Tid: Tirsdag d. 25. april 2017 kl. 15.00-17.00
Sted: KPH Projects, Enghavevej 80-82, 3. sal i København
Sociale Entreprenører i Danmark afholdt d. 25.april 2017, i samarbejde med KPH, Temamødet: Hvilken virksomhedsform skal du vælge til din socialøkonomiske virksomhed? med Line Barfod. Temamødet foregik i KPH´s lokaler på Enghavevej 80 i København.
Der var 18 deltagere.
Line Barfod fortalte om sig selv, at hun er advokat hos advokatfirmaet Foldschack, Forchammer & Dhalager, hvor hun primært arbejder indenfor socialøkonomiske virksomheder og andre alternative virksomheds-former.
Line Barfod har siddet i Folketinget for Enhedslisten fra 2001-2011, bla. som retsordfører.
Line er medlem af både Komitéen for socialøkonomi og Dialogforum for samfundsansvar og vækst og har også været medlem af det nu nedlagte Rådet for socialøkonomiske virksomheder og Udvalget for Socialøkonomiske Virksomheder. I fobindelse med arbejdet i Udvalget for Socialøkonomiske virksomheder var hun bl.a. med til at udforme loven om Registrede socialøkonomiske virksomheder.
Sammen med Knud Foldschack har hun skrevet bogen “Socialøkonomiske virksomheder – en håndbog“, der udkom i 2015.
Line indledte med at læse visionen fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheders anbefalingsrapport op:
Vision:
” Samfundet står over for en række udfordringer som lav vækst, mange mennesker på
kanten af arbejdsmarkedet, store miljømæssige udfordringer og stigende pres på
sundhedssektoren.
Erfaringer såvel her i landet som internationalt viser, at socialøkonomiske virksomheder
kan bidrage til at løse nogle af disse samfundsmæssige udfordringer. Det kan
ske direkte gennem deres virke, men også ved at inspirere den private og den offentlige
sektor til sociale forandringer og dermed til at sætte nye og højere standarder
for vækst og velfærd.
Socialøkonomiske virksomheder har et særligt potentiale for at opkvalificere og
inkludere udsatte personer i arbejde og herigennem bidrage til, at flere udsatte
grupper får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og et mere værdigt liv.
Overordnet har udvalget en vision om, at socialøkonomiske virksomheder fremover
skal løse flere væsentlige samfundsmæssige udfordringer. Derfor skal der opbygges
en stor og mangfoldig sektor af socialøkonomiske virksomheder i Danmark”
Line nævnte, at det er vigtigt, at understrege at socialøkonomiske virksomheder skal være med til at sætte højere standarder.
Udvalget for Socialøkonomiske virksomheder har i anbefalingsrapporten lavet følgende definition på en socialøkonomiske virksomheder:
”Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål.”
Sociale formål betyder i den forbindelse både sociale og miljømæssige formål.
Nogen Socialøkonomiske virksomheder arbejder med en målgruppe f.eks. HUS FORBI, hvor de hjemløse sælger avisen og er med til at bestemme hvem der er ansat i ledelse og redaktion i virksomheden.
Nogen Socialøkonomiske virksomheder arbejder for en målgruppe f.eks. Social Foodies, hvor overskud fra virksomheden f.eks. går til at betale skolegang for børn i Afrika.
I lovgivningen er der ikke forskel på de to typer.
Men Line fortalte, at det er godt at gøre sig klart, hvilken type man selv er.
Line gennemgik herefter de forskellige selskabstyper.
TYPER AF VIRKSOMHEDSFORMER
–
I Danmark kan man vælge mellem en række forskellige virksomhedsformer. Af disse er det kun enkeltmandsfirmaet der ikke kan være en registreret socialøkonomisk virksomhed.
Enkeltmandsvirksomhed – Man hæfter personligt med hvad man ejer, og beskattes personligt. Risiko for sammenblanding mellem personlig økonomi og virksomhedens økonomi, og man beskattes personligt. Ingen krav om etableringskapital. Enkeltmandsvirksomhed kan ikke blive Registreret socialøkonomiske virksomhed. Ingen krav om etableringskapital.
Interessantskab (IS) – Mindst 2 personer, man hæfter personligt men solidarisk og beskattes personligt ift. virksomheden. Overskuddet kan udbetales som løn eller investeres i virksomheden. Ingen krav om etableringskapital. Man har ingen vedtægter – i stedet en interessent kontrakt.
Følgende tre former hører under selskabsloven:
Aktieselskab (A/S) – Ingen personlig hæftelse men man hæfter med sit indskud. Udbetalt overskud beskattes. Der skal lægges minimum 500.000 kr. som etableringskapital. Overskud beskattes i selskabet 22%.
Anparts-selskab (ApS) – Ingen personlig hæftelse ud over indskud. Udbetalt overskud beskattes. Der skal lægges minimum 50.000 kr. som etableringskapital. Overskud beskattes i selskabet 22%.
Iværksætter-selskab (IVS) – Ingen personlig hæftelse ud over indskud, udbetalt overskud beskattes. Der skal lægges “1 kr.” som etableringskapital, men dog krav om ‘ansvarligt kapitalberedskab’. Der skal henlægges mindst 25% af års-overskuddet i bunden reserve, indtil reserve plus selskabskapital udgør 50.000 kr. Først herefter kan et IVS udlodde udbytte, og herefter kan et IVS evt. omdanne sig til ApS og senere A/S.
Fælles for selskabs-formerne er, at det er kapitalejerne=generalforsamlingen der er den øverste myndighed, her er det bestyrelsen der kan ansætte og afsætte direktionen.
For Aps og IVS er der ikke er krav om en bestyrelse, man kan nøjes med generalforsamling og direktion.
Fonde
Følgende virksomhedsformer hører under fondsloven/ erhvervsfondsloven:
Erhvervsdrivende fond – Ingen personlig hæftelse. Der skal lægges minimum 300.000 kr. som etableringskapital. Skat betales i virksomheden, men kan undgås hvis overskuddet gives til almennyttige/velgørende formål internt eller eksternt. Tilsyn fra Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsdrivende fonde har tidligere haft et fradrag på 25%, som nu er på 4%.
Almindelig fond – Ingen personlig hæftelse. Krav om minimum 1 million kr. etableringskapital. Skat betales i virksomheden, men kan undgås hvis overskuddet gives til almennyttige/velgørende formål internt eller eksternt. Tilsyn fra Civilstyrelsen.
Fonde udenfor fondsloven/ erhvervsfondsloven – Tilsyn fra anden offentlig myndighed end Civilstyrelsen og Erhvervsstyrelsen: Hvis en offentlig myndighed (F.eks. socialtilsyn, ministerium, kommune) er meget inde over en fond/virksomhed som kontrollerende myndighed ift. økonomi eller aktiviteter, så kan man nøjes med 10.000 kr. som etableringskapital og få skattefrigørelse hvis overskuddet gives til almennyttige/velgørende formål internt eller eksternt.
Undtaget fond
Man har en anden myndighed end staten, der er tilsynsmyndighed.
Det gælder f.eks. børnehaver og teater, der ofte har kommunen som tilsynsmyndighed.
Hvis man vil opløse fonden skal Civilstyrelsen godkende det.
For en undtaget fond gælder det, at fonden må ikke være en erhvervsdrivende fond, en almindelig fond eller en fond, der er undtaget fra erhvervsfondsloven. Man kan nøjes en etableringskapital på 10.000 kr. ligesom man også kan fritages for skat.
For mange socialøkonomiske virksomheder vil en fond være den bedste måde at organisere sig på.
Line fortalte at det oprindeligt var intentionen, at det skulle være muligt for en Socialøkonomisk virksomhed via §11 i Lov om registrere socialøkonomiske virksomheder, at oprette sig som en undtaget fond og derigennem opnå de ovennævnte fordele med Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed. Dvs. At Erhvervsstyrelsen – ud over det almindelige RSV-tilsyn – give tilladelse til vedtægtsændringer, større investeringer, sammenlægninger, opløsning mv. (se videre nedenfor i referatet vedr. RSV).
Desværre er det på grund af Erhvervsstyrelsens fortolkning af §11 i en ny vejledning ikke længere en muligt for registrerede socialøkonomiske virksomheder at benytte sig af at registre sig som en undtaget fond fordi man har indført krav om, at hvis en undtaget fond har en årlig bruttoomsætningen over 250.000 kr. , så skal fonden overgår til at være en erhvervsdrivende fond, der er omfattet af fondsloven. Dvs at man så er omfattet af krav om grundkapital på mindst 300.000 kr. og skal betale 22% i skat.
