Tid: d. 28.-29. september 2021
Dansk event d. 29. september kl. 10.00-11.00
Socialøkonomiske virksomheder og andre aktører i det danske socialøkonomiske felt kunne i 2021 deltage i verdens største konference om socialøkomiske virksomheder.
D. 28.-29. september 2021 afholdtes Social Enterprise World Forum (SEWF) online og i Canada. Det er den største event i verden for og om socialøkonomiske virksomheder med ca. 3.000 deltagere fra 70 lande verden over.
Lokale Community Hubs i forbindelse med SEWF 2021
I forbindelse med konferencen ville SEWF gerne oprette lokale “Community Hubs” rundt om i verden. I praksis betød det at lokale grupper i hele verden både kunne deltage i programmet de to dage på SEWF og kunne afholde lokale arrangementer, dialoger og debatter via SEWF´s online platform. (I praksis fik man et dedikeret “rum” på SEWF´s online konference-platform.)
Sociale Entreprenører i Danmark havde sagt ja til at stå for en sådan Community Hub og et lokalt event. Derfor havde danske deltegere mulighed for at deltage i SEWF 2021 til stærkt reduceret pris på 35 pund (ca. 310 kr.).
Prisen inkluderer adgang til streamet materiale fra konferencen i et år.
Dansk arrangement i forbindelse med SEWF 2021
Sociale Entreprenører i Danmark afholdt et kort online Community Hub arrangement for danske deltagere i SEWF d. 29. september kl. 10.00-11.00 – hvor der var mulighed ofr at tale sammen om oplevelsen med at deltage i konferencen, samt om hvordan deltagelse i internationale arrangementer og samarbejder kan løfte det danske socialøkonomiske felt.
Der var et par enkelte tilmeldinger til arrangementet, men ingen danskere dukkede op på dagen. Der kom kun én udenlandsk deltager fra SEWF teamet.
SED vil dog også næste år stå for et Community HUB arrangement i forbindelse med SEWF 2022, da vi finder muligheden for internationalt samarbejde og networking vigtig for udviklingen af det socialøkonomiske felt.
Sociale Entreprenører i Danmark deltog i SEWF i Edinburgh i 2018, og kan bestemt anbefale konferencen.
Se evt. vores rapport fra SEWF 2018 her
Læs mere om SEWF 2021 og se programmet for konferencen her