Tid: Torsdag d. 20. februar 2014 kl. 13.00-17.00
Sted: Teknologisk Institut i Aarhus, Kongsvang Alle 29, 8000 Århus C
Deltagere: Arrangementet var åbent for alle med interesse i social innovation i Region Midt
Pris: Arrangementet var gratis
Arrangør: Sociale Entreprenører i Danmark i samarbejde med Teknologisk Institut
Sociale entreprenører afholdt torsdag d. 20. februar arrangementet Innovation på det sociale område – aktører i Region Midt.
Der var 36 deltagere til arrangementet.
Se deltagerlisten her
Baggrund:
At samle de aktører, der arbejder med social
innovation i Region Midt.
At bliver informeret deres arbejde, og at se på samarbejdsmuligheder for at fremme den fælles sag. Mange aktører arbejder i
en eller anden form med social innovation – og gør hver i sær meget. Men måske kunne man gøre mere sammen.
Per Bach fra Sociale Entreprenører i Danmark bød sammen med John René Keller Lauritzen fra Teknologisk Institut velkommen.
Per Bach nævnte at de fleste sikkert på en eller anden måde har oplevet at
vores velfærdssystem de seneste år har været under stigende pres.
Det er ikke
bare et dansk, men et internationalt fænomen. 
Der er et stort behov for nytænkning og nye samarbejder, hvis vi også fremover
skal bevare og udvikle det velfærdssamfund vi har i dag – så vi fortsat kan
sørge for at alle fra ung til gammel, rig til fattig, indsat til udsat,
velfungerende til handicappet kan have et godt liv.
Det er derfor ikke underligt at begreber som social
innovation, socialt entreprenørskab, socialøkonomiske virksomheder osv. er
kommet på dagsordenen.
Både nationalt og internationalt og internationalt er der mange politiske og
andre initiativer for at styrke disse tiltag.
I marts måned 2014 afholdes to studenterdrevne konferencer om social innovation: FOSIA i
Aarhus og DANSIC København, der foregår masser af aktiviteter rundt omkring i
kommunerne og regeringen arbejder i øjeblikket på lovgivning der skal hjælpe
med til at fremme socialøkonomiske virksomheder i Danmark.
På europæisk plan har det EU støttede INSITE initiativ udarbejdet
en agenda for social innovation.
Der
er også danske bøger på vej om emnet social innovation i marts og april 2014
beskæftigelse og sundhed og kultur og borgerservice. Netværket har pt. 35 kommuner som medlem repræsenteret ved 72 ledere.
Oplæg fra aktørene
John René Keller Lauritzen fra Det kommunale netværk for social innovation – Teknologisk Institut fortalte om Teknologisk Instituts tilgang til social innovation, som en fjerde vej i forhold til sikring af velfærd. Hovedfokus er på den offentlige sektor, og hvordan den kan fremme og drage nytte af social innovation.
Teknologisk Institut har beskæftiget sig med social innovation i mange år.
Siden 2012 har Teknologisk Institut været leder af verdens største forskningsprojekt indenfor området. Projektet er støttet med 18,5 millioner kr. gennem EU´s 7. rammeprogram og foregår i samarbejde med verdens førende aktører indenfor området. Flere hundrede eksperter er tilknyttet projektet b..a fra Stanford Center for Social Innovation og Harvard Business School. Blandt fokusområderne fo
r projektet er: Ældre og sundhed, unge og miljø.
Teknologisk Institut er også leder for “Det kommunale netværk for social innovation”, hvor fokus er på at skabe nye løsninger på samfundsudfordringer gennem inddragelse af nye partnere. Netværket er rettet mod kommunale direktioner og ledere indenfor børn og unge, ældre og handicap.
Teknologisk Institut kører sammen med Young Foundation to globale social innovations-netværk Social Innovation Europe, der er en online portal med interessante eksempler på social innovation fra hele Europa. Portalen indeholder også artikler og interview om relevante emner.
Teknologisk Institut leverer også rådgivning til EU-Kommissionen om fordeling af forskningsmidler indenfor social innovation.
Sammen med Huset Venture tilbyder Teknologisk Institut danske kommuner assistance til at komme videre med arbejdet med socialøkonomiske virksomheder.
Det kan f.eks. være hjælp med at udvikle en strategi for socialøkonomiske virksomheder i kommunen, at identificere områder af den kommunale indsats, hvor socialøkonomiske virksomheder med fordel ville kunne spille en rolle, at identificere og kvalificere ildsjæle, der kan drive de socialøkonomiske virksomheder, at opbygge et gunstigt miljø for socialøkonomiske virksomheder i kommunen, at måle eksisterende og potentielle effekter ved øget samspil med socialøkonomiske virksomheder og at klæde kommunale ledere og frontlinjemedarbejdere på til at arbejde med socialøkonomiske virksomheder.
Se John René Keller Lauritzens PowerPointoplæg: Klik her!
Niels Aagaard fra Landsforeningen for Økosamfund fortalte om social innovation som redskab for inklusion og projektet ”Inklusion og social bæredygtighed”. Han indledte med at stille skarpt på den nuværende status for inklusion i Danmark.
I de sidste 25 år har mere end 25% af alle i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) stået uden for arbejdsmarkedet. I 2013 var det 840.000 personer og lægger man dertil andre grupper, hvor der ganske vist er et vist overlap, et stort antal handicappede og socialt udsatte, de 500.000 med psykiske lidelser, 200.000 alkoholikere, et stort antal isolerede ældre og marginaliserede etniske grupper er mellem 1-1½ million mennesker, der er ekskluderede fra fællesskabet på en eller anden måde.
Ideen til projektet er opstået efter at Socialstyrelsen i 2009 lavede et tema om Handicap og Inklusion, hvor Levefællesskabet Hertha bliver udvalgt som rollemodel. Herefter valgte LØS at arbede videre med inklusion bl.a. påbegyndtes arbejdet på en bog om ”God Inklusionspraksis” – fra sommeren 2012. Bogen udkommer i april 2014. Sideløbende arejdes med et projekt om den bedste inklusionspraksis – som hjemmeside. 
Der arbejdes dels med Projektet ”Inklusion og social bæredygtighed” – hvor social innovation er omdrejningspunkt og dels med et projekt med at etablere et Sekretariat for socialøkonomiske virksomheder.
Udgangspunktet for projektet projektet ”Inklusion og social bæredygtighed” er at inklusionen aldrig er lykkedes og, at inklusionsmulighederne i fremtiden begrænses hastigt. Det er derfor nødvendigt at nytænke inklusion f.eks. så flere aktører involveres i Netværk af borgere/de ekskluderede – frivillige – ngo’er – lokalsamfund – socialøkonomiske virksomheder og kommuner.
Det vil også være vigtigt at bruge nye tilgange til arbejdet som f.eks. at arbejde med social innovation via Teori U i netværk m.v.
Ligeledes vil socialøkonomiske virksomheder spille en central rolle i arbejdet med inklusion.
Bæredygtighed – økonomisk, økologisk, socialt, mentalt skal være et væsentligt omdrejningspunkt ligesom lokalsamfundsindsats – bæredygtig bosætning m.v. skal være det.
De fremtidige opgaver for Landsforeningen for Økosamfund vil derfor bl.a. være udbredelse af økosamfund, at arbejde for at skabe bæredygtig erhvervsudvikling og inklusion af marginaliserede.
Innovation vil i dette arbejde få en central rolle i forbindelse med udviklingen af et nyt og bæredygtigt hverdagsliv, nye former for produktion, og nye former for bosætning og byudvikling.
Se Niels Aagaards PowerPointoplæg: Klik her!
Rachel Stoklund fra Forum for Social Innovation Aarhus (FOSIA) fortalte om organisationens arbejde. 
Forum for Social Innovation Aarhus (FOSIA) er en studenterdrevet non-profit organisation, der drives af over 25 ambitiøse frivillige studerende.
FOSIA afholder årligt Danmarks største case competition for social innovation på Aarhus Universitet, hvor 100 af de mest motiverede og ambitiøse danske studerende leverer innovative løsninger på konkrete problemstillinger.
FOSIA2014 som begivenheden hedder, afholdes i lørdag d. 1. marts på Campus Fuglesangs Allé, Aarhus Universitet i tidsrummet 8.30 – 20.15
FOSIAs formål er at inspirere, engagere og give redskaber til danske studerende til at skabe social innovation.
Vision er således at skabe nye løsninger på samfunds- og miljømæssige udfordringer ved at bygge bro mellem den akademiske og professionelle verden.
FOSIA drives af ca 25 engagerede frivillige studerende og til at hjælpe sig har foreningen et Advisory Board, hvor der bl.a. sidder Waldemar Schmidt, tidligere
administrerende direktør, ISS, Jan Beyer Schmidt-Sørensen, direktør for
Erhverv og Innovation, Aarhus Kommune, Steffen Thybo Møller, stifter af DANSIC og Christian Bason, direktør, MindLab.
For at understøtte vinderne af case konkurencen FOSIA2014 afholder fosia 14 dage senere d. 15. marts i samarbejde med FOSIA´s Partner Deloitte en opfølgningsdag, hvor vinderne fra FOSIAs case competition kan arbejde med at gøre deres ideer bæredygtige
med fokus på den bagvedliggende
forretningsmodel.
Se Rachel Stoklunds PowerPointoplæg: Klik her!
Jacob Dyppel fra Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) fortalte om COK´s arbejde med innovation.
COK er oprindelig stiftet i 2003 af Amtsrådsforeningen, KL samt Københavns og Frederiksberg Kommuner, som en forening, der er ejet af KL og COKs medlemmer er kommuner, der er medlem af KL. Sidenhen har COK og Danske Regioner indgået en samarbejdsaftale, så COK også kan betjene regionerne med kompetenceudvikling.
COK er Danmarks største virksomhed inden for kompetenceudvikling og efteruddannelse, og 25.000 kommunale politikere, ledere og medarbejdere gør hvert år brug af COKs tilbud. Som kommunernes virksomhed arbejder COK for at kvalificere den kommunale drift og udvikling. Det sker gennem udviklingsprocesser, undervisning og facilitering af netværk.
COK´s opfattelse af Innovation er at det er en idé, som
implementeres, så den skaber
merværdi i forhold til borgere,
medarbejdere og/eller organisation.
COK arbejder med en model for innovation, der ud fra overskrifterne Nyt, Nyttig og Nyttiggjort først udser sig et problem, derefter skaber ideer, vælger de bedste ideer, implementerer de bedste ideer og til sidst afprøver i praksis
Ser man nærmere på modellen er der tale om tre faser
1. Idéudviklingsfasen (pre-jekt)
Her er man målsøgende og åben i forhold til beslutninger om, hvor
innovationsprocessen præcist skal ende, og hvad der skal prioriteres.
I denne fase sættes et tværfagligt team, som skal skabe et nyt og
nyttigt idékoncept for, hvordan vi kan løse et komplekst PPR-problem.
2. Prøvehandlingsfasen (pro-jekt)
Her er man målstyrende og fokuserer på at nedbryde idé-konceptet til
konkrete leverancer. Laboratoriegruppen sættes i denne fase og man
påbegynder et tæt samarbejde med projektejer om at lave
”prøvehandlinger” gennem korte og eksperimenterende projekter.
3. Prøvesprængningsfasen (post-jekt)
Her er man orienteret mod afprøvning (”prøvesprængninger”), måling
af innovationens effekter, evaluering af processen og spredning af
innovationen til andre dele af organisationen.
For at skabe en ramme for tværsektorielle udviklingsforløb har COK udviklet Laboratoriemodellen.
Laboratoriet danner rammen om et tværfagligt/tværsektorielt
udviklingsforløb, hvor deltagerene mødes for at udvikle nye
modeller samarbejde eller nye og nyttige løsninger
I laboratoriet arbejdes der med at omsætte den gode idé til
en konkret prototype, som kan afprøves i praksis.
Laboratoriemodellem har f.eks. været anvendt af
Randersklyngen, som omfatter Regionshospitalet Randers,
kommunerne Norddjurs, Syddjurs, Randers og Favrskov
Kommune samt repræsentanter fra de praktiserende læger.
Man kan læse mere om det på: www.sundhedsledere.dk
Erfaringerne fra arbejdet med modellen er gode. Resultaterne viser sig hurtigt.
Energien er høj, og så giver laboratoriet mulighed for at
eksperimentere i fællesskab og skabe relationer på tværs.
Se Jacob Dyppels PowerPointoplæg: Klik her!
Signe Bloch fra CABI fortalte at CABI er et Netværks- og videnshus for socialt ansvar.
Cabi udspringer oprindeligt fra de syv landsdækkende formidlingscentre, som blev oprettet af Socialministeriet d. 1. januar 1995. I forbindelse med regeringsskiftet i 2001 blev centret en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet.
Eksistensgrundlaget for Cabi er enkelt. Centret leverer viden, som virker i praksis på det rummelige arbejdsmarked, til jobcentre og virksomheder, bl.a. gennem landets største netværk af socialt ansvarlige virksomheder.
Centret indsamler, udvikler og formidler metoder, viden, værktøjer og inspiration, så jobcentre og virksomheder klædes på til at agere i praksis for at styrke det rummelige arbejdsmarked og den aktive beskæftigelsesindsats. CABI har indsamlet viden som virker i praksis, til jobcentre og virksomheder – og CABIi formidler denne viden, uanset om Cabi eller andre står bag den.
Formidlingen til virksomheder sker bl.a. i landets største netværk af socialt ansvarlige virksomheder, VirksomhedsnetværkCabi, hvor man også løbende henter input og erfaringer.
Netværket er for både virksomheder og jobcentre, der er gratis medlemskab og her formidles viden via arrangementer, erfagrupper og nyhedsbreve.
Cabis mål er at skabe bedre arbejde til flere. 
Og det handler grundlæggende om, at udsatte ledige skal have en god fremtid på arbejdsmarkedet, og at medarbejdere skal fastholdes, blandt andet ved at forebygge nedslidning.
Erfaringen viser, at det kræver et godt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder at få det til at lykkes. Derfor bestræber CABIsig på atstøtte virksomheder i at arbejde socialt ansvarligt, udvikle tilgangen til udsatte ledige hos jobcentrene, øge samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder og forbedre det enkelte menneskes muligheder.
Alle jobcentre og virksomheder, der arbejder eller ønsker at arbejde med socialt ansvar, kan samarbejde med Cabi.
I forhold til socialøkonomiske virksomheder har CABI specielt fokus på samarbejdet mellem socialøkonomiske virksomheder og jobcentret og hvad jobcentret kan bruge socialøkonomiske virksomheder til. CABI formidler både sin egen og andres viden om dette via web. CABI har fornyligt oprettet en temaside om samarbejdet mellem socialøkonomiske virksomheder og jobcentret.
På temasiden kan man bl.a. finde:
Fakta om samarbejde mellem jobcentre og socialøkonomiske virksomheder, undersøgelser på området, tre eksempler på konkret samarbejde og overblik over støttemuligheder.
Se temasiden her
De tre eksempler på konkret samarbejde er: Allehånde og Jobcenter
København, Specialindsats
Handicap, Café Kaffegal og
Arbejdsmarkedscenter Syd,
Aarhus
og Slotssøbadet og Jobcenter
Kolding
og socialøkonomiske virksomheder.
Konklusioner fra de tre cases er at det er vigtigt at der er én kontakt til jobcente, at der bliver brug tid på at finde det rigtige match mellem
borger og virksomhed, at der er klare forventninger, regelmæssig opfølgning og
plan for forløb efter praktik og endelig at socialøkonomiske virksomheder har specifik
viden om borgere/målgruppen – til gavn for
jobcentre.
Se Signe
Blochs PowerPointoplæg: Klik her!
Esben Hulgård fra VIA University College fortalte at der er uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA’s uddannelser. VIA har således forsknings- og udviklings programmer om social innovation, Pædagoguddannelsen har et forsknings- og udviklings program om Samskabelse og innovation og man har en innovationsenhed i den Pædagogisk-Socialfaglig Højskole.
VIA har også et forsknings- og udvikligs program om socialt entreprenørskab og innovation. Det har bl.a. udmøntet sig i et forskningsprojekt om socialøkonomiske virksomheder (2011 – 2013).
Dette projekt er fulgt op af et Innovationsprojekt med deltagelse af VIA UC, Aarhus Kommune og socialøkonomiske virksomheder (2013 – 2014).
Forskningsprojekt om socialøkonomiske virksomheder (2011-2013) var rettet mod socialøkonomiske virksomheder i Aarhus med et beskæftigelsesfremmende sigte og virksomhedernes samarbejde med beskæftigelsesforvaltningen.
Forskningsprojektet har forsøgt at besvarer spørgsmålet: “Hvem er de socialøkonomiske virksomheder i Aarhus?”
Undersøgelsen har været afgrænset til de virksomheder som har et eksplicit beskæftigelsesfremmende sigte.
Undersøgelsen bygger på semistrukturerede kvalitative interviews med 16 socialøkonomiske virksomheder virksomheder og 4 ansatte i Aarhus Kommune.
Undersøgelsen viser, at der er tre generationer af socialøkonomiske virksomheder:
1. generation som udspringer af det sociale arbejde i første halvdel af det 20. århundrede.
2. generation som udspringer af 70er- og 80ernes projekt og forsøgskultur
3. generation er nyere sociale projekter og virksomheder.
Samtidig peger undersøgelsen på at virksomhedernes har et samspil med det omgivende samfund i forhold til at møde sociale udfordringer, alle virksomheder interagerer med det offentlige på forskellige måder (via salg eller tilskud), virksomhedernen har forskellige organisatoriske udformninger og tilknytninger som en styrke.
Der er tale om er række forskellige selskabsformer, foreningsdrevet, Aps., selvejende Institution, fondsejet, og det er tydeligt at virksomhederne er levedygtighed i kraft af deres hybride karakter og tilpasningsevne
I forhold til vurdering af egne kompetencer har de fleste virksomheder fremhævet rummelighedsom en væsentlig kompetence. Her udover at man har stor erfaring med og kendskab til målgrupperne og endelig at den socialøkonomiske virksomhed giver meningsfyldt beskæftigelse til de borgere, der er knyttet til den.
Jobcentrene fremhæver socialøkonomiske virksomheders rummelighed og menneskesyn som kompetencer i forhold til sårbare borgere. Og derigennem de vilkår som socialøkonomiske virksomheder tilbyder. socialøkonomiske virksomheder kan ifølge jobcentrene tilbyde opgaver med lav kompleksitet til målgrupper, der har behov for det. Ligeledes tillægges det stor betydning at man har erfaring med og stort kendskab til målgruppen i forvejen.
Endelig har undersøgelsen også søgt at identificere mulige indsatsområder som kan styrke sektoren og samarbejdet.
Her er der peget på:
1. Etablering af rådgivning og vejledning for nye socialøkonomiske virksomheder og iværksættere, hvor der trækkes på erfaringerne i de eksisterende virksomheder?
2. Tiltag, som kan udvikle samarbejdet mellem de kommunale forvaltninger, jobcentrene og de socialøkonomiske virksomheder, herunder hvordan Aarhus Kommune kan være med til at synliggøre og profilere sektoren.
3. Udvikling af nye forretningsområder for de socialøkonomiske virksomheder, evt. i konsortier på tværs af de eksisterende virksomheder?
Læs VIA´s rapport med undersøgelsesresultaterne her
Forskningsprojektet om socialøkonomiske virksomheder har dannet grundlag for et Innovationsprojekt med socialøkonomiske virksomheder og medarbejdere fra Aarhsu Kommune.
Projektet skal køre i 2013-2014, projektets 3 fokusområder tager afsæt i FoU projektets resultater:
A. Rådgivning og vejledning for nye sociale iværksættere
B. Udvikling af samarbejdet mellem Kommunal forvaltning, jobcentre og socialøkonomiske virksomheder
C. Nye forretningsområder for de socialøkonomiske virksomheder i netværk og partnerskaber.
Foreløbige har 25 – 30 medarbejdere fra Aarhus Kommune og fra de socialøkonomiske virksomheder samt undervisere og studerende fra VIA UC deltaget i to fælles seminardage, hvor udfordringerne er identificeret. Der har været afholdt møder i tre arbejdsgrupper på tværs, som i efteråret har arbejdet med indsatsområderne ogStuderende på VIA´s socialrådgiver uddannelse har lavet interviews med de socialøkonomiske virksomheder og været med til at formidle borgernes stemme.
De foreløbige resultater af projektet er et øget kendskab til hinanden, og forståelse for rammebetingelserne for de forskellige aktører samt tiltag som skal øge synligheden; for jobcenteransatte og forvaltning, for politikere (Magistraten) og for erhvervslivet.
Se Esben Hulgårds PowerPointoplæg: Klik her!
Karen Elsgaard fra Regional Udvikling, Region Midtjylland fortalte om Regional Udviklings arbejde.
Regional Udvikling opgaver omfatter bl.a. kollektiv trafik, turisme og myndighedsopgaver i forhold til jord og
råstoffer. Men herudover har man til opgave at sekretariats betjene Vækstforum – Region Midtjylland
Vækstforum
er partssammensat og består af medlemmer fra Regionsrådet, borgmestre, erhvervsrepræsentanter, repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, en arbejdsgiver repræsentant og lønmodtager repræsentanter.
Vækstforum har bl.a. til opgave at udarbejde en strategi for vækst og udvikling i Regionen, man har indstillingsret over EU´s strukturfonde (socialfond og
regionalfond) og man skal indgå en vækstpartnerskabsaftale med regeringen.
Regional Udvikling arbejder i teams, der modsvarer de udfordringer, der er
beskrevet i Vækstforums strategi bl.a. turisme,
iværksætteri, miljø, fødevarer, virksomhedsudvikling,
innovation, kompetenceudvikling og internationalt.
Innovationsteamet arbejder med social innovation –
hovedsagligt indenfor velfærd og sundhed og kompetenceteamet arbejder med socialøkonomiske
virksomheder som et middel til inklusion af udsatte
borgere i beskæftigelse.
Regional Udvikling laver oplæg til Vækstforum mht. hvordan Strukturfondsmidlerne skal bruges i Regionen.
Arbejdsformen er at Vækstforum selv vil bestemme, hvad Strukturfondsmidlerne skal
bruges til. Derfor foreslår administrationen at en konkret udfordring (beskrevet i
strategien) skal løses idet selve udfordringen beskrives nøje, og
der foreslås nogle mulige indsatser, en arbejdsgruppe som kan
kvalificerer løsningen og en økonomisk ramme incl. forslag til
finansiering.
Derefter nedsættes en arbejdsgruppen som udarbejder et konkret forslag til
indsats med beskrivelse af aktiviteter, organisering, aktører,
økonomi og tidshorisont.
Arbejdsgruppens forslag forelægges herefter for Væksforum og når det er godkendt annoncerer administrationen efter en aktør til opgaven.
Vækstforum udvælger en aktør, og aktøren indsender en ansøgning på de aftalte opgaver, og indenfor
det aftalte budget.
Herefter kommer en bevilling fra Erhvervsstyrelsen og der er løbende opfølgning
fra Erhvervsstyrelsen og Regional udvikling.
Tidshorisonten for arbejdet er at en arbejdsgruppe måske kan være etableret i 2.-3. kvartal 2014, og måske kan en ansøgning om interreg midler
(kASK) være klar i sommeren 2014, en ansøgning som kan kan indeholde
en form for videnopsamling og formidling
som grundlag og arbejdsredskab til
etablering af flere socialøkonomiske
virksomheder – som kan inkludere flere
udsatte borgere på arbejdsmarkedet.
I perioden 2007-2013 var
strukturfondsrammen for Midtjylland på 504
mio. kr.
I perioden 2014-2020 er der endnu ikke
godkendt hverken program eller budget,
men der forventes en regional ramme på
max. 400 mio. kr.
– nogle af disse midler skal bruges på
inklusion af udsatte borgere på
arbejdsmarkedet evt. i socialøkonomiske
virksomheder.
Se Karen Elsgaards PowerPointoplæg: Klik her!
Per Bach fra Sociale Entreprenører i Danmark (SED) fortalte om foreningens historie og arbejde.
SED er oprindeligt startet som alumneforening af tidligere studerende på Masteruddannelsen i Socialt Entreprenørskab (MSE) (RUC) i 2010.
I efteråret 2012 blev foreningen dog lukket op som landsdækkende netværksforening for alle med interesse i socialt iværksætteri.
Det har betydet en betydelig stigning i foreningens aktiviteter og medlemstal ligesom SED også mærker en stigende interesse fra forskellige samarbejdspartnere.
SED drives for øjeblikket udelukkende af frivillige med et årsbudget på under 10.000 kr.
Det er på mange måder en forening under hurtig opbygning, og der er sket mange forandringer på kort tid.
I forhold til social innovation og socialt iværksætteri fremhævede Per to vigtige elementer som SED lægger vægt på.
1. Social innovation og socialt iværksætteri skal skabe værdi for fællesskabet. Det er derfor vigtigt, at Social innovation ses i et større helheds- og bæredygtigheds perspektiv: Miljømæssigt, økonomisk, socialt, sundhedsmæssigt , spirituelt mm.
2. Der skal reelt være om innovation, som gerne udfordre nuværende strukturer og tænkemåder for som Einstein sagde “… kan vi ikke løse nutidens problemer med den samme tænkemåde, som vi brugte, da vi skabte dem”.
SED´s arbejde med social innovation og socialt iværksætteri er delt i to:
For det første støtter og faciliteter SED organisationer, virksomheder og enkeltpersoner, der arbejder med social innovation, socialt iværksætteri og socialøkonomisk virksomhed.
For det andet søger SED selv at arbejde aktivt med social innovation.
SED hjælper andre som arbejder med social innovation og socialt iværksætteri ved at fungere som netværksforum for sociale iværksættere af alle typer.
Det gør SED bl.a. gennem afholdelse af lokale netværksmøder, der har til formål at skabe vidensdeling mellem sociale iværksættere, men også at danne basis for egentlige handelssamarbejder mellem sociale iværksættere/socialøkonomiske virksomheder. Endelig er det tanken at møderne kan være starten til en mere formaliseret organisering af sociale iværksættere/socialøkonomiske virksomheder.
SED afholder arrangementer og studieturer for at skabe dialog om vigtige emner indenfor socialt iværksætteri og social innovation mellem de forskellige aktører med interesse i sektoren og for at oplyse og inspirere.
SED er også i gang med at opbygge en model for support og støtte til sociale iværksættere for at skabe kompetenceudvikling for sociale iværksættere.
Endelig har SED en stor nyhedsformidling om socialt iværksætteri, socialøkonoiske virksomheder, social innovation, frivilligt arbejde, sociale investeringer, samskabelse mm. via hjemmeside, facebookside og nyhedsbreve. SED har f.eks. en omfattende linkside med ca. 350 links til aktører og initiativer, der arbejder med socialt iværksætteri, puljer man kan søge, eksempler på socialøkonomiske virksomheder mm.
SED er pt. involveret i en ansøgning til et EU-projekt, der skal opbygge et Baltisk netværk af organisationer som støtter sociale iværksættere og socialøkonomiske virksomheder.
Med hensyn til politisk arbejde for socialt iværksætteri har SED siddet med i dialogmøderne med Udvalget for socialøkonomisake virksomheder, op til afleveringen af deres rapport til regeringen i september 2013.
SED søger selv at arbejde aktivt med social innovation bl.a. ved at have en vision om at foreningen på sigt selv skal være en socialøkonomisk virksomhed. Her vil der være en opgave i udvikling af socialt innovative produkter og ydelser. Det kunne f.eks. være nye ide- og udviklingsprocesser men også konkrete produkter som produkter af genbrugsmaterialer til urban farming aktiviteter.
SED vil også gerne arbejde med at udvikle modeller for involvering af socialt udsatte. Det kunne f.eks. (som mentorer, foredragsholdere guider mm).
Endelig vil SED også gerne arbejde med modeller for ressourceøkonomi og alternative betalingsmodeller f.eks. “pay what you can“.
Alt dette er noget, der er under opstart og udvikles i takt med at foreningen har ressourcerne til det.
SED deltager også alktivt i eller forsøger selv at sætte projekter i gang omkring social innovation:
Bl.a. Innovationsprojektet i Aarhus som er beskrevet under Esben Hulgårds oplæg. Men også i foreningens eget projekt Horsens Socialøkonomiske Laboratorium.
Formålet
med projektet at etablere et laboratorium/en prototype, der skal udvikle og
teste modeller for lokale vækst- og udviklingscentre for sociale iværksættere,
der ønsker at starte socialøkonomiske virksomheder.
Med
udgangspunkt i at skabe socialøkonomiske virksomheder, som kan løse lokale
samfundsmæssige udfordringer, skal centret også teste og udvikle modeller for
et lokalt forum for ideudvikling og samarbejde mellem lokale sociale
iværksættere, offentlige myndigheder, virksomheder, frivillige og foreninger.
For arbejdet i dette forum tænkes anvendt elementer fra Teori U.
Det
er yderligere tanken, at projektet skal stå til rådighed som laboratorium for
lokale uddannelsesinstitutioner, som her kan teste og udvikle nye metoder.
SED har sammen Cultura21 Nordic og Foreningen for Social Innovation (FFSI) fået midler til at gennemfører projektet Future Battles.
Future Battles er en visionsudviklende debatleg/-spil, der kombinerer elementer af kreativ leg, performance, visionsudvikling, konkurrence og debat.
Spillet udføres i en teatersal eller lignende, på 2 1⁄2 til 3 timer, med publikum som aktive deltagere. Deltagerne udvikler visioner for deres samfunds fremtid, fx om bæredygtighed, teknologi, kultur og videnskab, som de ‘battler’ om live.
De skiftes til at komme med deres visioner for det emne, som aftenen handler om. De stemmes ud af publikum når de ikke skaber engagement.
Læs mere om FUture Battles arrangementer på linkene her: København d. 10. maj 2014 – Aarhus d. 13. maj 2014.
Se Per Bachs PowerPointoplæg: Klik her!
Workshop
Efter oplæggene blev deltagerne opdelt i to mindre grupper – hvor der blev arbejdet med at se på samarbejdsmuligheder aktørerne imellem.
Der var enighed om, at det ville være en god ide at holde kontakten arkørerne imellem og at arbejde videre med en eller anden form for et større fælles arrangement. Se under “Opsamling på dagen”.
Under workshoppen var der også tid til, at de organisationer og initiativer, som var mødt op og ikke havde fået “taletid” kunne præsenterer sig selv.
Se beskrivelser af organisationerne nederst på siden her.
Opsamling på dagen
Til sidst var der en kort opsamling på dagen.
En af de ideer der opstod under workshoppen var at gå sammen om at lave en større to dages konference om social innovation i starten af 2015, hvor der også var plads til at invitere flere end de aktører, der havde deltaget i dette arrangement.
Her kunne der bl.a. være plads til at forskellige aktører, socialøkonomiske virkosmheder mm. kunne have stande, hvor de kunne præsentere deres aktiviteter.
Konferencen og andre fremtidige aktiviteter iværksat af aktører der arbejder med social innovation i Region Midt kunne evt. knyttes an til Kulturby 2017.
Der arbejdes videre med ideen. Og hvis man ønsker at være med eller har input til indhold mm. til konferencen er man velkommen til at kontakte Per Bach på email: per@timebank.dk
Præsentationer af deltagende organisationer som ikke fik taletid:
Trinitas
Trinitas arbejde indenfor området Social- og terapi hunde i Danmark. Disse hunde kan henvende sig til mange forskellige målgrupper, såsom krigsveteraner med PTSD, børn med læsevanskeligheder, autister, eller andre der falder indenfor målgruppen, som er folk med sociale og/eller mentale udfordringer af den ene eller anden art. Vores vision er et samfund hvor folk både føler sig inkluderede, men også hvor de udnytter deres potentiale til fulde og dermed bidrager med mest mulig værdi til det samfund vi lever i.
Trinitas’ hoved formål er tredelt.
1. At skabe en certificerings proces for placeringen og træningen af social- og terapihunde i DK. Dette betyder at Trinitas kommer til at agere som et kvalitetsstempel der indikerer at processen er forløbet på en ansvarlig og værdigivende måde. Både for træner, hund og bruger.
2. At skaffe resourcer. Vi har fået rigtig mange henvendelser fra folk der gerne vil have en social/terapi hund. Men status pt. er at alt (næsten) arbejde foregår på frivillig basis. Det vil sige at behovet ikke bliver mødt. Hver bruger eller træner har resourcer til det arbejde der skal til. Trinitas vil ansætte trænere der har gennemgået vores certificeringsproces, således at trænerne bliver aflønnet gennem foreningen. Trinitas er broen til brugeren, som også vil skulle betale for en hund, men på et realistisk plan. Derfor er resourceskaffelse ét af Trinitas hovedformål. Præcis hvordan er ikke klarlagt endnu, men TRINITAS har mange idéer.
3. At skabe opmærksomhed og accept af social- og terapi hunde i DK. Dette gælder både ift. at folk rent praktisk skal kunne færdes i samfundet med deres hund. Dette er ofte en udfordring da det handicap, der er tale om ofte ikke er synligt og der derfor bliver sat spørgsmål ved om hunden rent faktisk er en social/terapi hund. Opmærksomheden skal desuden rettes mod en forståelse af den værdi som disse hunde faktisk kan skabe.
Hvis man accepterer den værdi som disse hunde kan bidrage med bliver der med sikkerhed også tildelt de resourcer der skal til. Jeg har en undersøgelse fra Holland omkring hvordan service hunde sparer samfundet for finanser. Hvis TRINITAS kan lave en lignende undersøgelse i DK og sprede dette budskab er der ingen grund til ikke at skalere arbejdet op (dog på en ansvarlig vis self.). Det bliver et win-win.
Lige nu er Trinitas igang med at udarbejde et prøveforløb med 4-5 børnehaver og/eller skoler, hvor disse får en hund i deres institution et par gange om ugen. Denne hund bliver certificeret under Trinitas og hunde er ejet af en frivillig.
TRINITAS leder derfor lige nu efter skoler/børnehaver som gerne vil være med i dette prøveforløb.
Send en mail til Jakob Wilbrandt på: jww@kaospilot.dk eller ring på 42682424, hvis du kender nogen der er interesseret.
Landsforeningen Ligeværd
Landsforeningen Ligeværd blev stiftet af Inger Agnete Grenness i 1969 som ”Foreningen til støtte af sent Udviklede”.
Foreningen til støtte af sent Udviklede skiftede i 1999 navn til Landsforeningen Ligeværd. De sent udviklede, som vi i dag betegner borgere med særlige behov, er stadig Landsforeningens målgruppe. Men vores stadig mere specialiserede og krævende samfund gør, at de mange tusinde, der har forladt folkeskolen uden de basale kvalifikationer, er en naturlig del af Landsforeningen Ligeværds målgruppe.
Oprindeligt arbejdede foreningen for at skabe ligeværdige basale livsbetingelser for samfundets svageste unge. I dag er Landsforeningen Ligeværd foreningen, der i forhold til såvel arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet, boligområdet, kulturpolitik og fritidstilbud, arbejder for at skabe ligeværdige livsbetingelser for alle borgere med særlige behov, begrundet i boglige indlærings- og funktionsmæssige forhold.
I 2007 indgik Landsforeningen Ligeværd i Foreningsfællesskabet Ligeværd, som udgøres af 6 organisationer, der alle arbejder for borgere med særlige behov.
Foreningsfællesskabets overordnede målgruppe er børn, unge og voksne med særlige behov. Tidligere blev de ofte benævnt ”sent udviklede”. Målgruppen er karakteriseret ved, at de har vanskeligt ved at honorere de krav, der stilles i vores uddannelsesinstitutioner fra folkeskolen til øvrige tilbud. De har generelt boglige vanskeligheder, indlærings- og/eller funktionsmæssige vanskeligheder.
De enkelte organisationer i Foreningsfællesskabet Ligeværd har mere specifikke målgrupper, idet
– Landsforeningen Ligeværd har fokus på forældre og fagfolk
– Unge for Ligeværd har fokus på de unge selv
– Bo- og Udviklingsfonden har fokus på de boligsøgende med særlige behov
– Netværket Den Helhedsorienterede Indsats har fokus på en bred vifte af institutioner, som arbejder inden for området
– Sammenslutningen af skoler har fokus på skoler under lovgivning fra Undervisningsministeriet, og som tilbyder uddannelse til målgruppen
– Foreningen af Uddannelsessteder har fokus på uddannelsessteder, der arbejder uden for Undervisningsministeriets regi og med unge med særlige behov.
Læs mere på: www.ligevaerd.dk
Sager der Samler
Sager der Samler er en forening, der holder til i lokaler ved Pustervig Torv midt i Aarhus (pr. 1. marts er adressen Vesterport 1-3, 3. sal Baghuset).
Sager der samler har skabt et stærkt netværk af mennesker fra byens virksomheder, fra kommunen, fra regionen, fra frivillige foreninger og ganske almindelige borgere. Sammen tages der fat i udfordringer omkring sundhed, fællesskab og grøn handling.
Sager der samler skaber initiativer, der gør en synlig forskel og inspirerer til nytænkning.
Visionen for Sager der Samler er at være en arena for aktivt medborgerskab – også for virksomheder. Et sted man kommer for at indgå i et meningsfuldt fællesskab, for at lære – både menneskeligt og fagligt – og for at være med til at skabe løsninger, der udvikler samfundet.
Sager der Samler er svar på to vigtige tendenser i vores tid.
På den ene side er det behovet for mere samarbejde på tværs og løsninger, der kommer nedefra.
På den anden side er det en længsel mange har efter at være aktivt medskabende i udviklingen af vores samfund.
Folkene i Sager der samler er ikke tilfredse med at blot at afgive deres stemme.
De ønsker at bruge deres engagement, faglighed og erfaring – og mærke, at det betyder noget. Og vil vil gerne møde mennesker, der er forskellige fra dem selv – men har det på samme måde.
Idéen til Sager der Samler udspringer af en ide om at revolutionere lederuddannelse. Tanken var at opfinde en måde at træne ledere i at løse problemer, vi endnu ikke ved, hvordan vi skal løse.
Det førte ad omveje til, at Paul Natorp, Karen Ingerslev, Brett Patching, Kristin Birkeland og Morten Daus Petersen i oktober 2012 stiftede Sager der Samler udfra visionen om aktivt medborgerskab.
Læs mere på: www.sagerdersamler.dk
GROWING TREES NETWORK
GROWING TREES NETWORK er en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder med plantning af træer til sikring af rent drikkevand og renere luft.
Netværket planter foreløbig træer i Aarhus, Odense og Randers Kommuner og i Høje Taastrup.
Læs mere på: www.growingtrees.dk
