Tid: Torsdag d. 2. december 2021 kl. 14.00-17.00
Sted: KAB Huset, Enghavevej 81, 2450 København SV
Tema: Verdensmål og værdikæder som basis for partnerskaber mellem socialøkonomiske og traditionelle virksomheder.
Sammen med Rummelig Genstart, Kooperationen, Konsulenthuset for Socialøkonomi og KAB afholdt Sociale Entreprenører i Danmark d. 2. december 2021 seminaret Verdensmål og værdikæder som basis for partnerskaber i KAB Huset i København.
Der var 70 deltagere.
Baggrund
Tanken bag seminaret var at give de traditionelle virksomheder og deres organisationer chancen for at se mulighederne for at styrke deres arbejde med verdensmålene gennem partnerskaber med de socialøkonomiske virksomheder. Samtidig ville vi gerne få de socialøkonomiske virksomheder til at indse vigtigheden af at arbejde mere konkret og dokumenteret med verdensmålene for på bedst mulig vis at kunne indgå i sådanne partnerskaber.
Endelig var intentionen med arrangementet at starte en dialog om, hvordan den socialøkonomiske sektor og markedet for socialt ansvarlige produkter og services kan styrkes og udvikles i et samarbejde med den private sektor.
Verdensmål er vigtige for alle virksomheder. Der er både et krav fra kunder og beslutningstagere om at virksomheder løfter deres ansvar ift. at nå målene. Det gælder både private og socialøkonomiske virksomheder. Samtidig byder målene også på muligheder for at danne partnerskaber, der kan skabe værdi både for de private og de socialøkonomiske virksomheder og for samfundet som helhed.
Så for de private virksomheder er det vigtigt at se de muligheder, der er og kan udvikles sammen med de socialøkonomiske virksomheder. Det kan f.eks. være at tænke over hvordan de kan inkluderes i værdikæden.
For socialøkonomiske virksomheder er det også vigtigt at forstå, at det ikke er nok kun at fokusere på de sociale elementer i verdensmålene og så ikke forholde sig til de resterende verdensmål. For ikke at misse muligheder er det vigtigt at forholde sig til alle målene og inkludere dem i den socialøkonomiske virksomheds aktiviteter.
De private virksomheder vil blive mødt med større og større krav om at dokumentere bæredygtighed hos de virksomheder, de handler med, og som er del af værdikæden. De krav vil socialøkonomiske virksomheder efterhånden også blive mødt med, hvis de ønsker at indgå i partnerskaber med private virksomheder.
Referat fra arrangementet
Per Bach fra Sociale Entreprenører i Danmark bød velkommen til arrangementet og nævnte at den overordnede ide med arrangementet var at give socialøkonomiske virksomheder inspiration og viden til at udvikle deres virksomhed, så de kan skabe større impact, både ift. at skabe jobs til udsatte grupper men også ift. hele rækken af verdensmål. Anne Rahbek gav herefter en kort introduktion til projekt Rummelig Genstart og nævnte bl.a. at projektet har til formål at øge arbejdsstyrken ved at skabe flere rummelige arbejdspladser og øge tilknytningen til arbejdsmarkedet for borgere fra kanten af arbejdsmarkedet. Rummelig Genstart er finansieret af den Europæiske Socialfond, De centrale Erhvervsfremmemidler og en række samarbejdspartnere. Projektet drives af virksomheden Projekter imidt, som er ejet af de 6 midtjyske FH-sektioner.
Herefter fik Steffen Morild ordet. Han er næstformand i KAB og formand for KAB´s Tænketank for socialøkonomi og socialt ansvar. Steffen fortalte bl.a. at KAB er drevet på non-profit basis og ejet af sine kunder, der udgøres af mere end 35 almene boligorganisationer, som er gået sammen i KAB-fællesskabet. KAB-fællesskabet administrerer ca. 65.000 boliger – primært i Hovedstadsområdet og huser over 120.000 beboere. Steffen nævnte også at det KAB er det helt afgørende, at være en del af løsningen på de udfordringer, vi som samfund og klode står overfor. Derfor arbejder KAB ud fra en strategi, der hedder ’Lad det Gro’, som sætter fokus på bæredygtighed inden for alle tre bundlinjer: både det sociale, klima/miljømæssige og økonomiske. forhold til samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder, skal det bl.a. udvikles i forbindelse med den Tænketank for socialøkonomi og socialt ansvar, som KAB har nedsat.
Anna Lilje Flyverbom Nordgreen der er specialkonsulent KAB fortalte mere konkret om KAB´s arbejde social ansvarlighed og samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Hun fortalte bl.a. at KAB bygger vi nyt for 1,5 mia. kr. årligt, renoverer for 1 mia. kr. årligt (hvoraf 0,5 mio. kr. er uden støtte, og 0,5 mio. kr. er med støtte) og at KAB indkøber for ca. 800 mio. kr. årligt. Så der er tale om en stor indkøbsmuskel, der kan anvendes mere bæredygtigt og socialt ansvarligt og f.eks. til at købe mere ind fra socialt ansvarlige og socialøkonomiske virkosmheder. Anna nævnte at KAB for øjeblikket samarbejder med fire socialøkonomiske virksomheder I Tråd med Verden i Urbanplanen i Lundtoftegade (og som har en afdeling på vej i Farum Midtpunkt), Kaffe Karma som bl.a. driver caféen i KAB Huset og løser mindre opgaver i køkkenerne på etagerne i huset, FRAK der skaber fritidsjob for unge på kanten og VOKS i Albertslund, der producerer plantedekorationer og tilbyder plante abonnementsordninger. Desuden er der en Planteskolen på vej i Folehaven i samarbejde med Incita, som skal forsyne KAB´s drift ift. træer og buske.
Anna nævnte at KAB gerne vil indgå flere strategiske partnerskabsaftaler, så socialøkonomiske virksomheder bliver faste samarbejdspartnere og faste leverandører på drifts- og indkøbsområder i KAB-fællesskabet og organisationens byggeri.
Se slides fra Steffen Morild og Anna Lilje Flyverbom Nordgreen oplæg her
Herefter fik fik Steen Gade ordet. Steen Gade er formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål. Han understregede vigtigheden af at virksomheder arbejder med den brede forståelse af begrebet bæredygtighed. Det vil sige at det ikke er nok at være rigtig god til et enkelt eller et par af verdensmålene. Det er vigtigt at man arbejder med og forholder sig til alle de 17 verdensmål. For Grundfos, som Steen understregede at han har stor respekt for, er det f.eks. let at gøre en stor indsats omkring vand, (både omkring energibesparelse og ift. adgang til rent drikkevand), fordi virksomheden arbejder med pumper.
Men en sådan virksomhed er også nødt til at kigge på alle de andre verdensmål og se på hvor de kan bidrage med at indfri dem. Steen nævnte også at det i den forbindelse er vigtigt at virksomhederne arbejder med at dokumentere indsatsen. Det bliver bl.a. påtrængende nødvendigt fordi EU indfører den såkaldte Taksonomi (red. man kan læse mere i denne artikel fra csr.dk om taksonomien) hvor i første omgang de finansielle organisationer skal dokumentere at de investeringer man kander bæredygtige også er det. Det vil også betyde at store og sidenhen mindre virksomheder kommer til at skulle dokumentere i forhold til bæredygtighed. Steen Gade for talte også kort ar Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål først og fremmest har til formål at rådgive regeringen om indsatser til fremme af erhvervslivets arbejde med samfundsansvar og FN´s verdensmål. Rådet skal ligeledes facilitere dialog og samarbejde samt udbrede viden om danske virksomheders arbejde på området.
Rådets arbejde har har tre hovedprioritetsområder: Den grønne og bæredygtige omstilling, Samfundskontrakten mellem samfundet og erhvervslivet og Det inkluderende arbejdsmarked.
Se slides fra Steen Gades oplæg her
Se video med Steen gades oplæg her
Erik Thomas Johnson er fagleder for Bæredygtig forretningsudvikling i Dansk Industri. Han fortalte efterfølgende om vigtigheden af at virksomheder generelt inkluderer bæredygtighed som en del af forretningsmodellen. I den forbindelse har Eriks afdeling i DI haft over 50 DI virksomheder gennem individuelle forløb og over 4200 virksomheder har deltaget i foredrag og netværksmøder, om hvordan bæredygtighed bliver en del af forretningsmodellen. Erik fortalte at han for yderligere at løfte denne dagsorden har skrevet bogen “Forretning for Fremtiden – succes med verdensmålene” sammen med Christoffer Nilaus Tarp.
Erik nævnte også at det er vigtigt for underleverandører i værdikæder at forstå at deres CO2-udledning tæller med i de større industrikunders egen udledning. Det betyder at når store virksomheder som Siemens og Gamesa sætter CO2 reduktionsmål så skal alle deres underleverandører følge med. På den måde kan ingen heller ikke socialøkonomiske virksomheder undlade at forholde sig til og at kunne dokumentere den CO2-udledning som deres aktiviteter forårsager.
Erik fortalte også hvordan partnerskaber kan være med til at skabe innovation som understøtter bæredygtig omstilling og indfrielse af verdensmålene, som det f.eks. er tilfældet med partnerskabet mellem Fischer Lightening, 3XN/GXN og Plastix – hvor der blev produceret en lavenergi forbrugende lampe baseret på genbrugsplast fra havene. 3XN/GXN designer lampen, Plastix leverer plastgranulat fremstillet af havplastik og Fischer Lighting producerer lampen.
Se slides fra Erik Thomas Johnson oplæg her
Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark og formand for 2030-Panelet var næste oplægsholder. Sara lagde ud med at understrege situationens alvor ift. verdensmålene. F.eks. er der stadig 820 millioner mennesker der sulter (verdensmål nr. 2), Én million arter er udryddelses-truede (verdensmål nr. 15), 8 millioner ton plastik udledes i havene hvert år (verdensmål nr. 14), Den globale opvarmning forventes at nå over 3˚c i 2100 (verdensmål nr. 13)
Sara fortalte også at vi i vores del af verden har et specielt ansvar for at bidrage til indfrielsen af verdensmålene. I Danmark falder den såkaldte Earth Overshoot Day (den dato, hvor menneskehedens efterspørgsel efter økologiske ressourcer og tjenester i et givet år overstiger, hvad Jorden kan regenerere i det år.) allerede i marts måned. Sara nævnte, at hvis man som virksomhed vil arbejde mere indgåede med verdensmålene så har Danmarks Statistik og 2030-panelet i rapporten Gør Verdensmål til vores mål offentliggjort 197 nye danske målepunkter for at gøre FN’s 17 Verdensmål danske. Målepunkterne bygger på mere end 6.000 input fra danske virksomheder, organisationer, forskere og engagerede borgere. Sara fortalte også at EUs Taksonomi kommer til at stille øgede krav om dokumentation og rapportering omkring bæredygtighed på virksomhedsniveau noget der også kommer til at påvirke de socialøkonomiske virksomheder. Endelig fortalte Sara om Global Compacts arbejde. I dag er der 14.000 virksomheder i FN´s Global Compact Netværk som har tilsluttet sig de ti principper Global Compact arbejder efter. I det danske netværk er der 465 virksomheder. På verdensplan har Global Compact virksomhederne over 87 millioner medarbejdere.
Se slides fra Sara Krüger Falks oplæg her
Derefter var der en kaffepause på 20 minutter med kage og frukt fra Glad Mad
Efter pausen fik Steen Hildebrandt ordet. Steen Hildebrandt er Ph.D. og professor emeritus på Aarhus Universitet, adjungeret professor på CBS og Aalborg Universitet. Steen talte bl.a. om at verdensmålene er en rammebeskrivelse eller en vision for en bæredygtig verden og dermed også en vision for fremtidens private virksomhed herunder også socialøkonomiske virksomheder. Verdensmålene understreger, at der er behov for en helt anden forståelse af, hvad en privat virksomhed er. Og på den måde er det også tydeligt at man ikke kan realisere verdensmålene med den nuværende globale forståelse, af hvad en privat virksomhed er. Det er bl.a. grunden til EU´s nye krav til virksomhederne i form af Taksonomien. Og der ligger flere forslag til lovgivning, der skal skubbe virksomhederne i en mere bæredygtig retning i skufferne i Bruxelles.
Steen nævnte også at partnerskabstænkningen (når det er flyttet ud over de uforpligtende former for partnerskaber) er en ny form for tænkning i forhold til at virksomheder kan bidrage med det, de skal bidrage med for verden bliver mere bæredygtig. I det hele taget er der tale om et paradigmeskifte i forhold til den rolle som globale virksomheder har. I i nuværende lovgivning er virksomhedernes ansvar f.eks. i høj grad begrænset til matriklen og virksomhedens vel og vel. Hensynet til omgivelserne lille eller fraværende i forhold til det at drive en virksomhed. Derfor træffes milliarder af beslutninger hver eneste dag i private virksomheder, som ikke er optimale i forhold til at sikre vores klode en bæredygtig udvikling. Men disse beslutninger har konsekvenser for kloden, de kommer med en pris, som ikke er indregnet i virksomhedernes beslutningsgrundlag. Steen nævnte også at Corona har lært os at alt er forbundet og alle handlinger har betydning. Det gælder også for virksomhederne og de prioriteringer deres ledelse foretager, fordi den enkelte virksomhed er ikke isoleret fra resten af verdenen, og det er virksomhederne og ledelsen nødt til at forholde sig til i fremtiden.
