skip to Main Content

Tid: Torsdag d. 4.oktober kl. 15.00-17.00
Sted: KPH Projects, Enghavevej 80-82, 3. sal, 2450 København
 

Sociale iværksættereventyr med Connie Hasemann 4.10.2018

 

Sociale Entreprenører i Danmark afholdt torsdag d. 4. oktober 2018 arrangementet “Sociale Iværksættereventyr med Connie Hasemann” hos KPH Projects i København. Arrangementet afholdes i samarbejde med KPH Projects .
Der var 10 deltagere.

Til arrangementet fortæller Connie Hasemann om sin iværksætterrejse og etableringen af den socialøkonomiske virksomhed All Ears, som har haft stort held med at skabe beskæftigelse til mennekser med synshandicap.

Se kort video-opsamling fra arrangementet her

Se Connie Hasemanns PowerPoints her

 

Connie Hasemann

Om Connie Hasemann
Connie Hasemann hørte tilbage i midten af 1990’erne, i et radioprogram, at Instituttet for Blinde og Svagsynede havde startet en telemarketinguddannelse. På daværende tidspunkt var hun selv leder af en af Danmarks første telemarketingvirksomheder, så hun besluttede sig for, at mødes med folkene bag initiativet. Her blev hun så inspireret af mennesker, der på trods af handicaps gerne ville deltage på arbejdsmarkedet og bidrage. Hun ville gerne være med til at hjælpe disse mennesker, så hun afviklede sit gamle bureau, og startede Telehandelshuset, der senere blev til All Ears.
All Ears Telemarketing er en socialøkonomisk virksomhed med en overordnet mission om at levere telemarketing og kundeserviceydelser af højeste kvalitet ved at uddanne og ansætte mennesker med synshandicap. Virksomheden ligger i Høje Taastrup tæt på København.
All Ears har i dag 31 medarbejdere hvoraf 15 har et synshandicap.
Connie Hasemann modtog i 2013 ”erhvervslivets nobelpris” Oslo Business for Peace for at have skabt og udviklet All Ears TM, som i dag er en af Danmarks førende socialøkonomiske virksomheder. Det var blandt andet den tidligere Nobelprismodtager Muhammed Yunus, der pegede på Connie Hasemann som oplagt kandidat til Oslo Business for Peace Award.
Efter 22 år i All Ears TM stoppede Connie Hasemann og er i dag selvstændig konsulent med fokus på vækst af sociale virksomheder.

Læs mere om Connie Hasemann på conniehasemann.dk

Sociale Iværksættereventyr
Sociale Iværksættereventyr er en række arrangementer, der sætter fokus på succesfulde sociale iværksættere. Det er iværksættere, som gennem deres socialøkonomiske virksomhed har formået at skabe afgørende social effekt for en målgruppe eller på et område i stor skala. Det er også enkeltpersoner, der har en spændende historie og masser af erfaringer fra deres iværksætterrejse, som de kan dele ud af til glæde for andre, der har lyst til at starte en socialøkonomisk virksomhed.

Læs om tidligere afholdte Sociale Iværksættereventyr events med:
Thor Thorøe fra Social Foodies her

Poul Kellberg fra Comeback Industries her

Sociale iværksættereventyr med Connie Hasemann 4.10.2018

Back To Top