Tid: Lørdag d. 24. januar 2015, kl. 11.00-13.00
Sted: MarselisborgCentret, P. P. Ørumsgade 11, Bygning 4, 8000 Aarhus C
Sociale Entreprenører i Danmark afholdt lørdag d. 24. januar 2015 arrangementet “Har vi den rigtige foreningsmodel” i foreningens lokaler i Aarhus. Der var 18 deltagere.
Tema for arrangementet var organisations- og virksomhedsmodeller med specielt fokus på foreninger.
Arrangementet var specielt rettet mod socialøkonomiske virksomheder, organiseret som foreninger eller sociale iværksættere, der tænker på at starte en socialøkonomisk virksomhed organiseret som forening.
For socialøkonomiske virksomheder organiseret som foreninger kan det være nyttigt at se på om man har “den rigtige foreningsmodel”.
Det er vigtigt, at den model man har er med til at understøtte det formål og den vision man har for sin virksomhed på den bedst mulige måde.
For at blive klogere på det område havde SED inviteret Steen Rudolph, senior konsulent i Job Vision. Steen Rudolph har mange års erfaring med organisationsudvikling og har holdt flere kurser og foredrag om ledelse af frivillige værdibaserede organisationer. Han er tidligere bankdirektør og har også været direktør for Kristlig Fagbebægelse.
Mødet indledtes med en præsentationsrunde af de tilstedeværende, hvorefter Steen Rudolph rissede de forskellige selskabsformer op: A/S, ApS, I/S, K/S, a.m.b.a., s.m.b.a., IVS, privatejet og endelig forening.
Se yderligere om selskabsformer: Klik her!
I forhold til hvordan socialøkonomiske virksomheder skal organiserer sig, mente Steen Rudolph ikke at hverken I/S, K/S eller s.m.b.a. formen er aktuel. Hvis man vil organisere sig som ApS er minimums indskudskapitalen 80.000 kr. og for A/S er den minimum 500.000 kr.
Af flere grunde kan foreningsmodellen derfor være en fornuftig måde at organisere sin socialøkonomiske virksomhed på. Der er ikke lovgivet om foreninger. Det eneste sted er i Grundlovens §78, hvor det hedder: Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
Steen Rudolph fortalte, at faktisk er foreninger mere almindelige i erhvervslivet, end man normalt tænker over. Og flere store danske virksomheder som f.eks. ARLA, COOP og Danish Crown er organiseret foreninger. Også Finansrådet og naturligvis de store boligforeniger er vriksomheder organiseret som foreninger.
I forhold til store og almennyttige virksomheder organiseret som foreninger nævnte Steen Rudolph også Roskildefestivallen.
I Roskildefestivallens tilfælde har man valgt at stifte 3 ApS selskaber som Roskildefestivallens ejer 100%. Udover at give overskuddet fra festivallen til almennyttige formål kan festivallen så sætte almennyttige aktiviteter i gang for nogen af de 123 millioner, som festivallen har i kassen.
Steen Rudolph fortalte også om en foreningsmodel, som han havde anvendt i forbindelse med stiftelsen af konsulentfirmaet LYS.
Firmaet blev stiftet i forbindelse med at han selv og de øvrige konsulenter i virksomheden var uden arbejde.
Frem for at stifte flere enkeltmandsvirksomheder, hvilket kan være problematisk når man er arbejdsløs, valgte man at stifte et Firma organiseret som forening med de tilknyttede konsulenter som medlemmer af bestyrelsen. Når kunder efterspurgte en ydelse fra en af konsulenterne gik ordren ud til den pågældende konsulent. Efter at have udført opgaven, f.eks. et foredrag, blev der sendt faktura ud fra foreningen. Der blev svaret skat og moms af indtægten og de brugte timer blev opgivet til A-Kasse og fagforening og behørigt modregnet dagpengene.
Det er en model, der kan anvendes, hvis man ønsker at drive virksomhed i forbindelse med ledighed.
Fra salen blev der spurgt om registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder
Per Bach fortalte kort at fra 1. januar 2015 kan socialøkonomiske virksomheder blive registreret og dermed opnå regeringens blåstempling på, at virksomheden er socialøkonomisk.
Ved at lade sin virksomhed registrere får man ret til at bruge betegnelsen ”registreret socialøkonomisk virksomhed”, forkortet ’RSV’. Registreringsordningen er den første af sin art i EU.
Man skal register sig på Erhvervsstyrelsens hjemmeside virk.dk: Klik her!
For at blive registreret, skal man leve op til 5 lovbestemte kriterier for socialøkonomiske virksomheder.
Se de 5 kriterier her
Det er ikke et krav, at socialøkonomiske virksomheder registrerer sig. Man kan fortsat kalde sig socialøkonomisk – også hvis man ikke vil lade sig registrere.
Læs mere om Registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder: Klik her!
Endelig fortalte Steen Rudolph om Social Impact Bonds (SIB).
En social impact bond, eller som det også kaldes “pay-for-success contract” er en aftale hvor en privat investor financiere en forebyggende indsats, der skal løse et socialt problem. Hvis, og kun hvis den forebyggende indsats lykkedes og opnår det ønskede resultat, vil den private investor få sin investering plus afkast tilbagebetalt. Tilbagebetalingen finansieres af de midler, som regering og myndigheder sparer pga. den forebyggende indsats.
Læs mere om Social Impact Bonds her
Hele oplægget lægges snarrest op på siden her i sin fulde længde som lydfil.
Slides fra arrangementet:
