Tid: Tirsdag d. 19. maj 2015 kl. 14.00-17.00
Sted: Hos Sociale Entreprenører i Danmark, MarselisborgCentret P. P. Ørumsgade 11. , byg. 4, 1.
Sociale Entreprenører i Danmark afholdt tirsdag d. 19. maj 2015 arrangementet “Få forretning/business ind i din sociale idé” med Mogens Thomsen i SED´s lokaler på MarselisborgCentret i Aarhus.
Der var 17 deltagere.
Underviser er Mogens Thomsen fra Thomsen Business Information, der i mange år har hjulpet iværksættere med at få deres ide realiseret bl.a. i Væksthus Midtjylland.
Han har og skrevet bøger og hjemmesider om at starte virksomhed, og har også lavet en del materiale om at starte socialøkonomisk virksomhed.
Han har også en tung ballast fra NGO verdenen, hvor han i flere år arbejde med u-lande og fair handel med u-landene gennem organisationerne Fairtrade Danmark, U-landsimporten og Fairtrade-Mærket.
Mogens indledte med kort at gennemgå programmet for dagen.
Han slog fast, at det var vigtigt at få et fælles socialøkonomisk spog og udgangspunkt for at drøfte, hvordan man får forretning ind i sin sociale ide. Han nævnte at hans fokus ville være på forretningsmodel med udgangspunkt i Osterwalders Business Canvas Model.
Alt sammen med henblik at finde nogle måder, hvorpå man kan tjene sine egne penge, så man kan komme fri af offentlige myndigheder og puljepenge.
Herefter var der en kort præsentations runde af deltagerne:
Michael Skaarup, ansat i Aarhus Kommune, har søgt og fået midler til projektet “Culture Hands”, som formidler frivillig kontakt mellem udsatte og større kulturrelle begivenheder f.eks. festivaller.
Jakob Spange ansat i Favrskou Kommune på nedsat tid og arbejder med STU elever og beskæftigelse.
Har egen virksomhed Team Talk
Har lige startet foreningen Dem og os eller findes der noget tredje, som hjælper mennesker på kanten af samfundet i beskæftigelse.
Maria Chriristiansen, ansat i Horsens Kommune som socialøkonomisk projektleder og kasserer SED
Torben Simonsen, bestyrelsesmedlem i SED, hvor han bl.a. arbejder med, hvordan kan foreningen blive mere forretningsdrivende
Claus Iversen, arbejder med
STU på Rudopf Steiner Skolen i Aarhus
Skolen arbejder på at lave kantinen på skolen til en socialøkonomisk virksomhed i 2016
Maiken Sørensen, ansat i den socialøkonomiske virksomhed
Teknologi i Praksis, som mangler input til forretningsdelen.
Kamilla Ebbe, er Aarhus Kommunes Kontaktperson for socialøkonomske virksomheder
Arbejder bl.a. med at skabe dialogmøder med de socialøkonomiske virksomheder for at se om de kan blive aktuelle i forhold til de udbud Kommunen har.
Tina Salling-Thomsen, arbejder i Jobcentret Silkeborg
Er ved at starte ABAKUS Kontorservice som socialøkonomisk virkosmhed.
Chalotte Lindberg, læser entreprenørskab på VIA og har startet det socialøkonomiske projeket Tabt Barndom
Jakob Wilbrandt, har startet froeningen Trinitas, der er en socialøkonomisk forening, som varetager træning og certificering af psykiatriske servicehunde terapi hunde med psykiatrisk fokus til PTSD, Krigsveteraner og andre sårbare grupper.
Lotte Mathiasen, har startet RugeStedet, der er et RugeStedet et fælleskab, der hjælper mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med at skabe succesfulde bæredygtige projekter og virksomheder. arbejder med undervisningstilbud, sidemandsoplæring mm. og sparrer med Favrskov Kommune om socialøkonomi.
Ruth Morell, fra Aarhus Kommune arbejder i øjeblikket med ”Kulturhus for Unge” har fået penge i 2-3 år til at etablere kulturlabaratorium med fokus på ambasadører, som skal hjælpe de unge. Projektet har hovedkvarter på Godsbanen.
Hanne Macklund, fra “Staben for udvikling” Aarhus Kommune og arbejder med social innovation og internationale projekter, som ofte er financieret af EU midler.
Arbejder med en app ”Job on the Run”, som kan koble virksomheder direkte med jobsøgende.
Theresa Blegvad,
Har selv startet 3 konsulentvirksomheder. Seneste Human CSR, som hun gerne vil forsøge at få konverteret til en socialøkonomisk virksomhed.
Sidder i Aarhus Byråd.
Mogens Thomsen ville herefter sætte en rammen for, hvad er socialøkonomisk virksomhed egentlig er for en størrelse. Ofte hænger ens forståelse af det sammen med det udgangspunkt man har.
Er det det sociale aspekt, eller er det det forretningsmæssige der har ens fokus.
Den måde man tænker socialøkonomi i Danmark tager udgangspunkt i den måde vi tænker samfundet på i Danmark
Det danske samfund er delt op i tre områder som tager sig af forskellige ting.
– Det offentlige tager sig af visse opgaver, sundhed, undervisning mm.
– Det private erhvervsliv skal tjene pengene til systemet .
– Civilsamfundet – der hvor vi har vores eget liv, foreninger går til sport – frivilligheden
De socialøkonomiske virksomheder sætter sig på en måde lige midt i det hele.
De laver offentlige opgaver – målgrupper er det samme som det offentlige, men vil også gerne lave business – som virksomheder.
Og endelig benytter sig af frivillige – hjemmehørende i civilsamfundet.
Hvad skal en virksomhed overholde for at være socialøkonomisk – registreret socialøkonomisk virksomhed
1. Socialt Sigte (offentlig)
2. Salg af produkter eller ydelser (erhverv)
3. Geninvestering af overskud i virksomheden (offentlig/civil)
4. Opretter et CVR. Nummer (erhverv)
5. Demokrati og borgerinddragelse (civil)
Læs mere om de 5 kriterier for at blive en registreret socialøkonomisk virksomhed her
Socialøkonomi er ikke nødvendigvis en virksomhed kan også være i form af
Socialt entreprenørskab
1. En person, et initiativ eller en gruppe
2. Identificere et samfundsmæssigt eller individuelt uløst problem
3. Udvikler innovative indsatser
4 med signifikant socialøkonomisk værdi
Mogens nævnte herefter forskellige eksempler på socialøkonomiske virksomheder.
Allehånde – Catering virksomhed der skaber arbejde for Døve
Mormor.nu
Har organiseret 130 ældre strikkekvinder som sælger
Bornholms Mosteri
Kommunalt projekt der nu er købt at økologisk virksomhed.
Kaffegal
Cafe for psykisk sårbare.
Telehandelshuset
Phonerbureau som skaber jobs til blinde.
Uddannelsesindsats.
Borups Pakkeri
Tidligere traditionel virksomhed som er konverteret til SØV
Buddha Bikes der giver gamle cykler nyt liv
Se flere eksempler på SED´s liste oveer socialøkonomiske virksomheder i Danmark her
Mogens fortalte herefter om Osterwalders Business Model Canvas. En model der ikke er specielt socialøkonomisk. Men som kan fungere som et visuelt sprog for hvordan man kan se sin virksomheder.
Hvis man ser virksomheden fra oven har den 9 punkter og hænger de godt sammen har man en god virksomhed.
Når det er visuelt og man kan hænge det op, betyder det at man kan forholde sig til det og videreudvikle virksomheden.
Mogens har videreudviklet modellen og tilført 3 punkter om socialøkonomi.
Mogens gennemgik modellen med de 12 felter med Allehånde som eksempel.
Værdifaktorer
Gode madoplevelser
Frokost leveret til døren
Den sociale historie (døve kokke)
God mad til fest og reception
Social værdi – output (socialøkonomisk felt)
Uddanner døve kokke
Overvejende døve kokke ansat
Kunderne
Virksomheder i København som køber frokostordninger
Ansatte med frokostordninger
Virksomheder med arrangementer
Personer med arrangementer
Målgruppe (socialøkonomisk felt)
Mennesker med hørehandicap
Indtægter
Frokostordninger
Catering
Online madpakker
Social Værdi – output (socialøkonomisk felt)
Døve får almindeligt liv
Kunderelationer
Maden taler til kunden
Aflevering af mad til frokost og catering
1-1 salgssituation
Vejen til kunderne
Pressen
God hjemmeside
Opsøgende salg
Aktiviteter
Produktion af mad
Rengøring
Transport af mad, opsøgende salg
læringsmiljø for døve
Ressourcer
Godkendt køkken
biler
Faglærte kokke
Ledelseskompetencer
Partnere
Fondsbestyrelse
Døveorganisationer
Markedsføringsorganisationer som vil lave Pro Bono arbejde
Advokater
Københavns Kommune
Madleverandører
Banken
Omkostninger
Løn
Salgsomkostninger
Administration
Indtægter
Frokostordninger
Catering
online madpakker
Se også video med Henrik Riber, der fortæller om Allehånde: Klik her!
Der var lidt diskussion omkring den sociale historie var vigtigere end produktet og produktets kvalitet.
Derefter blev der lavet gruppearbejde
Brug 10 min til at udfylde Værdier, Kunde målgruppe og indtægt, hvorefter man skulle vende sig om og præsenter sim model for til sidemanden. Efter 30 times samledes deltagerne igen og samlede op.
Under opsamlingen nævnte Mogens, at Business model canvas er tænkt som et udviklingsværktøj, det ændres mange gange og i samarbejde sammen med andre medarbejdere mm. Det er et godt værktøj til at lave pingpong med virkeligheden.
Kommentar fra deltagerne: Modellen er God til at tvinge en til at tænke anderledes end man plejer at gøre at tænke ud af boksen.
Mogens fortsatte med at gennemgå hovedpunkterne i den ”socialøkonomiske forretningsplan”
Gør det simpelt.
Mogens fortalte videre, at det er nemt at starte virksomhed i Danmark.
Regler i Danmark ved start af virksomhed
1) registrer virksomhed
2) Tilladelser
3) Bogføring og regnskab
Mogens gennemgik herefter kort om virksomhedsformer
– Enkeltmandsvirksomhed (det kan ikke blive registreret som socialøkonomisk virksomhed)
– Interessent selskab, IS
– Iværksætterselselskab (lille anparts selskab)
– Kan startes for 1 kr.
– Anpartsselskab, Værdier for 50.000
Virksomhedsformer som ofte er anvendt, når man driver socialøkonomisk virksomhed
– Forening
– Selvejende institution (en lille erhvervsdrivende fond)
– Erhvervsdrivende fond
– Kooperation
– Registreret socialøkonomisk virksomhed.
Læs mere om forskellige selskabsformer her
Se Mogens Thomsens slides fra mødet: Klik her!
På Mogens Thomsens side startupsvar.dk kan man downloade værktøjer til hjælp ved start og drift af en socialøkonomisk virksomhed.
Bl.a.
Skabelon for en forretningsplan til en socialøkonomisk virksomhed
Driftsbudgetter for socialøkonomiske virksomheder
Social Business Model Canvas
Indtægtskilder for socialøkonomiske virksomheder
Gobelin for Socialøkonomisk Iværksætter
Download værktøjer: Klik her!
Tak til Mogens Thomsen for en inspirerende eftermiddag!