Line fortalte, at man for at er nødt til at gå den politiske for at gøre noget ved Erhvervsstyrelsens fortolkning, og sørge for at socialøkonomiske virksomheder får muligheden for at organisere sig som undtaget fond igen.
Foreninger
Udover de ovennævnte virksomhedsformer kan man også organisere sin virksomhed som en forening.
Der er ingen lovgivning for foreninger. Der er Ingen hæftelse og overskud beskattes med 22%.
I nogen tilfælde kan foreninger hos SKAT blive godkendt, som almennyttig forening og dermed blive skattefritaget.
For at kunne kalde sig en forening er det vigtigt, at der er flere medlemmer – to er ikke nok.
Det er vigtigt at der er en bestyrelse og at den holder møder.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Foreningen kan evt. ansætte en direktør.
Kontingent – skal kunne dække selve foreningsdriften, mens virksomheden kører i sin eget budget.
Andelsskaber
Line fortalte herefter om Andelsskaber
Der er almindelige Andelsselskaber og AMBA – som er et Andelsselskab med begrænset ansvar.
Der er ingen krav om kapital.
Om man hæfter kommer an på, hvad der står i vedtægterne.
Beskatning afhænger af vedtægterne – om man beskatter inden i selvskabet eller først, når det kommer ud.
Overskud i virksomheden fordeles normalt efter, hvor meget man har handlet i virksomheden.
Man stemmer per hovet og ikke per høved (pr ko). Én hver person har én stemme ligegyldig hvor mange ”køer” man har – altså hvor stor en andel man har.
Kooperativer kan være mange forskellige virksomhedsformer – kan være andelsselskab eller en forening…
I Sydeuropa fylder kooperativer meget, bl.a. fordi de pr tradition har taget hånd om de udsatte grupper. Her i Danmark har vi lagt den opgave under staten.
Eksempler på Kooperativer er f.eks. Arbejdernes Landsbank og ALKA. Kooperationen organisere en række af dem.
Aktionær interesseret i at den virksomhed man er medejer af giver afkast.
I et anpartsselskab er man, som andelshaver, typisk interesseret i at virksomheden kan sælge de varer, man producerer.
Vigtige overvejelser når man starter virksomhed
Først er det vigtigt at gøre sig klart – hvad det er, man gerne vil? – derefter afklares evt. med jurist, hvilken virksomhedsform der passer til det.
Man kan vælge:
– Hvor meget man vil risikere.
– Om man vil have mulighed for at udbetale overskud til ejere, eller det er nok, at man får løn.
– Man kan se på skatten.
– Om man skal have flere med bestyrelse mm..
– Om man kan blive RSV.
– Om man kan blive fond for at sende klart signal om, hvad overskuddet skal gå til.
– Om man selv har kontrol
Hvis man vælger en fond eller en forening, er man ikke ene om at bestemme.
Man kan også se på, om man har pengene selv til at starte, eller om man skal låne eller søge penge.
Alt det kan være relevant, når man skal vælge virksomhedsform.
Line nævnte hvordan nogen af de kendte socialøkonomiske virksomheder er organiseret.
Hus Forbi er en forening – det er de hjemløse selv der bestemmer som medlemmer.
Grennessminde og Glad er begge fonde, som har nogle datterselskaber, Der driver forskellige dele af virksomheden. Dermed isolere man også risikoen for at et enkelt forretningsområde kan trække virksomheden ned.
Logik & Co er ejet af en Fond
i dagligdagen drives det som et kooperativ, hvor det er det alle medarbejderne der på torsdagsmøderne bestemmer
Lov om Registreret Socialøkonomisk Virksomhed (RSV)
Line fortalte , at man i Udvalget for Socialøkonomiske Virksomheder diskuterede, om man skulle vælge én virksomhedsform til alle socialøkonomiske virksomheder, men endte med at lave en registreringsordning i stedet.
