Tid: Mandag d. 1. juni 2015, kl. 15.00-17.00
Sted: Lokale 5541 på Jægergården, Værkmestergade 15, 8000 Aarhus C
Pris: Arrangementet er gratis
Tema: Aarhus Kommunes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder
Sociale Entreprenører afholdt Café og netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Aarhus d. 1.6. 2015 hos Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning på Jægergården.
Der var 44 deltagere.
Se deltagerliste her
Netværksmødet satte fokus på Kommunens samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, og tog i den anledning udgangspunkt i Aarhus Byråds vedtagelse fra d. 18. marts 2015 om en “Styrket socialøkonomisk indsats”.
Som paneldeltager til mødet var inviteret:
Brian Sørensen fra den socialøkonomiske virksomhed Café Kaffegal
Kate Horslund fra den socialøkonomiske virksomhed SoulShine
Kamille Ebbe fra Job & Trivsel – Fleksgruppen
Theresa Blegvad – medlem af byrådet (V) og CEO
Insights Nordic
Hans Halvorsen- medlem af byrådet (S) og medlem af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd
Ea Nielsen, leder i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse – (meldte afbud pga. sygdom)
Anette Juhl Winther – Indkøbs- og Udbudschef
Peder Udengaard – medlem af byrådet (S) – (meldte afbud)
Jette Jensen – medlem af byrådet (EL)
Per Bach fra Sociale Entreprenører i Danmark bød velkommen og lagde op til en god dialog, der fremadrettet kan være med til at skabe forståelse imellem de forskellige parter, om hvordan man i fællesskab kan løfte området til gavn for alle. Han lagde også op til at mødet kan kunne være et afsæt til samarbejdsforum, hvor dialogen og et udviklingsarbejde kan fortsættes.
Oplæg Brian Sørensen
Brian Sørensen Fortalte herefter om sin oplevelse af at være soical iværksætter i Aarhus.
Brian har været i feltet i 20 år. I dag driver han sammen med 70 mennesker de tre socialøkonomiske virksomheder Kaffegal, Økogal der er café og catering virksomhed og Social Business House, der bl.a sælger konsulenthjælp i forhold til socialøkonomisk virksomhed til kommuner og store frivillige organisationer .
Virksomhederne har 24 ansatte på særlige vilkår – primært mennesker, der laver mad.
Ingen af de tre virksomheder Brian driver modtager nogen offentlige driftsmidler, og hver en krone er hårdt tjent på det almindelige arbejdsmarked.
Der skal sælges en masse økologisk mad for at få forretningen til at løbe rundt. Men det bliver der også.
Der er hamrende travlt og Brina har som oftest en arbejdsuge på 90 timer, hvorfor han meget sjældent deltager i konferencer, seminarer og arrangementer indenfor feltet. Men han har prioriteret at være med i dag.
Brian fortalte at han længe har haft en drøm om at få en partnerskabsaftale med Aarhus Kommunen – men det er ikke sket endnu.
Rimelighedskravet har spændt ben for, at det har kunnet lade sig gøre.
Brian nævnte at han havde mange eksempler på borger der ringer og spørger: ” er der ledigt hos dig – jeg har lige fået bevilliget førtidspension”
Brian vil i virkeligheden gerne sætte ind før mennesker får godkendt en førtidspension.
Oplæg Lise Lotte Strand
Lise Lotte Strand arbejder sammen med Brian i Café Kaffgal og Økogal og arbejder primært med personale organisationen.
Hun fortalte at hun har et fint samarbejde med kommunen – også med jobkonsulenterne.
Men generelt bruges mange kræfter på at få dagligdagen til at hænge sammen.
Og derfor efterlyste hun også en formaliseret samarbejdsaftale.
Man kunne forestille sig at Kaffegal kunne lave en konkret tekst med, hvad virksomheden kan yde som et oplæg.
Det er vigtigt fordi virksomheden tit oplever, at folk kommer direkte ind fra gaden og fortæller, at de har fået en førtidspension og gerne vil i virksomhedspraktik. Selv om Kaffegal har brug for arbejdskraften og plads til at tage dem ind dem, er man nødt til at sig at det ikke kan lade sig gøre pga. rimelighedskravet. Og når jobkonsulenter kontakter virksomheden, er man nødt til at sige, at man ikke har en aftale.
Kapitel 10 §32 afsnittet givet mulighed for at komme uden om rimelighedskravet – men det er ikke blevet benyttet så meget endnu i Aarhus Kommune.
Brian understrege at Kaffegal arbejder ud fra en filosofi om at intet er umuligt for de udsatte medarbejdere. Det er vigtigt at vise at selv om man er ansat på særlige vilkår, udfylder man også en vigtig plads, hvor der er brug for en. Og det er vigtigt at få anerkendelse for det.
Oplæg Kate Horslund
Kate Horslund fra SoulShine i Graven i Aarhus fortalte, at Soul Shine er en socialøkonomisk virksomhed og butik i Latinerkvarteret i Aarhus, der forhandler unikt Second-hand & Vintage tøj. Og har eksisteret i godt 3 år. Og som nu også har udvidet med Cafe Soul Kitchen.
Kate har næsten 20 år baggrund for at arbejde med folk, der er psykisk sårbare. Hun er bl.a. uddannet som kognitiv terapeut.
I SoulShine arbejder Kate primært med stress og depressionsramte omfattet af kapital 10 §32.
Kate fortalte at SoulShine får visiteret folk fra Aarhus Kommune, men at virksomheden mangler en formaliseret samarbejdsaftale.
Resultaterne er ellers fine i forhold til de mennesker været tilknyttet SoulShine.
Kate har lavet en opgørelse, der viser, at 19 % kommer i ordinær beskæftigelse, 31% kommer i fleksjob, 31% kommer i uddannelse, 12% er stadig i forløb og ca. 6% er uafklarede.
Det synes Kate er et flot resultat, som kunne fortjene en smule mere interesse.
Vejle kommune er meget interesseret i SoulShines arbejde, og er interesseret i at lave en afdeling af SoulShine i kommunen.
Kate synes det er trist at fagligheden på den måde skal gå ud af Kommunen.
Kate efterlyste, at hun bare gerne ville have smule penge med borgerne for det arbejde, SoulShine leverer. Penge dre kunne bruges til at udvikle borgerne og for at skabe flere arbejdspladser til udsatte.
Hun opfordrede også til at Kommunen udviste lidt mere nysgerrighed i forhold til de socialøkonomiske virksomheder og deres resultater.
SoulShine har f.eks. skaffet 3 arbejdspladser for nuværende, virksomheden vil gerne bidrage med at få psykisk sårbare motiveret , få dem til at tage ansvar få dem tættere på arbejde.
Kate nævnte, at hun lidt provokerende ville sige, at fordi hun ikke kan få et formaliseret samarbejde med Aarhus Kommune, er SoulShine begyndt at lave projekter i Afrika.
Fra salen blev der spurgt om Kate troede det ville hjælpe, hvis der kom kampagner om socialøkonomiske virksomheder i Aarhus – hvis der var mere fokus på området.
Kate mente, at det ville hjælpe meget, hvis der var mere nysgerrighed, hvis man viste mere interesse for hvad det er SoulShine laver. Hvilke resultater virksomheden har, om man kan placerer borger i virksomheden og at man udviste interesse for,, hvad der sker med borger, der placeres i SoulShine.
Fra salen blev der spurgt, om man kunne lave et regnestykke, der viser hvad SoulShine konkret bidrager med, ved at de borger der har været i tilknyttet virksomheden kommer i arbejde og får det bedre.
Kate understregede at hun er meget faglig stolt og vil ikke have penge, hvis ikke der leveres noget.
Hans Halvorsen spurgte, hvor mange borger, der var med i undersøgelsen, hvortil Kate svarede at 16 borger på §32 var med i undersøgelsen.
Se Kates PowerPoint: Klik her!
Oplæg Kamille Ebbe
Kamille Ebbe fortalte, at hun er ansat i Integration og Fleksjob har været virksomhedskonsulent i Aarhus Kommune i 6 år.
Hun er også udvalgt til at være Aarhus Kommunes kontakt person for socialøkonomiske virksomheder.
Kamille fortalte, at Beskæftigelses afdelingen i Aarhus er en stor virksomhed organiseret i 4 overordnede områder, hvoraf Integration og Fleksjob er den ene.
Integration og fleksjob arbejder med folk, der har nedsat erhvervsevne. De kommer fra alle samfundslag, men med det tilfælles, at de har nedsat arbejdsevne.
Integration og Fleksjob har også fået integrationsområdet med, og har derfor også fokus på at hjælpe folk der kommer til Danmark fra andre lande. Målet er en ordinær ansættelse.
Kamille gennemgik de forskellige jobstøtteordninger.
Skånejob
Mennesker, der er i skånejob, er nogen, der har fået det bevilliget.
De må ikke have et alene ansvar, og der er nogen skånehensyn i arbejdet, der skal tages hensyn til.
Når man er i skånejob, er der et tilskud på 26,54 kr. pr time
Løn forhandles individuelt
Fleksjob
Personer i fleksjob er på nedsat tid.
De må gerne have eneansvar.
Fleksjobordningen giver arbejdsgiveren mulighed for at have en dedikeret medarbejder.
Jobbet indebærer skånehensyn.
Arbejdsintensitet skal beregnes. I forhold til f.eks. en diskusprolaps patient, som skal træne 15 min i timen, skal dette indregnes, når man beregner arbejdsintensiteten.
Det er en individuel udregning, som jobcenterkonsulenten står for. I forhold til fleksjob er det vigtigt, at der er fokus på en arbejdsopgave og et godt match.
I dag aflønner man for de timer, hvor medarbejderen er der effektivt.
Det har gjort ordningen meget lettere administrativt og gjort den mere attraktivt.
Der er mulighed for forskellige former for
Støtte i ansættelsen:
Praktik
Her er reglerne at virksomheder der har op til 10 ordinært ansatte på fuld tid må have én person i virksomhedspraktik eller i løntilskud. (Rimelighedskravet)
Personer i løntilskud eller skånejob tæller som en person i praktik
Personer i fleksjob er neutrale – de tæller ikke med.
Karsten Koch-Udvalget er netop kommet med forslag om at en ændring i forhold til rimelighedskravet således at man tæller timer i stedet for hoveder.
En sådan ændring vil gøre det hele noget nemmere i forhold til de socialøkonomiske virksomheder.
Andre former for Støtte i ansættelsen er f.eks.
Tilknytning af mentor, som bevilliges i kortere perioder
Personlig assistance, som er en er en vedvarende støtte eller
Hjælpemidler, som man kan få til udlån.
I forhold til samarbejdet mellem socialøkonomiske virksomheder og Jobcentret fortalte Kamille, at Jobcentret gerne vil være rekrutteringspartner og gerne vil hjælpe med fastholdelse og i det hele taget, vil man gerne gerne hjælpe med jobcentrets ydelser.
I forhold til samarbejdet med jobcentret vil det være vigtigt, at de socialøkonomiske virksomheder bliver registreret.
Hvis socialøkonomiske virksomheder ønsker hjælp i forhold til Jobcentret, er man meget velkommen til at kontakte til Kamille og Helle. (Kontaktinfo herunder)
Helle Medegaard
Virksomhedskonsulent
D: 87132662 M: 41854051
hemel@aarhus.dk
Kamille Ebbe
Virksomhedskonsulent
D: 8713 4245 M: 29208965
kaeb@aarhus.dk
Integration og Fleksjob – Fleksgruppen
Silkeborgvej 622
8220 Brabrand,
T:8713 4115
Oplæg Theresa Blegvad
Theresa Blegvad, der er medlem af Aarhus Byråd for Venstre, fortalte at hun har fulgt området i 3 år, og har selv startet virksomheder bl.a. Human CSR, der beskæftiger sig med virksomheder, hvor mennesker er i centrum.
Hun har bl.a. siddet i Ligestillingsudvalget og har været en af dem der var med til at få navnet på udvalget ændret til Mangfoldighedsudvalget.
Hun er pt. med til at lave en iværksætterstrategi sammen med bl.a. det radikale venstre.
Theresa har også haft et tæt samarbejde med Cabi – og har bl.a. haft den nuværende direktør som mentor.
Det er beskæftigelses dimensionen i forhold til socialøkonomiske virksomheder, der interesserer Theresa. Det at få skabt job til udsatte i stedet for at mennesker bliver parkeret på passiv forsørgelse. Det handler om det sociale ansvar.
Theresa vil også gerne arbejde for mindre bureaukrati for iværksætterne.
Hun nævnte også, at det kunne være godt at få området bredt lidt mere ud, så det ikke bare er caféer.
Theresa fortalte, at hun brænder meget for CSR og kunne få virksomheder til at tage socialt ansvar.
Hun fortalte bl.a. hvordan Jyske Bank har oprettet en socialøkonomisk virksomhed i virksomheden efter sammenlægningen med BRF Kredit, som beskæftiger mennesker med Downs Symdron.
Det er vigtigt, at der holdes øje med socialøkonomiske virksomheder, og at der holdes fokus på resultaterne.
Socialt ansvar er ikke kun filantropi, det er også en god forretning.
Det kunne godt foregå mere som et partnerskab mellem traditionelle virksomheder og socialøkonomiske virksomheder.
Theresa understregede også, at registreringen er vigtig for at gøre socialøkonomiske virksomheder mere synlig.
Theresa nævnte, at SoulShine tilbyder ”Art of Why ” som er et rådgivningsforløb til sociale iværksættere.
Oplæg Hans Halvorsen
Hans Halvorsen, der er medlem af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd og medlem af Byrådet for Socialdemokraterne fortalte, at problematikken omkring rimelighedskravet og socialøkonomiske virksomheder ikke er så højt profileret i Regionale Arbejdsmarkedsråd.
I stedet for tidligere 4 har Det Regionale Arbejdsmarkedsråd nu 8 beskæftigelsesråd og dækker 11 kommuner i Østjylland.
Rådet har lige været samlet for at lægge en strategi plan for de kommende år, og her er et af hovedindsatsområderne, de borgere, der af den end eller anden årsag ikke har deres fulde arbejdsevne – ikke mindst unge under 30 år.
I den forbindelse kunne socialøkonomiske virksomheder være et interessant område.
Hans Halvorsen har fulgt området i flere år og var Rådmand, da Aarhus Kommunes lavede ”Strategi- og handlingsplan for fremme af socialøkonomiske iværksættere og virksomheder i Aarhus”.
Hans Halvorsen er nu formand for økonomiudvalget og beskæftigelsesudvalget, mens han er næstformand for socialudvalget i Aarhus Kommune.
Hans understregede, at han havde har hørt bønnen fra de socialøkonomiske virksomheder om udvidet samarbejde. Han ville gerne love at tage temaet omkring Socialøkonomiske virksomheder op, der hvor han sidder i forhold til, hvordan man får udvidet samarbejdet, og hvordan vi får startet flere socialøkonomiske virksomheder i Aarhus.
Hans ville også gerne, at det bliver klarlagt, hvor mange socialøkonomiske virksomheder, der er, og hvor mange udsatte borgere de kan beskæftige.
Hans tilbød, at hvis Kate gerne vil invitere beskæftigelsesudvalget på besøg i SoulShine, vil de meget gerne komme.
Hans nævnte, at han har været på besøg i socialøkonomiske virksomheder, og bl.a har serveret i Café Kaffegal i forbindelse med sidste kommunale valgkamp.
Hans fortalte at det med de nye reformer, hvor det er næsten umuligt for unge under 40 at få førtidspension, er absolut nødvendigt at samarbejde med virksomheder, der tager et socialt ansvar.
Han understregede også, at det var vigtigt at arbejde politisk for at få gjort noget ved rimelighedskravet.
Hans var i sin tid med til at bringe sagen for Mette Frederiksen, som var lydhør, men som ikke helt kom igennem med at få noget radikalt ændret.
Hans nævnte at det er absurd at nogle virksomheder ikke er omgivet af rimelighedskravet, mens Kaffegal er det.
Oplæg Annette Juhl Vinter
Annette Juhl Vinter, der er Indkøbs- og Udbudschef i Aarhus Kommune, fortalte at Indkøbsafdelingen i Aarhus køber varer og tjenesteydelser lige fra kloakdæksler til hotelophold. Det er kort sagt ALT mellem himmel og jord.
Der er 23 mand i afdelingen, som har rigtig travlt.
Hvordan kan socialøkonomiske virksomheder så blive leverandører til sådan en kæmpebutik, der køber ind for flere miliarder kr. om året?
Annette fortalte, at Indkøbsafdelingen, i forhold til den Byrådsbeslutning der er lavet om en styrket socialøkonomisk indsats, skal hjælpe med at løfte den indsats. Altså se på om der er muligheder for, at socialøkonomiske virksomheder kan blive leverandører.
I den anledning vil Indkøbsafdelingen gerne have registreret de virksomheder, der er i Aarhus.
Det gælder både i forhold til at de socialøkonomiske virksomheder bliver registreret hos virk.dk (se mere her), og at de bliver registreret hos Aarhus Kommune.
Registrering hos Aarhus Kommune vil Kamille Ebbe tage sig af.
Indkøbsafdelingen vil også lave en målrettet indsats for at vise, hvilke udbud der kører.
Og når først de socialøkonomiske virksomheder er blevet registreret skal Indkøbsafdelingen nok finde en kommunikations vej ud til dem i forhold til at formidle aktuelle udbud.
Annette fortalte, at Indkøbsafdelingen i videst mulige omfang skal tage hensyn til SMV´ere herunder socialøkonomiske virksomheder.
Socialøkonomiske virksomheder kan altså få lov til at spille ind, men får ikke nogen særbehandling.
Det er en ifølge Annette faktisk en meget kompleks opgave at sørge for, at der er en reel mulighed for, at socialøkonomiske virksomheder kan byde på udbud.
Det vil under alle omstændigheder foregå i lige konkurrence med alle andre virksomheder –fordi sådan siger lovgivningen, det skal være.
Indkøbsafdelingen har løbende dialogmøder med nuværende og også med kommende leverandører.
Annette nævnte, at det måske kunne være en mulighed at socialøkonomiske virksomheder kunne blive underleverandører til nogen af eksisterende større leverandører. Det er der ikke noget i vejen for, og det vil Indkøbsafdelingen arbejde på i samarbejde med Afdelingen for sociale forhold og beskæftigelser.
500.000 kr. kan man sælge for uden om EU´s udbuds regler. Men det er vel at mærke 500.000 set over en 4. årig periode.
Indkøbsafdelingen er ifølge Annette i øjeblikket i gang med at lave materiale om, hvordan man skal forholde sig til udbud.
Når man som socialøkonomiske virksomhed skal samarbejde med Aarhus Kommune, er det rigtig vigtigt, at man kan dokumentere det samfundsøkonomiske bidrag kommunen får for pengene.
Annette nævnte, at hun skal kunne dokumentere, at det har en positiv effekt at handle med socialøkonomiske virksomheder. Hun skal kunne give gode grunde til, hvorfor kommunen skal samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Det kan f.eks. være at redegøre for hvor mange mennesker, man hjælper i gang, og hvordan de får det.
Efter en kort pause gik mødet over til spørgsmål og debat.
Debat
Det blev fra salen spurgt til Registreringensordningen for socialøkonomiske virksomhederne.
Der er pt. under 40 socialøkonomiske virksomheder der har registreret sig på virk.dk
Brian Sørensen ønskede at vide, hvor mange registrerede socialøkonomiske virksomheder, der var til stede til mødet – Hvor mange er blevet registreret – der var 2 .
Morten Gaba nævnte at Vækstcenter for Socialøkonomiske virksomheder har en rådgiver som kan hjælpe med registreringen:
Isak Kornerup Houe, Telefon: 9137 0232, email: ISKH@socialvirksomhed.dk
Theresa Blegvad nævnte, at det er vigtigt at holde fast i områdets vidensdelingsplatforme. Det giver øget fokus. Hun nævnte, at det i den forbindelse også er vigtigt at skabe et fællesskab.
Jette Jensen (medlem af Byrådet i Aarhus for Enhedslisten) mente, at det er vigtigt at få skabt synlighed i forhold til, hvad det er for nogen problemer, det giver at være socialøkonomisk virksomhed i Aarhus Kommune. Og at andre kommuner kan noget Aarhus ikke kan i forhold til de socialøkonomiske virksomheder. Dialog møder som dette kan være med til at til sætte mere fokus på det.
Kate Horslund nævnte, at det handler om tilgængelighed – noget som hun synes Aarhus Kommune mangler. Der er brug for, at der er mere fokus på opgaven og ikke så meget på reglerne.
Hans Halvorsen fortalte at Aarhus Kommunes Beskæftigelsesafdeling har 4200 medarbejdere. Det er en meget stor virksomhed og det kan være svært at være tilgængelig.
Hans nævnte, at der er ansat 22 nye virksomhedskonsulenter, og man kunne måske forestlle sig at nogen af dem kunne gå målrettet ud, til borger der har svært ved at komme ud på arbejdsmarkedet. Hans nævnte at konsulenterne vil gøre en ihærdig indsats. De skal nemlig tjene deres egen løn.
Hans nævnte også at han havde noteret sig at virksomhederne vil gerne have én fast kontakt og indgang til kommunen og håbede at der kommer mere styr på det.
Kate mente at der er behov for at differentiere. Som socialøkonomisk virksomhed løfter man en opgave med at løfte borger, der ikke er arbejdsparate. Konsulenter er mest for borger, der er arbejdsparate.
Hans Halvorsen understregede at socialøkonomiske virksomheder ikke alene kan løfte opgaven omkring at finde beskæftigelses muligheder til de 1000 unge udsatte Aarhus Kommune har. Her er der behov for at samarbejde med de private virksomheder.
Theresa nævnte at virksomheder bliver mere pressede. Det gælder også det offentlige. Det er svært at tage ansvar for det stigende borgere, som falder udenfor. Der er derfor meget politisk bevågenhed på området.
Kate nævnte at der i 2020 vil være flere stressramte end der er hiv- og malariasmittede. Så der er stort behov for social ansvarlighed.
Lene Kiel fra Bistad spurgte om man kunne holde et møder, hvor man kunne blive sat ind i reglerne for støttet beskæftigelse. Selv om hun er uddannet socialrådgiver synes hun det kan være svært at finde ud af reglerne.
Kamille Ebbe fortalte, at hun gerne ville komme ud og fortælle Bistad om reglerne. Det er ofte meget individuelt, hvilke ordninger man kan bruge som virksomhed i forhold til de personer man vil ansætte.
Kamille mente, det er mere relevant at tage individuelle møder, frem for at lave møder for flere, med systematisk gennemgang af regler.
Torben fra HeadOn mente, at tværfaglighed spiller en stor rolle. Har samarbejde med mange kommuner også Aarhus . Med alle de reformer, der kommer får mennesker ikke mulighed for at kigge ind før de skal kigge ud.
Der er brug for at tænke ud af boksen og tænke tværfagligt.
Torben arbejder med med unge, der kommer ud af fængsler og rocker miljøer.
Michael Skaarup synes at det er rigtig fint at Kamille er kommet på banen, som kontakt for Socialøkonomiske virksomheder.
Han er selv medarbejder i Aarhus Kommune og også iværksætter, og kan se at det, hvis man kommer udefra, tit er svært at finde ud af hvem, man skal tale med. Det kunne være fint med direkte nummer og email, så man ikke risikerer at iværksættere giver op før de kommer i kontakt med den person, de rent faktisk skal tale med.
Kamille nævnte at målet er, at Hun og Helle vil komme ud til alle der ikke er med til møder og på lister.
Torben fra HeadOn nævnte, at han har et direkte nummer til sagsbehandler og medarbejdere, der arbejder specifikt med deres område og det virker.
Jakob Spange nævnte at han netop har stiftet foreningen Dem og Os for at skabe opmærksomhed om sociale iværksættere og støtte dem og socialøkonomiske virksomheder. Dem og Os laver støttefest d. 4. Juni hvor overskuddet går til at støtte Gallohuset.
Per Bach nævnte, at man kunne lave et lille portræt af Kamille Ebbe til SED´s Månedlige Nyhedsbrev for at profilere hendes arbejde som socialøkonomisk virksomheds kontakt.
Mogens Thomsen fra Thomsen Business Informatio spurgte, om man på Kommunens hjemmeside kunne skrive mere om hvem der er kontakt for socialøkonomiske virksomheder.
Kamille Ebbe fortalte at kommunen er ved at opdatere hjemmeside med de oplysninger og link.
Theresa Blegvad understregede, at det også er vigtigt at få formidlet succeshistorierne. Så det ikke kun er det negative fokus man har i forhold til de socialøkonomiske virksomheder.
Hun ville gerne anerkende både Brian og Kates indsats.
Kate sagde at det er vigtigt at få anerkendelse for det man laver – og at det er ”næsten” nok i sig selv.
Anne Stecher fra SØ Randers spurgte til ændring af rimelighedskrav
Hans Halvorsen fortalte at rimelighedskravet jo er fastsat i beskæftigelseslovgivningen.
Derfor kan man kun arbejde politisk ved at påvirke lovgivningsmagten. Det er den vej man skal gå.
I kommunerne er det den enkelte jobkonsulent, der kan give dispensation, hvis der på nogen måde er mulighed for at give den. Der er stort behov for at blødgøre på dette område.
Det er et lovkompleks der fylder mere end 24.000 sider. Ifølge Hans kan man kun gøre, hvad man kan for at få lidt mere fornuft ind i området.
Kamille fortalte, at det i Aarhus Kommune, i forhold dispensation, er Maria Overgaard, man skal tale med.
Brian Sørensen fra Café Kaffegal fortalte at anerkendelsen for at være social iværksætter ikke er så stor. Det var ifølge ham første gang i dag at han får reelt anerkendelse for sit arbejde.
Han nævnte at han til daglig får den af medarbejderne.
Han nævnte også, at han som social iværksætter faktisk er sat i verden for at skulle finde løsninger på ALT.
Brian fortalte at da han var på vej til mødet her stod han og krammede en ung gut som ikke ville give slip på ham, fordi han grene ville have at Brian skulle blive, men som Brian nævnte har han også en forpligtigelse (at tage til møde), så man skal finde løsninger hele tiden.
Brian nævnte igen at Rimelighedskravet er en stor barriere.
Andre kommuner har fundet løsninger, og det kan man kun være misundelig over.
Jeg mangler ikke arbejde, men mangler anerkendelse – tak til Theresa for den.
Kate foreslog at kommunen kunne invitere de sociale iværksættere ind til nytårskur.
Theresa fortalte, at der for nylig var en opgørelse over at timelønnen for iværksættere, også sociale, er ganske lav. Det er en dagsorden hun prøver at sætte og få fokus i Byrådet. Måske via nytårskur eller årlig konference.
Lene Kiel fra Bistad mente, at socialøkonomiske virksomheder kun skal have den anerkendelse de har fortjent – de skal ikke have særlig anerkendelse.
Brian nævnte, at det kan virker op af bakke at drive socialøkonomisk virksomhed. Det nemmeste er faktisk at arbejde med de udsatte borger.
Ann Louise spurgte om der er nogen bestemte områder, der vil blive prioriteret i forhold til socialøkonomiske virksomheder ved indkøb.
I forhold til underleverandører – er der tænkt andre indsatser end at indgå partnerskaber.
Annette Juhl Vinter fortalte at partnerskaber er en nødvendigvej, da de udbud Aarhus Kommune kører har sådan en størrelse at socialøkonomiske virksomheder ikke kan være med.
Som Indkøbsafdeling har vi en opgave vi skal have løst fortalte Annette og er er behov for leveringssikkerhed, så det bliver lettest muligt for institutionerne.
Partnerskaber vil være en nødvendighed. Indkøbsafdelingens opgave bliver at få delt udbuddet op så der er en reel mulighed for at socialøkonomiske virksomheder kan byde ind. Der er faktisk andre SMV ´ere der gennem partnerskaber har kunnet byde ind og har opgaven i dag. Vi har ikke eksempler på at det er sket for socialøkonomiske virksomheder endnu. Ifølge Annette arbejder Indkøbsafdelingen stadig på at finde ud af, hvem de socialøkonomiske virksomheder er og hvad de kan.
Måske kan nogen af cafe og cateringvirksomhederne gå sammen og her kan udbud indenfor Hotel og konferencer være en mulighed.
Indkøbsafdelingen vil starte nogen dialogmøder for at forsøge at finde ud af, hvordan det skal strikkes sammen, for at det kan fungere.
Ann Louise Slot fra Connectio foreslog, at man måske kunne lave et pilotprojekt, hvor man lod en socialøkonomisk virksomhed få et udbud og så så på hvordan det fungerede.
Per Bach tilføjede, at man måske kunne få koblet et universitet med forskere på et sådant projekt for at arbejde med modeller for social effekt og sætte konkrete mål og tal på den sociale værdi og samfundsmæssige gevinst for kommunen.
Theresa Blegvad nævnte at der er en sammenhæng mellem de socialøkonomiske virksomheder og økologi og Aarhus Kommune vil med sin prioritering komme til at mangle økologiske fødevarer i fremtiden.
Kamille Ebbe understregede til sidst at hun gerne på besøg hos de socialøkonomiske virksomheder i Aarhus og få dem til at beskrive, hvad det er de kan.
Afrunding
Per Bach afsluttede med at opsummere, at der i løbet af mødet var flere forslag til at få øget opmærksomheden på socialøkonomiske virksomheder i Aarhus og til komme videre med dialogen mellem socialøkonomiske virksomheder og Kommunen.
Der var bl.a. et forslag om måske at lave en konference med fokus på området, Beskæftigelsesudvalget vil gerne tage mod en invitation fra SoulShine om at komme på besøg.
Endelig svarede alle de fremmødte politikere og embedsmænd, at de gerne ville stille op til møder i fremtiden for at fortsætte dialogen.
Relevante link:
Vejledning om løntilskud (januar 2015) Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsstyrelsens: Klik her!
Strategi- og handlingsplan for fremme af social-
økonomiske iværksættere og virksomheder i Aarhus: Klik her!
Styrket socialøkonomisk indsats
Referat fra møde i Aarhus Byråd, onsdag 18. marts 2015: Klik her!
En arbejdsgruppe under Socialstyrelsen undersøger, om man kan lempe rimelighedskravet for socialøkonomiske virksomheder.
Læs mere om arbejdsgruppen her
Læs om Registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder her
Se inforation om Danmarks nye Udbudslov her
