skip to Main Content

Tid: Lørdag d. 18. juni 2016 kl. 11.45
Sted: Civiltinget, E11 på Kampeløkken Havn, Allinge – Folkemødet på Bornholm 2016

Sociale Entreprenører i Danmark afholdt arrangement og paneldebat i forbindelse med Folkemødet på Bornholm – lørdag d. 18. juni 2016 kl. 11.45 i Civiltinget (Kampeløkken Havn, Allinge) under overskriften ”Socialøkonomi – model for bæredygtig udvikling?”.
Der var 45 deltagere.

Til arrangementet var der inviteret et hold af paneldeltagere til at give forskellige vinkler på temaet. 

Paneldeltagere var:
Lene Hjorth, Afd direktør, KoncernCSR Jyske Bank
Carsten Iversen, Renovationschef, Aalborg Kommune
Charlotte Kaufmanas, Specialisterne (tidligere leder for Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder)
Claus Skytt, Afd. direktør i Merkur Andelskasse
Per Bach, Formand for Sociale Entreprenører i Danmark

Moderator ved arrangementet var Jesper Grundwald også kaldet “Taxamanden”

Panel ved arrangementet Socialøkonomi - model for bæredygtig udvikling - Folkemødet 2016

Baggrunden for arrangementet
I Danmark anvendes socialøkonomiske virksomheder primært til integration på arbejdsmarkedet. Men den socialøkonomiske model, hvor overskud geninvesteres i et socialt formål, rummer også et uudnyttet potentiale, i forhold til at løse samfundsmæssige udfordringer ud over de rent beskæftigelsesmæssige. I den forbindelse kan socialøkonomiske virksomheder måske spille en større rolle, når det gælder omstillingen til en bæredygtig fremtid. Samtidig rummer den socialøkonomiske virksomhedsmodel måske også en mulighed for at virksomhedernes og samfundets dagsorden i højere grad bliver den samme.

Diskussionen bød bl.a. på gode input omkring nødvendigheden af helhedsforståelse og samarbejder på tværs af sektorer for at udvikle den socialøkonomiske model.

Per Bach indledte debatten med at definere at socialøkonomiske virksomheder bør ses som mere end beskæftigelses-indsats for udsatte på arbejdsmarkedet. Socialøkonomiske virksomheder har først og fremmes et socialt formål, og dvs. at skabe social værdi. Overskud geninvesteres til dette formål. Det kan skabe social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed og deraf et samfund i balance. Socialøkonomiske virksomheder er således en vej til en bæredygtig omstilling af samfundet.
Socialøkonomiske virksomheder mellem solidaritet og kapitalisme.
Det affødte en diskussion om penge som middel eller mål for at gøre godt og være solidarisk.

Carsten Iversen, affaldschef fra Ålborg Kommune fortalte, at man dér arbejder fokuseret med at skabe bæredygtige forudsætninger for socialt iværksætteri, fx ved i et arbejde med affald og genbrug at integrere utilpassede unge på arbejdsmarkedet. Med dette tiltag er det kommunes plan at opbygge en socialøkonomiske virksomhed med 15 -20 ansatte ved over en årrække at udvikle og opbygge virksomheden, så den er veletableret og økonomisk stabil med en arbejdsstyrke af borgere, der ellers er udsatte på arbejdsmarkedet.

Lene Hjorth, Jydske Bank er en “kapitalistisk” bank. Her ses profit som forudsætningen for at gøre godt. Virksomheden har et integreret samarbejde og partnerskab med socialøkonomiske virksomheder bl.a. Fødevarebanken og GLAD-Fonden, som står for en del af kantine-driften, regeringen og og pasning af udearealer. De Socialøkonomiske virksomheder arbejder med udsatte borgere; udviklingshæmmede og andre, som sætter stor pris på at være en del af arbejdsmarkedet. Samtidig gør partnerskabet de “almindelige” medarbejderne stolte af deres arbejdsplads og det brander Jydske Bank som en socialt ansvarlig aktør. Det efterspørger kunderne, specielt efter finanskrise, så banken bliver nød til at gøre godt, og det kan CSR bruges til.

Claus Skytt fra Merkur Andelskassen har som bank i 30 år arbejdet med at støtte socialøkonomi og udvikle socialøkonomiske virksomheder. Et arbejde er ikke handler om CSR, men socialøkonomi i bred forstand. De startede med at være en flok borgere, der sammen etablerede banken med en halv mio. kr, og i dag omsætter de for 2 mia kr., som alle går til aktiviteter, der har samfundsmæssig værdi og relevans. De tænker langsigtet og investerer i projekter.

Charlotte Holmer Kaufmanas fra Specialisterne, forklarede om deres socialøkonomiske virksomhed, at de arbejder med udvikling af teknologi og programmering, hvor autister med deres særlige kompetencer udgør en vigtig del af arbejdsstyrken. De har 45 ansatte, heraf 30 konsulenter med autisme. De laver flere forskellige ting, fx også ressourceafklaring.

Deltagere ved arrangementet Socialøkonomi - model for bæredygtig udvikling - Folkemødet 2016

I debatten blev flere forskellige forhold fremhævet som væsentlige for at styrke og udvikle socialøkonomiske virksomheder i Danmark:

• Der skal arbejdes mere ambitiøst og visionært gennem et bredere fokus end alene penge og økonomi, når man investerer og udlåner penge som bank.
Tilsvarende gælder det at kommunen skal se på flere forhold, når den laver udbud eller køber indsatser eller igangsætter aktiviteter.
Der kan med fordel stilles større krav til virksomheder om at bruge og samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, når de løser offentlige opgaver.

• Ved at overveje nøje, hvor man placerer sine penge og sin pension, og stille større krav kan man som almindelig forbruger være med til at påvirke og til at skabe en bedre samfundsmæssig udvikling. Andelskassen arbejder ud fra et kunde-slogan, ”Mine penge gør gavn”, og vurderer sig selv på det.

Hør hele arrangementet på Radio Folkemødet her

Læs også om SED’s deltagelse på Folkemødet i 2015 på linkene herunder:

Debatarrangement “Nu rykker det i Socialøkonomien”: Klik her!

Studietur til Bornholms Mosteri: Klik her!

 

 

Back To Top