Tid: tirsdag d. 9. maj 2017 kl. 14.30-17.00
Sted: KPH Projects, Enghavevej 80-82, 3. sal, 2450 København
Tema: Verdensmål og virke – hvordan kan socialt iværksætteri og socialøkonomiske virksomheder bidrage til at indfri de 17 Verdensmål?
Arrangementet var en opfølgning på Netværksmødet d. 2. marts 2017.
Sociale Entreprenører i Danmark afholdt d. 9. maj 2017 Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i København hos KPH Projects med temaet “Hvordan kan socialt iværksætteri og socialøkonomiske virksomheder bidrage til at indfri de 17 Verdensmål?” Arrangementet afholdtes i samarbejde med KPH Projects.
Der var 20 deltagere.
Baggrunden for Netværksmødet, var et ønske om mere konkret at undersøge de 17 Verdensmål og se på, hvordan danske socialøkonomiske virksomheder kan bidrage til at indfri målene.
De 17 Verdensmål (Sustainable Development Goals eller blot SDG,er) er vedtaget af Forenede Nationers medlemslande som indsatser, verdens politiske ledere ønsker at prioritere for at understøtte en bæredygtig udvikling frem til 2030.
Den danske regering har ved udgangen af marts måned 2017 offentliggjort en dansk handlingsplan for gennemførelse af verdensmålene.
Se handlingsplanen her
Per Bach fra Sociale Entreprenører i Danmark og Olivier fra KPH bød velkommen og fortalte kort om de to organisationer
Herefter gav Thorleif Jonassen fra FN forbundet en introduktion til FN og de 17 Verdensmål.
Thorleif
Indledte med at vise FN´s store kompleksitet. Men overordnet arbejdes der på tre hovedområder
– 1) Fred og konflikt løsning 2) Menneskerettigheder og 3) Bæredygtig udvikling.
Thorleif fortalte kort om FN´s tilblivelse på ruinerne af 2. Verdenskrig.
I forhold til Fred og konfliktløsning drejer FN´s arbejde sig om fredelig bilæggelse af konflikter. Der har ind til nu været 71 fredsbevarende operationer og på nu værende tidspunkt er der 19 igangværende operationer. Thorleif nævnte et par eksempler hvor FN´s operationer ikke var gået godt – f.eks. i Srebrenica i 1995 og i Rwanda i 1984. FN har et såkaldt ”Responsabillity to protect” altså beskyttelse af civilbefolkningen. Derfor har FN et monitoreringsnetværk, der følgermed i udviklingen i de forskellige lande f.eks. den retorik der anvendes overfor styrets modstandere. Det gør man så man kan gribe ind inden der opstår væbnede konflikter.
Menneskerettighedserklæringen blev underskrevet i 1948. UNHCR er FN´s flygtningesekretariat. Da det blev stiftet var der 40 mill. flygtninge – i dag er der 65 mill flygtninge.
5 mill kommer fra Syrien. Flygtninge og menneskerettighedsspørgsmål er stadig højt på FN´s dagsorden.
FN´s arrbejde er bygget op omkring “blød lovgivning”, som betyder, at nationerne må finde mekanismer, som kan hjælpe med at holde hinanden ansvarlige.
Thorleif fortalte at FN Forbundet er en frivillig forening, som støtter op om FN`s arbejde og ideer.
Genopbygningsprocessen efter 2. Verdenskrig fokuserede primært på udvikling. Interessen for miljø og udvikling startede i starten af 70´erne, hvor der bl.a. var en stor miljøkonference i Stockholm i 1972. Samme år fik Danmark også verdens første miljøministerium. i 1987 kom Fælles Fremtid (Brundtland Rapporten) og i 1992 afholdtes så den store konference om bæredygtig udvikling i RIO. Der blev afholdt en række FN konferencer op gennem 80´erne og 90´erne
bl.a. Kyoto i 1995. Det hele kulminere med Millennium-erklæringen i 2000. En erklæringen med 8 mål 21 delmål 60 indikatorer i perioden 2001-2015. 2015 målene blev stortset indfriet og Verdensmålene 2030 er opfølgningen på Millenium-erklæringen.
Verdensmålene har 17 mål, 169 delmål og 230 indikatorer, som blev vedtaget af 193 lande i september 2015.
For at indfri Verdensmålene har den danske regering netop udsendt en Handlingsplan med 37 punkter, hvor man vil sætte ind.
Thorleif fortalte at der i øjeblikket ser ud til at Danmarks Stattestik vi stå for arbejdet med at monitorere intikatorne for at se, hvordan det går med at indfri Verdensmålene i Danmark.
Niels Johan Juhl-Nielsen fra Sociale Entreprenører i Danmark fortalte om nogen af de initiativer der opstået i Danmark som følge af interessen for bæredygtig udvikling og efter bogen om Grænser for Vækst. Det er bl.a. organisationer som Noah og Friends of The Earth og ØKO-samfundsbevægelsen. Niels Johan nævnte at det nu er vigtigt at alle også civilsamfundets organisationer tager ansvar for at indraportere på hvordan det går for dem med at indfri målene. Han fortalte bl.a. at man i Belgien har ladt det være op til civilsamfundet, hvordan de vil arbejde for verdensmålene. Her er alle tre sektorer bare gået i gang med arbejdet, hvilket har fri sat en masse kreative kræfter.
Niels Johan opfordrede i øvrigt til at man holdt øje med kommunalpolitikere op til kommunalvalget og brugte lejligheden til at få deres opmærksomhed omk. bæredygtig udvikling.
Niels Johan henviste i øvrigt til Steen Hildebrandts bog Bæredygtig Global Udvikling og til et temanummer Information om bæredygtig udvikling og omstillingsinitiativer. Han nævnte at vi nu taler om the Antroposæn (den tidsalder hvor mennesker påvirker naturen så meget, at det ændre den og skaber en ny tidlalder).
Vi har nået naturens grænser for længst. Det er ikke nok at ændre vaner, vi skal i gang med en regenerativ proces. Vi skal have ændret kulturen fuldstændig. Det er et fælles projekt, som inkluderer os alle sammen. Så det handler om at få alle med i en bæredygtig omstilling af hele verden.Niels johan nævnte at især byerne er særligt udsatte i den kommende udvikling, fordi menneske strømme til byerne bl.a. på grund af effekter af klimaændringer.
Niels Johan fortalte at det også er vigtigt at huske de positive sider og henviste til filmen “I Morgen”, der fortæller om alle de positive ting, der foregår i verden.
Filmen I Morgen kan ses på Filmstriben her
Fortalte om Langeland, hvor man arbejder på at genopfriske den gamle andelstanke for at få gang i øen igen. Han nævnte også at byer som Sønderborg og Vejle er langt i arbejdet med bæredygtig udvikling.
Herefter gav Margrethe Wivel fra Settlementet i Saxogade i København et ris af organisationens arbejde. Settlementet forsøger i Saxogade at opbygge en hel social handelsgade med rummelige arbejdspladser, virksomhedspraktik og fleksjob.
Visionen er Livlig handelsgade med 3 bundlinjer
– Social, miljømæssigt og økonomisk. Settlementet er via sit lange arbejde med sociale forhold god til den sociale bundlinje.
Men det er også rigtig vigtigt, at man fokuserer på at få økonomisk bæredygtighed i butikkerne.
Margrethe fortalte om butikkerne Café Sonja, Fredes Woodshop, Grønne Fingre, som hun gav overskriften ”Social gone business”. Butikkerne Heidi og Bjarne, Norma, Plantula gav hun overskriften “Socialøkonomi v. 2.0.”. Endelig har Settlementet et samarbejde med Co-Creation partnere i butikkerne Løs Marked, Kødbyens Madmarked, Trykker Tina, som har lejet lokaler i Saxogade mod at tage udsatte i praktik og jobforløb.
Margrethe fortalte at Settlementet er en Erhvervsdrivende Fond. Settlementet har bl.a. fået støtte til at udvikle den sociale handelsgade fra Tuborgfonden, der har givet penge til at starte tre af butikkerne og Real Dania, der har givet penge til renovering.
Fra salen var der spørgsmål og feed back til, hvordan Settlementet kunde udvikle projektet.
Fra salen nævnte Lone fra cMuligheder, at flere store virksomheder er begyndt at profilere sig på at opfylde Verdensmålene ved at fortælle meget konkret om hvilke mål man er med til at indfri på virksomhedernes hjemmesider.
Per Bach rundede Netværksmødet af med en kort gennemgang af Verdensmålene, delmålene og indikatorerne med fokus på, hvor vi hver især kan gøre noget.
FOTOS FRA NETVÆRKSMØDET