Endelig nævnte Steen den nye bog han har skrevet “Det bæredygtige velfærdssamfund” – som trækker linjerne fra J.O. Krags Fremtidens Danmark, der satte kursen mod nutidens velfærdsamfund, og til det bæredygtige samfund, som det haster med at udvikle.
Se video med Steen Hildebrandts oplæg her
Efterfølgende fortalte Ulrik Boe Kjeldsen fra Kooperationen om Rummelig Genstart arbejde med socialøkonomiske partnerskaber. Et socialøkonomisk partnerskab er et lokalt virksomhedssamarbejde mellem en socialøkonomisk virksomhed og en privat virksomhed, der ønsker at tage et socialt ansvar. Den lokale kommune kan også have en rolle i forbindelse med oprettelsen af et sådant partnerskab. Hvis partnerskabet fungerer optimalt vil beggeparter få styrket deres virksomhed og salg samtidig med at der skabes beskæftigelse til udsatte mennesker, der har stået uden for arbejdsmarkedet.
Et partnerskab kan eksempelvis etableres ved at en socialøkonomisk virksomhed bliver underleverandør, og øger omsætning og efterspørgsel på arbejdskraft eller ved at en privat virksomhed afknopper aktiviteter som etableres som en socialøkonomisk enhed. Det kan også en privat virksomhed får aktiviteter, der er drevet ”in house” i samarbejde med en socialøkonomisk virksomhed. Eller der kan etableres en ny socialøkonomisk virksomhed ud fra et lokalt behov og kundegrundlag. Endelig kan det også etablere i forbindelse med at en ordinær virksomhed ansætter fra borgere fra kanten i et beskæftigelsessamarbejde med en socialøkonomisk virksomhed.
Ulrik nævnte at Rummelig Genstart tilbyder et gratis vejledningsforløb for private og socialøkonomiske virksomheder, der ønsker at etablere et partnerskab. Forløbene, der varer 5 måneder, indeholder én-til-én vejledning og adgang til netværk.
Der er frist for at søge om vejledningsforløb i marts 2022 og august 2022. Kriterierne for at komme i betragtning er at der er tale om et godt match, at partnerskabet har en effekt og at begge virksomheder er parate til at indgå i et partnerskab.
En
Man kan læse mere om partnerskabersforløbene på Rummelig Genstarts hjemmeside.
Edelig fortalte Ulrik om et af de partnerskaber som Rummelig Genstart har fået etableret mellem den socialøkonomiske virksomhed Woods by Human Results og Birch Ejendomme, hvor Woods bl.a. laver plantekasser til Birch Ejendomme af det resttræ, som er tilovers Birch Ejendommes byggepladser.
Birch Ejendomme er et større ejendomsselskab, som opfører nybyggede lejeboliger i bl.a. Aarhus, Silkeborg, Randers, Horsens, Vejle, Kolding, Fredericia og Holbæk. Woods producerer bl.a. plantekasser, fuglekasser, juletræer, shelters m.m af genbrugstræ, som laves af som udsatte unge, der på den måde får en ny mulighed for et liv uden kriminalitet, misbrug, ensomhed og isolation.
Se slides fra Ulrik Boe Kjeldsens oplæg her
Se video fra Ulrik Boe Kjeldsens oplæg her
Herefter fik leder af I Tråd med Verden, Martha Nina Ozmec ordet. Hun introducerede kort I Tråd med Verden (ITMV), der siden 2018 har været en registreret socialøkonomiske virksomhed. Virksomheden arbejder med upcycling af tekstil, beskæftigelse og fællesskaber)ITMV og har i dag syværksteder i Lundtoftegade i København N og i Urbanplanen.
Martha fortalte om ITMV´s socialøkonomisk partnerskab med virksomheden ELIS om upcycling af kasseret arbejdstøj, linned og duge.
Det er et partnerskab, der skaber værdi for begge parter. For ITMV betyder partnerskabet at virksomheden får adgang til gratis materialer, Det er med til at skabe meningsfuldt arbejde for udsatte borgere, det giver en stabil indtægt, skaber jobs, giver adgang til flere kunder og netværk og endelig er det med til at udvikle forretningen.
For Berendsen/Elis betyder partnerskabet et positivt input ift. CSR, virksomheden skaber mindre affald og opnår en CO2-besparelse, man bidrager til en lokal produktion og får nye kolleger. Martha fortalte også at ITMV dokumenterer sin impact ift. partnerskabet som betyder at 960 kg tekstil er blevet reddet i 2021 og at der er opnået en CO2-besparelse på 17,8 ton.
Se slides fra Martha Nina Ozmecs oplæg her
Se video med Martha Nina Ozmecs oplæg her
Sidste oplægsholder var Trine Faber Velling, der er direktør i Konsulenthuset for Socialøkonomi. Trine gav en kort introduktion til Konsulenthuset for Socialøkonomi der har til formål at styrker og udvikle feltet for socialøkonomiske og ansvarlige virksomheder samt produkter og services fra disse – og fremmer derigennem bæredygtig udvikling.
Virksomheden er et specialiseret konsulent- og udviklingshus med særlig ekspertise inden for socialøkonomi, social innovation og bæredygtighed. Trine fortalte herefter om enkelte værktøjer man som socialøkonomiske virksomhed kan anvende for at indarbejde verdensmål i forretningsmodellen og viste en model, hvor virksomheder starter med at identificeresine påvirkninger på de enkelte verdensmål. På baggrund af de forskellige analyser og data, tag virksomheden derefter beslutning om hvilke verdensmål kan påvirke mest og hvilke, der påvirker ens egen socialøkonomiske virksomhed mest – både positivt og negativt. Det er vigtigt at man derefter tager udgangspunk i den socialøkonomiske virksomheds kernekompetencer og kerneforretning, når man efterfølgende gangsæter aktivteter og starter processen med at udvikle nye produkter og tilpasse eksisterende. Trine understregede at det til sidst er vigtigt at evaluere og dokumentere sit arbejde, da man f.eks. ellers kan bliver beskyldt for greenwashing. Endelig skal man fortælle de gode historier og de mindre gode til omverdenen samt overveje, hvordan man planlægger at komme videre.
Trine nævnte en række certificeringsformer som det dog ikke er nødvendigt for socialøkonomiske virsomheder at blive certificeret igennem. Men de er værd at være opmærksomme på, socialøkonomiske virkosmheder kan blive underleverandører til certificerede virksomheder. Endelig nævnte Trine også en række værktøjer som man kan anvende for at komme igang med at arbejde med verdensmålene. Det er f.eks. DNV´s SDG Lens, Energistyrelsens og Niras´ klimaberegner,
Dansk Industris SDG Value Scan og SDG Kompasset.
Trine Velling nævnte i øvrigt at hun gerne ville stille op til et arrangement på et senere tidspunkt for at give en mere grundig gennemgang af enkelte værktøjer, som socialøkonomiske virksomheder kan anvende for at indarbejde verdensmål i forretningsmodellen.
Se slides fra Trine Faber Vellings oplæg her
Se video med Trine Faber Vellings oplæg her
Efter en kort pause var der en afsluttende debat om Hvordan den socialøkonomiske sektor og markedet for socialt ansvarlige produkter og services kan udvikles i samarbejde med andre private virksomheder.
Under debatten blev det bl.a. nævnt, at det er svært for socialøkonomisk virksomheder at blive leverandører til traditionelle virksomheder, fordi der stadig bliver set rigtig meget på prisen og ikke på det forhold, at det er dyrere for socialøkonomiske virksomheder at producere varer, når virksomheden prioriterer at skabe en social impact ud over det at sælge en varer.
Steen Gade nævnte at socialøkonomiske virksomheder er meget velkomne til at kommunikere deres forskellige problemstillinger til Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, der på den måde får mulighed for at forholde sig til dem.
Man er således velkommen til at kommunikere med Rådet via denne email: sdg@erst.dk
En kommentar til Steen Gade var at der på de socialøkonomiske virksomheders ønskeseddel stod et løft af Registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder.
Det blev også nævnt at ganske få midler til lønninger, support og facilitering af partnerskaber mellem traditionelle og socialøkonomiske virksomheder ville kunne gøre en stor forskel if.t at få disse i gang.
Et forslag fra salen lød på at man i stedet for at invitere traditionelle virksomheder til arrangementer om partnerskaber, fremadrettet skulle flytte dialogen ind i deres rum – altså holde arrangementer og samtaler hos Dansk Industri, Dansk Erhverv m.fl.
Som afslutning på debatten var der bred enighed om at fortsætte dialogen med den private sektor om at skabe socialøkonomiske partnerskaber. Så det arbejder vi videre på.
Herefter introducerede Birgit og Jørgen Møller fra den socialøkonomiske virksomhed HumanAid kort deres arbejde med at hjælpe børn og unge i Sydafrika ved at støtter Ungdomshjemmet Beth Uriel gennem salg af vin. Bagefter gav de smagsprøver på Libby’s Pride Wines, som afslutning på arrangementet.
Flere fotos fra arrangementet
Arrangementet var del af Rummelig Genstart, som er støttet af Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Photo: Ave Calvar