Den gør det nemmere i forhold til I forhold til kunder og samarbejdspartnere mm., at man ikke behøver at forklare, hvordan man er en socialøkonomisk virksomhed, man kan sige at man har RSV-mærket og dermed lever op til kravet for at være en socialøkonomisk virksomhed. Lige som Ø-mærket viser , at man lever op til økologi lovgivningen.
Meningen med loven er, at den skal være med til at hæve standarden.
Ligesom økologi mærket er det håbet, at det kan være med til at øge opmærksomheden, salget og væksten af socialøkonomiske virksomheder og dermed deres samfundsmæssige effekt.
Almindelige virksomheder skal også redegøre for deres samfundsansvar. Hvis de f.eks. samarbejder med en RSV kan de sige at de lever op til deres samfundsansvar, og kan dokumentere det.
Et eksempel på sådant et samarbejde er stofvirksomheden Kvaterat, der leverer stofrester til den socialøkonomiske virksomhed Place de Bleu, der laver kvalitets puder og interior.
Flere kommuner sætter måltal for, hvad de vil med socialøkonomi. Her kunne man også forestille sig, at man satte måltal for, hvor meget man vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder.
Line nævnte også at man i arbejdet med lovgivningen ønskede at Rimelighedskravet kunne fraviges for Registrerede socialøkonomiske virksomheder.
Rimelighedskravet er en bestemmelse under lov om aktiv beskæftigelse, som betyder at antallet af ansatte med løntilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik maksimalt må udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte. Hensigten er at forhindre, at private virksomheder udnytter muligheden for at ansætte billig arbejdskraft og dermed skaber konkurrence-forvridning og fortrænger medarbejdere, der er ansat på almindelige vilkår.
For socialøkonomiske virksomheder har rimelighedskravet i mange år været med til at begrænse mulighederne for at integrere udsatte ledige på arbejdsmarkedet.
For øjeblikket kan socialøkonomiske virksomheder få dispensation for rimelighedskravet for førtidspensionister i støttet beskæftigelse. Dispensationen gælder til udgangen af 2018.
Peter Mortensen fra Jammerbugt Kommune gjorde opmærksom på, at i Nordjylland har socialøkonomiske virksomheder i fire kommuner fået lov til at fravige rimelighedskravet for alle socialøkonomiske virksomheder dér, som en del af et Frikommune forsøg.
Hvis man som kommune anvender serviceloven i forbindelse med støttet beskæftigelse, er der ikke krav om at man overholder rimelighedskravet. Men hvis kommunen anvender beskæftigelseslovgivningen skal rimelighedskravet overholdes.
Peter Mortensen nævnte, at der er 80 forskellige ordninger på beskæftigelseslovgivningen.
I forhold til almene boliger har man i lovgivningen fået lov til at udleje lokaler til Registrerede Socialøkonomiske Virksomheder til under markedspris.
Boligområder vil gerne trække virksomhedsaktivitet til boligområdet, så man kan få arbejdspladser ind i boligområderne.
Det ser dog ud til at tage lang tid, at få etableret socialøkonomiske virksomheder i udsatte boligområder.
Line foreslog at man som boligorganisation samarbejder med store etablerede socialøkonomiske virksomheder som har kapacitet og kompetence.
Hvis en bolig forening f.eks. har et køkken, der ikke bliver brugt, kan man udleje det under markedspris til en socialøkonomisk cateringvirksomhed eller café.
Loven om Registrerede Socialøkonomiske Virksomheder indeholder 3 hovedpunkter
1. Man kan blive Registreret – (RSV er en beskyttet titel)
2. Hvilke betingelser er der for at blive registreret
3. Hvad skal man leve op til, når man er registreret
5 kriterierne for at blive en Registreret Socialøkonomisk Virksomhed
1. Socialt formål
Skal stå i vedtægterne
2. Der skal være erhvervsdrift.
Masser af selvejende org. vil kunne vælge at blive RSV, fordi de har salg.
Mange SØV´er har som regel to forretningsområder: Et salg af ydelser eller varer og et salg af forskellige forløb til kommunen.
3. Uafhængig af det offentlige .
Det betyder ikke at man må tjene penge på det offentlige. Man må også gerne arbejde sammen med det offentlige men det offentlige må ikke eje mere end 50% af virksomheden og ikke være i flertal i bestyrelsen eller udelukkende finansieres offentligt
4. Virksomheden skal være inddragende og ansvarlig
Det kan ske på mange måder f.eks. ved, inddrage ansatte, holde møder med lokale aktører, sørge for at have en miljømæssig bæredygtig drift osv.
5. Overskuddet skal håndteres socialt.
Hvis man betaler udbytte i strid med de her regler er det strafbart.
Se en mere detaljeret beskrivelse af de 5 kriterier her
Når man er registreret, skal man hvert år dokumenterer, at man lever op til kravene.
Det kan man gøre i den årlige rapport.
Man skal fortælle om hvad man har indgået af aftaler med nærtstående parter.
Hvis man har betalt udbytte skal man opgive forrentningen
Hvad har man givet i løn til leder og bestyrelsesmedlemmer
Man skal fortælle hvordan man levet op til formålet.
Man skal fortælle Hvordan er man uafhængig af det offentlige.
Man skal fortælle Hvordan er man inddragende og ansvarlig.
Fremtidsmuligheder
Line fortalte herefter hvad hun ser af fremtidsmuligheder for socialøkonomiske virksomheder.
Hun gentog i den forbindelse visionen bag loven, og at det er vigtigt at de socialøkonomiske virksomheder kan være med til at have standarden også at inspirere de traditionelle virksomheder til at gøre det samme.
Der er bred politisk opbakning til socialøkonomiske virksomheder. Alle partier støtter op om loven.
Social- og beskæftigelsespolitik er de sidste 30 år ikke lykkes, der er ikke rigtig kommet flere udsatte i arbejde. Det er håbet, at socialøkonomiske virksomheder kan være med til at ændre det, og kan hjælpe med at løfte udsatte generelt.
Der findes masser af gode historier fra socialøkonomiske virksomheder i forhold til at hjælpe udsatte til et bedre liv.
Der er et stort behov for øget professionalisering.
Når man starter og driver socialøkonomisk, skal man både være professionel for at kunne drive forretningen og i forhold til at tage sig af udsatte. Det kan være en god ide, at alliere sig med nogen, der har de kompetencer, man ikke selv har både sociale og forretningsmæssige.
Partnerskaber mellem almindelige virksomheder og socialøkonomiske virksomheder kan være en god løsning.
Socialøkonomiske virksomheder kunne i højere grad lave fødekæder, hvor nogen virksomheder kunne starte med at tage sig af folk, der aldrig har været på arbejdsmarkedet. De kunne derefter komme ind i virksomheder hvor de kunne få få timers ansættelse, og sidenhen kunne igen andre socialøkonomiske virksomheder bringe dem videre ud på arbejdsmarkedet enten ved fleksjob eller ordinær beskæftigelse i socialøkonomiske virksomheder eller i andre socialt ansvarlige virksomheder.
FN´s Verdensmål
Line nævnte til sidst FN´s 17 Verdensmål. Verdensmålene er en række mål for der skal indfris inden 2030 for at understøtte en bæredygtig udvikling. F.eks. skal fattigdom være udryddet i 2030.
Regeringen har netop præsenteret sin handleplan for hvordan Danmark vil bidrage til at nå Verdensmålene.
Men alle aktører og det enkelte menneske er også nødt til at tage et ansvar, hvis vi skal kunne indfri målene.
Kommuner kunne f.eks. danne venskabssamarbejder med kommuner, virksomheder i andre lande.
Kommuner kunne også sige, at 5% af deres indkøb skulle komme fra socialøkonomiske virksomheder for at arbejde med at indfri Verdensmålene.
En kommune må gerne vedtage strategi om, at indkøb skal være med til at tage samfundsansvar og indfri verdensmål må den godt.
De socialøkonomiske virksomheder har lavet nye innovative samarbejdsmodeller, som kan hjælpe med at få eksporteres til andre lande – og på den måde tage ansvar for at understøtte Verdensmål og bæredygtig udvikling.
Line nævnte at Kofoeds Skoles arbejde kunne være et eksempel på en model, der kunne eksporteres.
Endelig nævnte Line at man både som kommune og som individ kan købe gaver fra Socialøkonomiske virksomheder – for at understøtte Verdensmål og bæredygtig udvikling.
Foto
