Tid: Mandag d. 7. marts 2016 kl. 15.00-17.00
Sted: MarselisborgCentret P. P. Ørumsgade 11. , byg. 8, 1, (Konferencerum A) i Aarhus.
Tema: Hvordan kan socialøkonomiske virksomheder forberede sig til at indgå partnerskaber med traditionelle virksomheder.
Sociale Entreprenører i Danmark afholdt d. 7. marts 2016 Temamødet “Introduktion til partnerskaber”. Arrangementet blev afholdt i samarbejde med Den Sociale Kapitalfond.
Der var 15 deltagere.
Arrangementet var rettet mod socialøkonomiske virksomheder i Jylland og på Fyn og var en forberedelse til matchmaking arrangementet “Samarbejde med socialøkonomiske virksomheder og tag et konkret ansvar” som blev d. 28. april 2016
Tilmelding hos: Per Bach på email. per@socialeentreprenorer.dk
Per Bach bød velkommen og fortalte at ideen med arrangementerne om partnerskaber er at er at give input til socialøkonomiske virksomheder, der kunne tænke sig at indgå i partnerskaber med ordinære virksomheder.
Hvad skal man være opmærksom på, hvilke forventninger kan man realistisk have til et partnerskab, og hvordan kan man forberede sig.
Selv om ordinære og socialøkonomiske virksomheder på mange måder er forskellige, kan det sagtens lade sig gøre at have et godt samarbejde, som begge parter kan få værdi ud af.
Det handler i høj grad om at se hinanden som ligeværdige partnere og om at få idenitficeret de ressourcer man kan udveksle til gensidig gavn.
En ordinær virksomhed kan f.eks. købe ydelser og produkter eller få opgaver løst hos sin socialøkonomiske partnervirksomhed.
Og den socialøkonomiske virksomhed kan måske trække på forretningserfaringen eller administrativ støtte hos den ordinære virksomhed.
Partnerskaber kan have vidt forskellige fokusområder og former – der er mange forskellige måder at arbejde sammen på.
Ulrik Haumann fra Den Sociale Kapitalfond fortalte kort om Den Sociale Kapitalfonds arbejde, Det sociale vækstprogram og Social StartUp
Det Sociale Vækstprogram er et tilbud til socialøkonomiske virksomheder, der hjælper udsatte ledige i job.
Over 5 måneder får virksomhederne hjælp til at udvikle sin forretning med udgangspunkt i virksomheds særlige udfordringer. Målet er, at virksomheden bliver endnu bedre til at skabe sociale resultater på et økonomisk bæredygtigt grundlag.
Forløbet er målrettet etablerede virksomheder og fokuserer på konkrete erfaringer, situation og muligheder.
Vi udvælger 5 socialøkonomiske virksomheder til hver runde af programmet på baggrund af ansøgninger, opstartsforløb og præsentationer. Det Sociale Vækstprogram kører sidste runde i foråret 2016.
Social StartUp er Danmarks første accelerator for sociale iværksættere, der vil beskæftige udsatte ledige.
Over 5 måneder får udvalgte sociale iværksættere hjælp til at komme stærkt fra start, herunder intensiv professionel sparring, opstartskapital og adgang til et omfattende netværk af eksperter og specialister.
Målet med Social StartUp er at få etableret og udviklet en socialøkonomisk virksomhed, der skaber beskæftigelse for udsatte mennesker på et godt forretningsmæssigt grundlag.
Forløbet er målrettet sociale iværksættere og afknopninger fra etablerede virksomheder og organisationer i opstartsfasen. Fokus er på, hvordan man på bedst mulig vis kommer fra etablering til bæredygtig drift.
Der udvælges 4-5 sociale iværksættervirksomheder til hver runde af programmet på baggrund af ansøgninger, opstartsforløb og præsentationer.
Social StartUp kører 2016 ud.
Ulrik nævnte, at der foreløbig har været 22 virksomheder igennem Det Sociale Vækstprogram og 9 virksomheder gennem Social StartUp.
Den Sociale Kapitalfond har etableret et netværk for de Socialøkonomiske virksomheder, der har været med i programmerne for at bevare fortsat kontakt og for at virksomhederne kan fortsætte med at udveksle viden og erfaringer.
Derefter var der en kort præsentationsrunde af de tilstedeværende
Teknologi i Praksis
nævnte at man har strategisk partnerskab med Aarhus Kommune 2013-17 omkring faste opgaver f.eks. en konference.
Asistanze
Assistanze er en socialøkonomisk virksomhed med kontor i Silkeborg, der varetager opgaver som virksomheder outsourcer til virksomheden inden for f.eks. administration, økonomi og service.
Æblespecialisterne
Er en socialøkonomisk virksomhed i Hørning, der producere forskellige produkter af æbler og har som mision at rumme medarbejdere med helt forskellige sociale problemstillinger.
SE Randers
SE Randers er en socialøkonomisk virksomhed i Randers, hvor målet er at skaffe job, indkomst og arbejdsidentitet til fleksjobbere.
Signe Hindsgaul fra Fyn er i færd med at starte socialøkonomisk virksomhed – Karlshøjs.
SOUL SHINE
SOUL SHINE er en socialøkonomisk virksomhed i Aarhus Midtby. Soulshine sælger vintagetøj og driver caféen SoulKitchen. Formålet er at skabe arbejdspladser til folk, der har været ramt af stress, depression eller anden psykisk sårbarhed.
SoulShine har haft store udfordringer i forhold til at lave partnerskab og samarbejde med Aarhus Kommune.
Human CSR
Human CSRer en selvstændig virksomhed, der arbejder med social ansvarlighed og er med til at udvikle og opkøbe projekter.
Virksomheden har valgt at fokusere sin indsats på det menneskelige aspekt i arbejdet med social ansvarlighed.
Har opkøbt en sundheds og velvære klinik socialøkonomisk lignende virksomhed Wellness 1 og er interesseret i forretningsaftaler. Der er pt. 3 fleksjobbere ansat.
Kooperationen
Kooperationen er interesseorganisation for 100 virksomheder der er kooperativt organiseret. Har også fokus på det socialøkonomiske. Hvad er den største udfordring hos medlemsvirksomhederne – de har ikke så meget tid.
PGU Rosenholm
PGU Rosenholm ligger i Hornslet og laver STU( særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) for udsatte unge.
Er i øjeblikket ved at lægge en socialøkonomisk virksomhed ovenpå. Det sker i samarbejde med Syddjurs Kommune, hvor man er ved at etablere en café i Rønde. Man samarbejder også med Nordjurs Kommune om at starte en socialøkonomisk virksomhed omkring krydderurter for at de unge kan få en arbejdsplads.
TUC socialøkonomisk virksomhed
Administration som kan hjælpe iværksætter eller projekt. Arbejder efter partnerskabsmodel ude i virksomhederne f.eks. foreninger Har store udfordringer ifht. Kommuner med at lukke aftaler omkring udsatte. Besøgsbondegård – har svært ved at komme i gang med kommunerne.
Det Kooperative Fællesråds Hus
Har 30 medlemmer i Aarhus. Der findes et internationalt værdigrundlag som definere en kooperativ virksomhed.
MarselisborgCentret
Ole Mygind fra MarselisborgCentret fortalte at MarselisborgCentret beskæftiger sig med rehabilitering, og tænker det sociale iværksætteri og socaile økonomiske virksomheder ind i den indsats. Den socialøkonomiske virksomhed Teknologi i Praksis en, der har til huse i MarselisborgCentret, er f.eks. en udmøntning af det. I forbindelse med et stor bevilling på samlet 45 millioner, som marselisborgcnetret har fået til projekt SPARK, som handler om klimasikringstiltag af udeområderne, afholder MarselisborgCentret SPARK Festivalen d. 19.-21. maj 2016. Her er også socialøkonomiske virksomheder velkomne til at stille boder op og sælge deres varer.
Ulrik fortalte om samarbejder og partnerskaber at de kan være:
1. Samarbejde med en kommune. På markedsvilkår.
a) man kan have have borgere i forløb.
b) man kan også sælge varer og ydelser.
Mange kommuner har trukket opgaver hjem i forhold til borger. Men de socialøkonomiske virksomheder kan tilbyde forløb og arbejde i regulære produktionsvirksomhed med stor social rummelighed. Det giver på den måde en anderledes progression for borger at arbejde i socialøkonomisk virksomhed end at arbejde i et kommunalt projekt.
Kommunen kan ikke producere ting, men det kan de socialøkonomiske virksomhed.
2. B2B – handel med ordinære virksomheder
3. Samarbejde med Fonde. Den Sociale Kapitalfonds arbejde i programmerne har været at få fokus på det forretningsmæssige. Man er sårbar, hvis man er afhængig af fonde og kommunale tilskud salg af ydelser.
Ulrik nævnte at partnerskaber kan knyttes både med private og kommunale aktører og med andre socialøkonomiske virksomheder.
Partnerskaber med Kommuner
Ulrik fortalte at Den Sociale Kapitalfond i arbejdet i programmerne ofte er stødt på virksomheder, der har oplevet problemer ifht. samarbejdet med kommunen.
I den forbindelse har Den Sociale Kapitalfond lavet flere arrangementer med kommuner og socialøkonomiske virksomheder.
En af tematikkerne ved arrangementerne har været, om man kan få kommuner til at købe mere hos socialøkonomiske virksomheder og hvilke parametre skal man som socialøkonomisk virksomhed skal spille på. Skala og størrelse har været et problem i den forbindelse. En løsning kan evt. være at flere socialøkonomiske virksomheder går sammen for at opnå tilstrækkelig volumen til at kunne byde ind på de opgaver kommunen udbyder og for at være aktuel ifht. at handle med kommunen.
Pulje fra Vækstcenter for Social økonomiske Virksomheder var med til at starte et netværk for kommuner, der ville samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, som Cabi har faciliteret.
I forhold til partnerskaber og samarbejder mellem traditionelle virksomheder og socialøkonomiske virksomheder er det vigtigt at stille sig spørgsmålet: Hvorfor skal traditionelle virksomhed købe produkter fra socialøkonomisk virksomhed?
Det er først og fremmest vigtigt at have konkurrencedygtige produkter
1. Kvalitet
2. Leveringssikkerhed (levering til tiden)
3. Pris
Forventningsafstemning mellem partnerne er vigtig. Produktet skal leveres til aftalt tid.
F.eks. i SoulShines tilfælde skal sommertøjet være klar, når det er sommer.
Man kan godt nævne det sociale som en element til virksomheders CSR.
Eksempler på partnerskaber
Outsourcing (finder opgaver i virksomhederne til fleksjobbere f.eks. )
1. Assistanze,
2. Flexfabrikken,
3. Virksomhedsporten – finde små opgaver i det nære miljø, etablerer sig i lokal fabrikshal f.eks. montage – opgaver som virksomhederne ikke selv før lavet.
Insourcing Her lægges opgaven inde i virksomheden. Et eksempel er Borups pakkeri, der har etableret sig i Systemfrugts lokaler og laver opgaver for virksomheden.
Almindeligt forretningssamarbejde f.eks. Bornholms Middelaldercenter – Born Tours (udlejer sommerhuse)
Begge er interesseret i flere mennesker på øen. De har laver PR for hinanden. Besøgende på Middelaldercentret kan leje sommerhuse hos Born Tours.
Kommune kan afknoppe projekt gælder f.eks. Bornholms Mosteri – (Her vil investorer og virksomheder vil støtte noget, der er lokal forankret) organiseret som FOND
I Silkeborg – her driver Sterk drive kantiner
Ulrik understregede igen, at lige gyldig hvilken form for partnerskab man indgår, er det under alle omstændigheder vigtigt, at en socialøkonomisk virksomhed kan sikre:
Kvalitet
Leveringssikkerhed
Fornuftig pris
Det gælder både partnerskaber med kommunale og private aktører.
Maria Christiansen gennemgik herefter kort punkter man skal være opmærksom på ved etablering af partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder og socialøkonomiske virksomheder.
Eksempler på partnerskaber mellem socialøkonomiske og ordinære virksomheder er f.eks.:
Bistad og OK
Boorups Pakkeri og Systemfrugt
Ulrik Haumann fra Den Sociale Kapitalfond
