Tid: Torsdag d. 3. november 2016 kl. 15.00-17.00
Sted: Hos Sociale Entreprenører i Danmark, MarselisborgCentret P. P. Ørumsgade 11. , byg. 4, 1., Aarhus C
Oplægsholder: Marie-Louise Arnfast fra Arnfast & Kirkeby
Sociale Entreprenører i Danmark afholdt torsdag d. 3. november 2016 Temamødet “Hvordan kommunikerer og brander du dit produkt/virksomhed” med Marie-Louise Arnfast fra Arnfast & Kirkeby i SED´s lokaler i Aarhus.
Der var 13 deltagere.
Per Bach fra SED bød velkommen og fortalte kort om kommende SED´s arrangementer .
Herefter introducerede Marie-Louise introducerede sig selv.
Hun fortalte, at hun førte gang kom i kontakt med begrebet socialøkonomiske virksomheder for 3 år siden, da hun tilfældig på Café Frida og så en folder om et netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder. Hun deltog i netværksmødet og mødte forskellige socialøkonomiske virksomheder og tilbød i den forbindelse at hun kunne give råd om kommunikation, hvis nogen havde brug for det. Det havde bl.a. lederen af Café Frida. Marie-Louise hjalp og endte også senere i bestyrelsen for Café Frida og var med til at redde virksomheden og overdrage den til SUF (Den Sociale Udviklingsfond). Sidenhen har Marie-Louise også fået BOAS Specialister som kunde.
Ellers interesserer hun sig for området – og for hvordan kan man hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet og aktiverer deres ressourcer.
Marie Louise driver lille kommunikationsbureau, Arnfast & Kirkeby, sammen med en partner.
Hun har haft en lang karriere og bl.a. været kommunikationschef i IBM og Mærsk. Hun er uddannet journalist, cand. Mag og MBA.
Marie Louise lagde derefter op til en øvelse hvor deltagerne skulle bruge 5-10 minutter på at besvare følgende spørgsmål to og to:
Hvem er du?
Hvilken organisation repræsenterer du?
Hvad er den største udfordring, din organisation kæmper med, når det gælder markedsføring?
Efterfølgende var der feedback fra deltagerne.
Fairtradebutikken i Guldsmedegade
Butikken drives af 20-30 frivillige og 1 fastansat.
Den største udfordring for butikken er et image problem. Folk tror det er ”noget med at hjælpe”, at det er lidt andenrangsprodukter, man sælger. Man tænker umiddelbart, at det er noget politisk – at det er noget ragelse (som en kunde i følge Fairtradebutikken har udtrykt det).
Selv om butikken også indeholder kvalitetsprodukter. Butikken er interesseret i at få svar på spørgsmål som, Hvordan gøres kundekredsen større uden at miste idealet og Hvordan tiltrækkes en anden type kundekreds.
Bo Andersen, har ikke selv en virksomhed, men hjælper en socialøkonomisk opstartsvirksomhed.
Han pegede på flg. problemstillinger generelt. Hvilke problemer står socialøkonomiske virksomheder overfor og hvilke forretningsmodeller kan anvendes? Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad er ens tilbud egentlig er.
Torben Simonsen, RespektRum
Torben nævnte, at det generelt er vigtigt, at når man adresserer noget er det også vigtigt at overveje – hvem der er kunderne
Iban, er ved at starte socialøkonomisk rengøringsvirksomhed
Mange børnefamilier har problemer i forhold til at klare sig og finde arbejde. Virksomheden ansætter folk i rengøringsjob, som er faldet for 225 timers reglen i kontanthjælps loftet. Virksomheden har både hjemmeside og facebookside, men har brug for konkret strategi for virksomheden og for markedsføring.
Annemarie, Muhabet
Virksomheden har fået nye lokaler i Mejlgade og åbnet ny butik dér, som hedder Etnika. Butikken skal tjene penge til driften af Værestedet Muhabet, som ikke selv har en indtjening.
Største udfordring er at skulle finde mere nøjagtigt ud af – hvem der er ens kunder (til butikken). For at kunne kontakte ens kunder, er man nødt til at kende dem.
Hvordan man kan markedsføre Etnika på Muhabets værdigrundlag er også en udfordring.
En yderligere udfordring er at at facebook nu er den væsentligste kanal for PR.
Butikken ligger i en opgang og er er ikke så synlig i gadebilledet.
Sine Hindsgaul, social iværksætter Fyn. arbejder med Projektet Karlshøj, hvor der skal indgå dyrkning af grøntsager, gårdbutik og evt. salg til Coop. Er inspireret af Råd & Dåd i Nordjylland.
Udfordringer. Hvem skal virksomheden kommunikerer til. Der er kommunikation på forskellige planer. F.eks. til privat og til Coop.
Julie, Hustømerne og Det Kooperative Fællesråd i Aarhus.
Generel kommentar. Det er hendes erfaring at sociale medier kan være fristende at anvende i kommunikation og markedsføring, men man bliver nødt til at have styr på værdier, kultur og forretningsgrundlag. Hvis man er opmærksom på det er det også generelt nemmere at lægge kommunikationsstrategi.
Caroline Jessen, er designer og laver mange forskellige typer projekter.
Er uddannet på Designskolen i Kolding, hvor mange gerne vil lave noget til fairtrade butikker.
Der er nogen gange et dilemma at få et smart design til fairtradeprodukter – der tit opfatter sig traditionelt og har svært ved se sig. Hun laver i øjeblikket et projekt i Gellerup med design på tværs. Har svært at komme igennem til de rette personer i Kommune og Region. Samarbejder med aktører i Gellerup om at samskabe design med dansk og udenlandsk islæt.
Feedback-runden lagde Marie Louise op til øvelse nr. 2. – hvor følgende spørgsmål skulle besvares:
Hvem er dine kunder? (alder, køn, …..)
Hvad betyder noget for dine kunder?
Hvordan hjælper du dem?
Hvad er din USP (Unik Selling Points – det, der adskiller dig fra andre lignende tilbud i markedet)?
Efter øvelsen fortalte Marie-Louise om Kommunikationsstrategi
Hvis man har en forretningsplan, skal man se på hvordan en kommunikationsstrategi kan støtte forretningsplanen.
Elementer i forretningsplanen er bl.a.:
– Formålet, hvad vil man på nå med kommunikationen.
– Målgruppen(er) private, Kommunen etc….
– Value Propositions (værditilbud) for din målgruppe/hvad gør du , som skaber værdi for din målgruppe? Hvad tilbyder du dem du samarbejder sammen med.
– Hovedbudskaber
– elevatortale
– Kanaler (online og ofline)
– Aktivitetsplan, eventuelt et årshjul
– Effekten – mål for effekten
Overordnet er det vigtigt at huske på, at hovedbudskaberne indgår al kommunikation, som virksomheden foretager.
Marie-Louise fortalte herefter om Kommunikations Kanaler
De såkaldte “Owned” kanaler (altså egne kanaler) er:
– website
– facebook, LinkedIn, Twitter mm.
– You Tube
– Nyhedsbrev, blog
– Flyers
– Egne events
– Personlig kontakt
De såkaldte “Paid” kanaler (dem man betaler for)er:
– Annoncer
– Deltagelse i messer
De såkaldte “Earned” kanaler (dem man kan gøre sig fortjent til) er:
– Pressedækning
– Delinger, likes etc.
Hvordan håndterer man det, når mennesker kommenterer negativt på ens facebookside:
Det er vigtigt at være over sit facebooksite og sørge for at holde det fri for meget negativ og upassende kommunikation. Det kan være godt at sørge for at lave et afbalancerende svar.
Marie-Louise fortalte om et projekt om at få et plejehjem i Aarhus på facebook.
Var i den forbindelse rundt og besøge 5 forskellige plejehjem i landet, som havde en facebook side.
Der var en negativ kommentar med en person der havde oplevet sin mor være i nattøj kl. 17. Om eftermiddagen. Plejehjemmet havde sendt en høflig kommentar, hvor man havde skrevet at man var kede af at høre det, da det ikke var plejehjemmets politik at gøre det. Plejehjemmet opfordrede til at personen kom ind og talte om det med personalet. Der var også flere som reagerede positivt på historien og lavede opslag om at de ikke havde den samme oplevelse af plejehjemmet. Plejehjemmet lod facebook diskutionen og kommentarerne stå, og det indtryk der stod tilbage var, at det drejede sig om en enkeltstående begivenhed og at plejehjemmet var en sympatisk institution, der tog sig af sine beboere.
Herefter uddybede Marie-Louise emnet Sociale Medier i følgende punkter.
– Koster lidt i penge
– Koster meget i tid
– Hvad virker
– hvad virker ikke?
– Gå på opdagelse hos andre og stjæl med arme og ben (ideer – ikke indhold)
Julie fortalte om Hustømrernes LinkedIn side. Opslag må gerne have et personligt tvist. Det er også værd at huske, at ens medarbejdere er repræsentanter for virksomheden. Og at det er bedre, at medarbejderne slår noget op – det virker på en eller anden måde mere troværdigt.
Marie Louise understregede at det altid er vigtigt at se nøje på, hvad der virker i forhold til forretningen.
Man kan også overveje om virksomheden skal have en facebook redaktør eller en arbejdsgruppe for at sikre kontinuitet.
Hun nævnte også, at det vil være godt at udvælge et enkelt medie og så også gøre sig klart, hvilken forventning man har til hvor mange opslag.
Muhabet har gode erfaringer med sponsorerede opslag på facebook. En bagside kan være at det tage meget tid (9-10 timer på om ugen i opstartsfasen). De har lavet en drejebog til, hvordan Muhabet driver sin facebookside.
Marie-Louise fortalte herefter om Den gode historie
Din organisation er fuld af gode historier (De fleste organisationer har gemt mange gode historier), og ofte er mennesker udenfor organisationen bedre til at se gode historier end folk i organisationen.
En god historie indeholder et eller flere af eksempler af følgende:
– Nogen med mennesker (f.eks. at et handicap kan vendes til en styrke – autisme)
– Før og efter scenarier
– Aha- oplevelser
– Identifikations-muligheder (Man kan identificere sig med historien)
– Humor
– Følelser
Husk at gå på jagt efter de gode historier og få dem frem i lyset.
Poul fra Fairtradebutikken nævnte, at det for dem har været nemmere at få noget i den lokale avis (Aarhus Stiftstidende), hvis det på en eller anden måde handler om en århusianer. Det kan være sværere med andre historier, selv om de er spændende.
Marie-Louise nævnte at hvis man kan være heldig at få talsmandsmandsstatus har man også en fortrins position ifht. medier.
Herefter fortalte Marie-Louise om videoer som kommunikationsmiddel
Eksempel www.bistad.dk/for_virksomheder/
– Dogme er tilladt
– Teknologier er lige ved hånden (smartphones)
– Software til redigering ligger på nettet og er let tilgængeligt
– Mennesket i centrum
Muhabet fortalte at de har lavet en video om, hvordan man finder ind i Etika butikken. En video som kan lægges på facebook og hjælpe kunder med at finde vej til butikken..
Marie-Louise fortalte herefter kort om hvordan skriver man en pressemeddelelse.
Det er først og fremmest vigtigt at sætte sig ind i hvornår en journalist vurdere, at en historie er interessant.
Ellers gælder følgende punkter:
– Skriv det væsentligste i de første 3 linjer
– Uddyb derefter
– Inkluder gerne et eller flere gode citater
– Undgå salgsgas
– Inkluder gerne faktaboks
– Henvis til personer, som kan uddybe
– Lav den ikke for lang
– Send i PM i mail og vedhæft
Marie-Louise viste et eksempel på pressemeddelelse hun har lavet for en brintdelebil.
Se pressemeddelelsen i Marie-Louises PowerPoint (link herunder)
Det er hendes erfaring at en pressemeddelelse som den nævnte – giver en del omtale. Den gav bl.a. et indslag i TV2.
Se Marie-Louises PowerPoint her
Om Marie-Louise Arnfast
Marie-Louise Arnfast er medejer af Arnfast & Kirkeby, der rådgiver og udfører kommunikationsopgaver for virksomheder og organisationer.
Marie-Louise har tidligere været kommunikationschef hos IBM og Mærsk.
Hun har desuden siddet i bestyrelsen for en socialøkonomisk café og skriver p.t. på en bog om socialøkonomiske virksomheder.
