævnte også at der er brug for en bedre definition og fordeling af hvad der hhv. en national og kommunal indsats. Flere peger på, at de har erfaring for, at sociale og kulturelle projekter mange gange bliver set på som ‘mærkelige’/’på tværs’ af de generelle erhvervsfremmende programmer, og at de derfor bliver afvist eller ikke får den elementære hjælp, de har behov for, da de ikke opfattes som ‘rigtige’ virksomhedsprojekter.
Samtidig støder SØV ofte også på barrierer, hvis de søger sociale eller kulturelle midler, og det er en generel udfordring, at SØVer går på tværs af kategorier, genrer og brancher.
Flere siger, at kommunerne skal klædes bedre på så de kan tackle sociale/kulturelle projekter som virksomheder, eksempelvis ved at “Det Sociale Væksthjul” tages op som konkret brugbart værktøj (Charlotte gjorde opmærksom på, at der er kommet en ny version).
4) Eksternt image – Kendskab til/opfattelsen af socialøkonomiske virksomheder.
Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder har lavet en undersøgelse vedrørende kendskabet til og opfattelsen af socialøkonomiske virksomheder. Charlotte vil gerne komme til et fremtidigt arrangement – eksempelvis en nytårskur i januar for aktører i det socialøkonomiske felt, hvor hun vil fortælle om resultaterne.
Thomas Østergaard mente, at det er en udfordring i, at uddannelsesinstitutionerne har svært ved at forholde sig til terminologien og de forskellige definitioner ift. SØVer.
Susanne Westhausen og andre peger på, at det er vigtigt at fastholde en bred definition af SØV, så mange typer af projekter, metoder og tilgange bliver omfattet, samtidig med at begreberne og terminologien bliver klarere.
Thomas Bisballe mente, at SØV-diskussionen i DK er blevet ‘kapret’ af beskæftigelsespolitikken, SØVer opfattes i høj grad primært som ‘særlige arbejdspladser’ i Danmark, hvor der i andre lande er bredere forståelse for bæredygtighedselementet. Der er behov for at kæmpe for at fastholde en bred opfattelse af SØV.
Flere nævner at SØVer ofte af kommunerne bliver opfattet som ‘anden aktør’ fremfor som samarbejdspartner ift. at skabe arbejdspladser.
Thomas Bisballe nævnte, at der er blevet og bliver brugt mange penge og kræfter på virksomhed og kompetenceudvikling, men det der mangler er, at staten og kommunerne ser, at der er et behov/marked for SØV´er, og at kommunerne begynder at aftage deres ydelser.
Her desuden snak om at der i andre lande er en anderledes politik og praksis ift. SØV’er, for eksempel i Storbritanien, hvor kommunerne aftager SØV-ydelser i stor stil.
Da tidsplanen på dette tidspunkt var skredet en var der ikke tid til at gennemgå hele spørgeskemaet vedr. barrierer for socialøkonomiske virksomheder.
Tredje punkt på programmet var “Muligheder for samarbejde i forhold til Folkemødet på Bornholm 2016”
På grund af tidsmangel blev punktet kortet ned til, at Per fra SED kort nævnte, at Folkemødet kunne være en positiv mulighed for et samarbejde mellem aktører i det socialøkonomiske felt om at sætte socialøkonomiske virksomheder mere markant på dagsordenen f.eks. ved at have et større fælles telt eller flere samt flere fælles arrangementer på Folkemødet på Bornholm i 2016. Dialogen omkring dette samarbejde holdes åben.
Se oplæg til samarbejde her
Som sidste punkt på programmet fortalte Anne Worning om “Socialøkonomiske landsbykøbmandsforretninger” – en konkret løsning i udkantsområder.
Anne fortalte om et SØV Købmandsprojekt i Nordjylland bygget op omkring 2 lokale købmandsbutikker ift. opbygning af ny samarbejdsmodel:
Bonderup – Købmandsbutik er et knudepunkt i lokalsamfundet med særlige lokale aktiviteter og en personalesammensætning af ordinært ansatte, lokale frivillige og ansatte på særlige vilkår
Hjortdal – Købmandsbutik har en blandet personalesammensætning af ordinært ansatte, 1 pædagog, 20 unge i vejledningsforløb, en ansat på særlige vilkår og en gruppe lokale frivillige.
Projektet gik ud på at udvide samarbejdet mellem de to købmænd og lokale leverandører/samarbejdspartnere for at sikre, at de to butikker kan købe varer og være bindeled/netværk i lokalsamfundet.
Udgangspunktet var en strategi om at lave partnerskaber med leverandører, der kunne samarbejde som del af deres CSR-strategi, men hverken COOP, Rema1000 eller Dansk Supermarked har onsket at være med, og Erhvervsstyrelsen har ikke været specielt villige til at godkende CSR-samarbejdet som model.
En vigtig del af projektet har været at søge at forene det lokale med de overordnede strukturer. Erfaringen fra projektet er så, at CSR ser godt ud på papiret, men at mange bakker ud, hvis det nærmer sig deres eget område ift. potentiel lokal konkurrence.
I stedet blev der så etableret en indkøbsforening, der samarbejder på andelsbasis.
Købmændene er andelshavere der kollektivt som andelshavere kan stille økonomisk garanti for vareindkøbene. Således kan der samlet købes stort, men den enkelte butik kan få et lille og velassorteret sortiment. Projektarbejde har givet anledning til kortlægning i hele Danmark ift. potentielle købmænd til indkøbsforeningen. 10 købmænd er udvalgt til at indgå i projektbeskrivelsen af modellen “Indkøbsforeningen Høker”, der er en socialøkonomisk forretningsmodel, som kan tages op af andre ‘udkants’-butikker/virksomheder. Det er svært at måle på, hvilken forskel projektet har gjort ift ansættelser, social værdi, synergieffekt etc..
Projektperioden har været kort og fokus har været på beskæftigelsen, men der har også opnået erfaringer og har vist sig perspektiver ift. lokalsamfundet omkring inklusion, ressourcetilgang.
Se Anne Wornings PowerPoint her
Til slut var der afrunding og opsamling ved Per fra SED og Susanne fra Kooperationen, som takkede for et godt møde op opfordrede til at opretholde samarbejdet og dialogen mellem de deltagende parter.
Susanne lagde op til et tilsvarende møde i 2016 og foreslog og fik generel opbakning til en SØV-Nytårskur i starten af 2016 med oplæg fra bl.a. Charlotte om Vækstcentrets resultater.
