Tid: Tirsdag d. 14. marts 2017 kl. 15.00-17.00
Sted: Hos Sociale Entreprenører i Danmark, MarselisborgCentret P. P. Ørumsgade 11, bygning 8, mødelokale 1, i Aarhus
Sociale Entreprenører i Danmark afholdt d. 14. marts 2017 temamødet “Hvilken virksomhedsform skal du vælge til din socialøkonomiske virksomhed?” med advokat Birgitte Brøbech. Arrangementet blev afholdt i SED´s lokaler i Aarhus.
Der var 9 deltagere
Den virksomhedsform man vælger til sin socialøkonomiske virksomhed kan have stor betydning for de muligheder, man har for at udvikle virksomheden, og for de problemstillinger, man senere kan komme ud for.
Til arrangementet fortalte advokat Birgitte Brøbech om hvilke juridiske muligheder, man har i forhold til at organisere sin socialøkonomiske virksomhed.
Juraen kan være svær at overskue, men det er vigtigt at sætte sig ind i, da den virksomhedsform man vælger sætter de afgørende rammer for hvad man kan lave i sin virksomhed og hvordan.
Der var først en kort præsentationsrunde.
Herefter gennemgik Birgitte de forskellige virksomhedstyper.
Se Birgittes PowerPoint oplæg her
TYPER AF VIRKSOMHEDSFORMER – a) til k)
I Danmark kan man vælge mellem en række forskellige virksomhedsformer. Af disse er det kun enkeltmandsfirmaet der ikke kan være en registreret socialøkonomisk virksomhed.
a) Enkeltmandsvirksomhed – Man hæfter personligt med hvad man ejer, og beskattes personligt. Risiko for sammenblanding mellem personlig økonomi og virksomhedens økonomi, og man beskattes personligt. Ingen krav om etableringskapital. Enkeltmandsvirksomhed kan ikke blive Registreret socialøkonomiske virksomhed. Ingen krav om etableringskapital.
b) Interessantskab (IS) – Mindst 2 personer, man hæfter personligt men solidarisk og beskattes personligt ift. virksomheden. Overskuddet kan udbetales som løn eller investeres i virksomheden. Ingen krav om etableringskapital. Man har ingen vedtægter – i stedet en interessent kontrakt.
Følgende tre former hører under selskabsloven:
c) Aktieselskab (A/S) – Ingen personlig hæftelse men man hæfter med sit indskud. Udbetalt overskud beskattes. Der skal lægges minimum 500.000 kr. som etableringskapital. Overskud beskattes i selskabet 22%.
d) Anparts-selskab (ApS) – Ingen personlig hæftelse ud over indskud. Udbetalt overskud beskattes. Der skal lægges minimum 50.000 kr. som etableringskapital. Overskud beskattes i selskabet 22%.
e) Iværksætter-selskab (IVS) – Ingen personlig hæftelse ud over indskud, udbetalt overskud beskattes. Der skal lægges “1 kr.” som etableringskapital, men dog krav om ‘ansvarligt kapitalberedskab’. Der skal henlægges mindst 25% af års-overskuddet i bunden reserve, indtil reserve plus selskabskapital udgør 50.000 kr. Først herefter kan et IVS udlodde udbytte, og herefter kan et IVS evt. omdanne sig til ApS og senere A/S.
Fælles for selskabs-formerne er, at det er kapitalejerne=generalforsamlingen der er den øverste myndighed, her er det bestyrelsen der kan ansætte og afsætte direktionen.
For Aps og IVS er der ikke er krav om en bestyrelse, man kan nøjes med generalforsamling og direktion.
Fonde
Hvad er en Fond? En fond er en juridisk person der har en formue som er adskilt fra stifterens formue. Formuen skal bruges til at støtte et eller flere formål der skal kunne efterleves i en årrække. Der skal være en selvejende stiftelse der er selvstændig ift. stifteren (men stifteren må gerne være del af ledelsen), som råder og bestemmer over fonden.
Juridisk set er en fond, en selvejende institution og en stiftelse det samme.
I en fond er det ikke generalforsamlingen men bestyrelsen/ledelsen der ansætter direktionen. Stifter kan godt være del af bestyrelsen.
Det kan være en fordel at være en fond hvis man gerne vil søge fondsmidler til at finansiere sine aktiviteter. Vær opmærksom på, at en fond kan ikke selv trække penge ud til overskud, men godt kan ansætte og lønne medarbejdere.
Følgende virksomhedsformer hører under fondsloven/ erhvervsfondsloven:
f) Erhvervsdrivende fond – Ingen personlig hæftelse. Der skal lægges minimum 300.000 kr. som etableringskapital. Skat betales i virksomheden, men kan undgås hvis overskuddet gives til almennyttige/velgørende formål internt eller eksternt. Tilsyn fra Erhvervsstyrelsen.
g) Almindelig fond – Ingen personlig hæftelse. Krav om minimum 1 million kr. etableringskapital. Skat betales i virksomheden, men kan undgås hvis overskuddet gives til almennyttige/velgørende formål internt eller eksternt. Tilsyn fra Civilstyrelsen.
h) Fonde udenfor fondsloven/ erhvervsfondsloven – Tilsyn fra anden offentlig myndighed end Civilstyrelsen og Erhvervsstyrelsen: Hvis en offentlig myndighed (F.eks. socialtilsyn, ministerium, kommune) er meget inde over en fond/virksomhed som kontrollerende myndighed ift. økonomi eller aktiviteter, så kan man nøjes med 10.000 kr. som etableringskapital og få skattefrigørelse hvis overskuddet gives til almennyttige/velgørende formål internt eller eksternt.
Desuden findes en fonds-form der kun er mulig for registrerede økonomiske virksomheder:
i) Undtaget fond –
Fonden må ikke være en erhvervsdrivende fond, en almindelig fond eller en fond, der er undtaget fra erhvervsfondsloven. Man kan nøjes en etableringskapital på 10.000 kr. ligesom man også kan fritages for skat.
Definition på en fond
En juridisk person
Der har formue
Der er uigenkaldelig udskilt fra stifterens formue
Formuen skal bruges til at fremme et eller flere formål
Der skal kunne efterleves i en årrække
En ledelse/bestyrelsen der er selvstændig i forhold til stifter, bestemmer og råder over fonden
Fonden er selvejende
Særlig mulighed for registrere socialøkonomiske virksomheder
Det har tidligere via §11 i Lov om registrere socialøkonomiske virksomheder været muligt for en Socialøkonomisk virksomhed at oprette sig som en undtaget fond og derigennem opnå de ovennævnte fordele med Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed. Dvs. At Erhvervsstyrelsen – ud over det almindelige RSV-tilsyn – give tilladelse til vedtægtsændringer, større investeringer, sammenlægninger, opløsning mv. (se videre nedenfor i referatet vedr. RSV).
Desværre er det på grund af Erhvervsstyrelsens fortolkning af §11 i en ny vejledning ikke længere en muligt for registrede socialøkonomiske virksomheder at benytte sig af at registre sig som en undtaget fond fordi man har indført krav om, at hvis en undtaget fond har en årlig bruttoomsætningen over 250.000 kr. , så skal fonden overgår til at være en erhvervsdrivende fond, der er omfattet af fondsloven. Dvs at man så er omfattet af krav om grundkapital på mindst 300.000 kr. og skal betale 22% i skat.
Birgitte nævnte at man måske kunne spørge en at de kommuner som er særligt interesserede i socialøkonomiske virksmheder om kommunen evt. vil påtage sig tilsynsmyndigheden for en undtaget fond. Evt hvis det kan blive udgiftsneutralt – hvis man vil betale kommunen for arbejdet. På den måde kunne der evt. skabes en konstruktion, hvor man som socialøkonomisk virksmhed kunne blive fri for at skulle skaffe 300.000 kr. og for at blive erhvervsdrivende fond.
Foreninger
Fællestræk ved forenings-typerne: Der er ikke krav om etableringskapital, deltagerne hæfter ikke personligt medmindre det skrives i foreningsvedtægterne, beskatning kan undgås hvis overskuddet udloddes til almennyttige formål.
Foreningen definerer hvem der kan være medlemmer og hvem der kan være medbestemmende.
Generalforsamlingen vælger bestyrelse der evt. kan ansætte direktion.
En forening kan på lige fod med de andre virksomhedstyper være en juridisk person der kan indgå kontrakter, ansætte personer, eje ting mv.
Foreninger kan registrere sig som RSV.
Forenings-formen har en række fordele, med hvis man skal drive erhverv i en eller anden form/grad skal man grundigt overveje sammensætning og beslutnings-fordelingen mellem GF, medlemmer og bestyrelsen.
Forenings-former:
j) Forening med et økonomisk formål – Foreningens formål er at skabe et økonomisk overskud til medlemmerne (f.eks. indkøbsforening). Reguleret i Lov om erhvervsdrivende virksomheder. Skal registreres.
k) Ideel forening – Foreningen har et almennyttigt formål, men kan godt have erhvervsdrift som en del af aktiviteterne.
Begrænsninger af gf indflydelse vha vedtægter
Formålet beskrives ret detaljeret.
For at kunne blive medlem skal man besidde bestemte kompetencer.
Medlemmer opdeles i kategorier med/uden stemmetret på gf, så nogen får karakter af støttemedlemmer.
Mulighed for eksklusion.
Krav om kvalificeret flertal for at gf kan ophæve en bestyrelsesbeslutning.
For at få stemmeret på gf skal man være optaget som medlem og have indbetalt kontingent.
VIGTIGT AT TÆNKE OVER NÅR DU VÆLGER VIRKSOMHEDSFORM:
Kan personligt hæfte accepteres.
Stor eller lille startkapital.
Hvor mange af virksomhedens penge kan/skal bindes på en konto, hvor mange penge skal evt. kunne bruges på at investere i ting der kan ejes, og hvor mange penge skal være frit brugbare til diverse aktiviteter.
Er det vigtigt at være selvejende. Klart signal om at overskud bruges på formålet
Mulighed for udbetaling af overskud/løn.
Generalforsamling, bestyrelse, direktion – hvad og hvem, og hvem bestemmer hvad.
Hvordan skal der rejses midler – fonde, investeringer, erhverv.
Muligheden for at blive en RSV eller ej
Ejeren kan afsætte bestyrelsen – eller uden denne mulighed.
Sørg for at have for-arbejdet og papir-arbejdet i orden. Uanset virksomhedsform, så er det altid en god ide at nedskrive aftaler ift. samarbejdet i virksomheden ned i form af en kontrakt, vedtægter eller andet, så de fælles linjer er klare fra starten.
HUSK at man godt kan have flere ‘juridiske’ personer på en gang – den samme virksomhed kan godt have både en forening, en fond, et A/S etc. for at give muligheder for forskellige typer af erhverv, aktiviteter, overskud og investeringer.
OM REGISTRERET SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED (RSV):
Alle de nævnte virksomhedsformer med undtagelse af enkeltmandsfirmaet kan blive registreret økonomisk virksomhed (RSV).
‘Socialøkonomisk’ er ikke en beskyttet titel, men registrerer man sin virksomhed som socialøkonomisk hos Erhvervsstyrelsen er titlen Registreret Socialøkonomisk Virksomhed (RSV) beskyttet.
For at blive registreret skal følgende være opfyldt:
Virksomheden skal
1. have et socialt formål (samfundsgavnlig karakter med et socialt sigte, beskæftigelses-, sundheds-. Miljømæssigt eller kulturelt sigte)
2. være erhvervsdrivende (det skal være et betydeligt element, men der er ikke krav om størrelse af erhvervsmæssige indtægter)
3. være uafhængig af det offentlige (må gerne arbejde sammen med det offentlige men det offentlige må ikke eje mere end 50% af virksomheden og ikke være i flertal i bestyrelsen eller udelukkende finansieres offentligt)
4. være inddragende og ansvarlig i sit virke (f.eks. via medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, åbent årsmøde eller andet)
5. have en social håndtering af sit overskud. Man reinvestere i eget formål.
Den samlede årlige udbetaling må svare til oprindelig indskudte kapital plus rimelig årlig forrentning, og må ikke overstige mere end 35% af virksomhedens resultat efter skat.
Uddybende information kan findes i “Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder”
En RSV kontrolleres af Erhvervsstyrelsen, her skal hvert år afleveres regnskab klasse B samt årsrapport, der redegør for udbetalingen af løn og overskud, aftaler med nærtstående parter, samt hvordan man lever op til kravene om uafhængighed af det offentlige og de sociale formål med inddragelse og ansvarlighed.
Man kan læse mere om regulering af socialøkonomiske virksomheder i nedenstående:
– Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder. Trådte i kraft 1.1. 2015
– Bekendtførelse om registrering af socialøkonomisk virksomhed i Erhvervsstyrelsen. Mv. Dec. 2014
– Erhvervsstyrelsens vejledning om registrering af socialøkonomiske virksomheder. Dec. 2015
– Bekendtgørelse om tilsyn med visse fonde og andre selvejende institutioner, der er registreret som socialøkonomiske virksomheder. Juni 2014
OM BIRGITTE BRØBECh:
Birgitte Brøbech er selvstændig advokat og har bl.a. arbejdet hos Advokaterne Foldschack & Forchhammer. Birgitte har mangeårig erfaring som juridisk rådgiver af blandt andet socialøkonomiske virksomheder, socialpædagogiske opholdssteder, botilbud, interne skoler, dagtilbud og andre fonde, foreninger, personer og selskaber, der løfter sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige opgaver. Hun har også stor erfaring med juridisk rådgivning i forbindelse med opstart og drift af andre projekter og virksomheder, der fremmer økologi og bæredygtighed, kultur, fællesskab, inklusion og mangfoldighed. Herunder alternative boformer.
Se mere på: www.bbadvokat.dk
