Tid: Torsdag d. 2. marts 2017 kl. 15.00-17.00
Sted: KPH Projects, Enghavevej 80-82, 3. sal, 2450 København
Tema: New Urban Agendas – hvordan kan socialt entreprenørskab bidrage til bæredygtig udvikling?
Referat Netværksmøde
Sociale Entreprenører holdt i samarbejde med KPH Projects Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i København hos KPH d. 2. Marts 2017.
Der var 60 deltagere.
Anne Katrine Heje Larsen fra KPH bød sammen med Per Bach fra Sociale Entreprenører i Danmark (SED) velkommen og fortalte kort om, at arrangementet er det første i en række som SED og KPH vil holde sammen.
Anne Katrine nævnte at et samarbejdet mellem SED og KPH er oplagt for at forene kræfterne til gavn for feltet.
Per fortalte kort om SED og foreningens aktiviteter og fortalte om de kommende arrangementer i København som bl.a. byder på et temamøde om Crowdfunding d. 22. marts med Michael Eis og et temamøde d. 25. april om Virksomhedsformer med Line Barfod.
Herefter var der en kort præsentationsrunde af deltagerne.
Efter præsentationsrunden introducerede Niels Johan Juhl Nielsen mødets tema ”New Urban Agendas – hvordan kan socialt entreprenørskab bidrage til bæredygtig udvikling?”
Niels Johan er oprindeligt friskolelærer og har været næstformand i Sociale Entreprenører i Danmark siden 2010. Han er master i socialt entreprenørskab fra RUC og har en kandidat i offentlig administration
Niels Johan fortalte at han har beskæftiget sig med katastrofer og bæredygtig udvikling i adskillige år og i den forbindelse har han været med i forskillige initiativer.
Han har bl.a. siddet i FN Forbundet og Mellemfolkelig Samvirke og været med til at starte Transition Towns i Danmark.
Niels Johan har også løbende deltaget i flere store konferencer på området bl.a. FN´s Habitat 3 og World Social Forum. Han har også arbejdet med bæredygtighed i forbindelse med beredskabet i Københavns Kommune.
Niels Johan fortalte at FN´s verdensmål (SDG) blev vedtaget af næsten alle lande i verden i september 2015.
De giver mål for hvilke fremskridt vi som verdenssamfund gerne skulle nå indenfor 17 hovedområder inden 2030.
I 2050 vil vi være 9 milliarder mennesker på jorden og en stor del af dem vil bo i byerne.
Derfor har FN anlagt en strategi for udviklingen i byerne som hedder ”New Urban Agenda”. Byer er nødt til at anlægge en helheds strategi for udviklingen. En strategi som også har verdensmålene som ramme.
Strategien har lige som verdensmålene som grundlæggende målsætning at – Alle skal med i udviklingen mod bæredygtighed.
Han arbejder i øjeblikket på at få sat nye initiativer i værk bl.a. en ny lederuddannelse for kommende ledere i Forum for Fremtidens offentlige styring & ledelse i samarbejde med CBS. Projektet holder offentligt møde d. 13. marts med bl.a. Steen Hildebrandt.
Niels Johan introducerede Settlementet som et eksempel på lokale aktiviteter, der på mange måder inkluderede opfyldelsen af de 17 Verdensmål i deres arbejde.
Margrethe Wivel fortalte herefter om Settlementets arbejde.
Se Margrethe Wivels PowerPoint her
Margrethe overtog ledelsen af Settlementet for halvandet år siden.
Settlementet er grundlagt i 1911 i Danmark. Oprindeligt var det en kristelig organisation, hvor frivillige akademikere underviste lokalbefolkningen, men i dag er det kristelige aspekt udvisket og Settlementet har udviklet sig til en levende, dynamisk organisation, der arbejder aktivt med at hjælpe socialt udsatte borgere, der er faldet gennem velfærdssamfundets sikkerhedsnet, og organisation hjælper udsatte ”fra vugge til krukke”.
Settlementet har ca. 100 frivillige og 40 ansatte.
Der er ca. 1500 borgere, som kommer gennem Settlementets tilbud hvert år.
Settlementet har til huse på Vesterbro i Dybbølsgade 41 og i butikslokaler i Saxogade.
Vesterbro har ændret sig gennem de seneste årtier. Beboersammensætningen er ændret væsentligt – pga. renoveringen af området, er der kommet væsentligt flere velhavende beboere til Vesterbro.
Derfor har Settlementet også måttet vurdere hvem målgruppen for organisationens aktiviteter er.
Den lokale Vesterbroer i dag har ikke nødvendigvis brug for Settlementets rådgivning.
Men settlementet har valgt at målgruppen er udsatte voksne.
Margrethe fortalte at det er vanskelig målgruppe at fundraise til disse udsætte voksne.
Uheldige eksempler som Dovne Robert m.fl. har givet den generelle befolkning en forståelse af at gruppen ikke er værdigt trængende.
Ikke desto mindre har gruppen mange sociale problemer; gæld og økonomisk problemstillinger, manglende netværk, ensomhed og er ofte på en eller anden form for overførselsindkomst.
Margrethe fortalte herefter om Settlementets “WHY”.
Man arbejder med den sociale indsats for at skabe håb, udvikling og meningsfyldthed og arbejdsfællesskaber.
Endvidere er det vigtigt at sætte borgeren i centrum.
På Dybbelsgade arbejder Settlementet med Rådgivning – Socialrådgivning, gældsrådgivning og retshjælp.
I Saxogade arbejdes med beskæftigelsesindsats i relevante virksomheder.
Herudover arbejdes også med sundheds og social indsats.
Ideen om Saxogade som social butiksgade er oprindelig startet af Johannes Bertelsen, der startede Sidegadeprojektet med en række Beboerbutikker.
Det har dog været svært at drive gadens socialøkonomiske butikker, og selv om der har været arbejdet hårdt er flere butikker gennem tiden lukket i Saxogade.
Da Margrethe trådte til for halvandet år siden var der behov for at revitalisere projektet.
De nye beboere på Vesterbro er som tidligere nævnt mere velstillede, og de har efterhånden fortrængt målgruppen, men de har en rolle at spille i projektet som kunder og bevidste forbrugere i de socialøkonomiske butikker.
Margrethe nævnte også at revitaliseringen har betydet at nogen af de tidligere beslutninger skulle omgøres. F.eks. havde Café Sonja ikke alkoholbevilling, fordi målgruppen havde alkoholproblemer. Men de nye beboere på Vesterbro har ikke alkoholproblemer og da alkohol samtidig er den vare, hvor der er den største fortjeneste for caféer og restauranter, har det været vigtigt at få alkoholbevillingen for at gøre caféen forretningsmæssig rentabel.
Margrethe fortalte at den nye strategi er at butikkerne skal gå i balance økonomisk.
Settlementet skal drive handelsgaden for at skabe jobs til udsatte, men vil også gerne mere.
Projektet vil gerne tænke i et større perspektiv også, så der også tænkes på de kommende generationer og dermed FN´s Verdensmål.
Derfor skal forbrugere have muligheder for både at købe socialt og miljømæssigt ansvarligt.
Samtidig skal det ikke være sådan at man skal købe ind fordi man har ondt af nogen, det skal være fordi, man kan få kvalitet.
De socialøkonomiske virksomheder i Saxogade er Café Sonja, Heidi & Bjarne, Gang i gaden, Plantula, Normas, Fredes Woodshop og De Grønne Fingre
Derudover har Saxogade lukket op for at såkaldte Co-creation partnere kan få lov til at leje en af Settlementets butikker mod at love at være med til at løfte den sociale agenda.
Co-creation partnere er Trykkeren, Kødbyens Madmarked og Løs Marked.
Tina, der står for Trykkeren, har iøvrigt været med til at starte Jægerborgsgade. (der er blevet en succesfuld café og handelsgade.) Hun kan derfor være et aktiv i forhold til at udvikle Saxogade.
Pointen med setuppet omkring Co-creation partnere, er at Settlementet tager sig af alt det socialfaglige, kontakten til kommunen mm. mens Co-creation partnere kan koncentrere sig om at være virksomhed og arbejdsplads for de udsatte og om oplæringen.
Tuborgfonden har i efteråret 2016 givet 5,4 millioner kr. til projektet. Margrethe vælger at udtrykke det som Fonden har ”investeret” i gaden. Ifølge hende skal pengene være med til at udvikle de 3 nye socialøkonomiske forretninger, som pengene bruges på – til også at være økonomisk bæredygtige.
Margrethe fortalte at Café Sonja efterhånden er 30 år gammel og kan betragtes som en slags socialøkonomi Classic. Det er hårdt at få forretning ud af Caféen.
Derfor er tanken også at butikker som Heidi & Bjarne skal være forretningsmæssigt bæredygtigt før, der kommer udsatte i ansættelse. Derfor ansættes der først borgere i butikkerne i andet år.
Det er intentionen at butikkerne skal have succes på alle 3 bundlinjer (økonomisk, social og grøn).
Margrethe nævnte at det ofte stiller projektet i et dilemma, når der spørges ”Er vi kommercielle eller er vi sociale”?
Margrethe ville gerne have input til projektet så efterfølgende var der debat med deltagere og input til Settlementet.
Fra salen blev der spurgt, hvor langt Settlementet er kommet med den socialøkonomiske bundlinje?
Margrethe fortalte at det ikke altid er let at balancere social værdiskabelse og forretningsmæssig succes. F.eks. har Café Sonja budgetteret med 800.000 i underskud.
Det er en løntung virksomhed, men samtidig er ønsket også at skabe flest og bedst mulige arbejdspladser til udsatte.
Men det er et dilemma. Og spørgsmål som: ”Må et kommercielt hensyn spænde ben for at en udsat kan have arbejde? – er tilbagevendende.
Co-creation modellen kan være en del af vejen. At butikkerne tager sig af at drive virksomhed, og at det sociale varetages af en aktør, der har erfaringen i det.
Magrethe mente at modellen også kan skubbes udover Saxogade og kan også kopieres af andre socialøkonomiske virksomheder.
Nødvendigheden af at måle den sociale værdi som socialøkonomiske virksomheder skaber og udfordringer omkring måling af den blev drøftet fra forskellige vinkler.
Fra salen blev det bl.a. understreget, at der er stort behov for at de socialøkonomiske virksomheder arbejder metodisk i forhold til at måle den sociale værdi de skaber.
Det blev også nævnt at mange socialøkonomiske virksomheder gerne vil, men ofte ikke har ressourcer til at måle og dokumentere social værdi.
Den sociale værdi som socialøkonomiske virksomheder skaber betyder ofte store besparelse for offentlige myndigheder. Derfor kunne man med rette argumentere for at det offentlige burde bidrage med ressourcer til at få tilvejebragt dokumentationen.
Social impact bonds blev nævnt, som et eksempel på, hvordan man konkret kan skabe en model for at måle og belønne den værdi socialøkonomiske virksomheder skabersamtidig med, at det er et godt eksempel på samarbejde mellem offentlig, privat og civil sektor (socialøkonomisk virksomhed) samt på hvordan man kan tiltrække kapital til det socialøkonomiske felt fra forretningsverdenen.
Fra salen blev det nævnt at Socialudvalget for øjeblikket arbejder på at finde ud af, hvordan konceptet kan introduceres i dansk kontekst.
Det blev nævnt at Settlementet er et fantastisk projekt, som på mange måder adresserer flere af de 17 Verdensmål gennem sine aktiviteter.
Blandt deltagerne var der stor interesse for at følge op på arrangementet og mødes igen. Og det blev i den anledning foreslået at lave en slags workshop, hvor man mere konkret arbejdede med input til Settlementet og hvordan projektet kan integrere Verdensmålene i sit arbejde.
Arrangementet blev sluttet af med fri netværkstid.
Fotos fra arrangementet:
